GMO, som dyrkes i dag

Når der tales om genetisk modificerede planter, er det som regel markafgrøder som herbicidtolerant soja eller eller majs eller bomuld, der er resistent overfor sommerfuglelarver, der er i tankerne. Det er da også de mest udbredte GMO. Især de herbicidtolerante afgrøder har ry for kun at gavne producenternes økonomi. De kan dog også spille en rolle for klimaet, fordi disse afgrøder gør det muligt at binde mere CO2 i jorden.

Læs f.eks. debatindlægget: Herbicidtolerante GM-afgrøder beskytter sårbar jord

og Preben Bach Holms kapitel i bogen "Jorden brænder".

GMO og fosforkredsløb

Der arbejdes på at udvikle genetisk modificerede afgrøder med mange andre egenskaber end herbicidtolerance og insektresistens. For eksempel er man nået langt med at udvikle hvede med biotilgængeligt fosfor.

Se følgende artikler og debatindlæg:

Fosfor i planter - ressource og miljøfaktor

GMO i Danmark kan gavne U-landsbønder

Kinesisk fytasemajs ventes markedsført i 2009

Afgrøder med sygdomsresistens

Virusresistent papaya har været dyrket i flere år på Haway. Andre afgrøder med sygdomsresistens er på vej.

Læs f.eks.:

Markforsøg med skimmelresistente kartofler

GMO og råvarer til industrien

En anden egenskab, som er i fokus er plantestivelses fysiske og kemiske egenskaber. Det kan du læse mere om i artiklen "Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik.

GMO og ulandene

Ofte argumenteres for at den fattige landbefolkningen i ulandene kunke have stor gavn af genetisk modificerede afgrøder. Et eksempel er kassava, som ikke er giftig. Se Fattigmandskost – forbedring af kassava’s ernæringsmæssige værdi.

Se flere eksempler i Where's the Super Food? fra The Scientist.

GMO som redskab i den grundvidenskabelige forskning.

Langt de fleste gensplejsede planter kommer aldrig udenfor laboratoriernes mure. De er fremstillet med henblik på at øge forståelsen af planternes grundlæggende biologi. Inaktivering at et gen i en såkaldt knock out mutant eller indsættelse af en ekstra kopi i en forsøgsplante kan f.eks. bidrage til opklaring af det pågældende gens funktion.

Læs mere i følgende artikler:

Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination

Svampegeners funktion afsløres med genteknologi

Hvordan gensplejser man en plante?

Forskerne har afprøvet mange forskellige strategier til at få sat et ekstra stykke DNA ind i planters arvemasse. Det har vist sig at de mest effektive metoder er: Transformation ved hjælp af Agrobacterium og transformation ved hjælp af beskydning med en genkanon.

Læs om transformationsmetoder i følgende artikler:

Planter og gensplejsning

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Godkendelser til import, dyrkning og markforsøg

Man kan følge med i hvilke forskningsinstitutioner og virksomheder, som søger tilladelse til at udføre markforsøg med GMO på hjemmesiden Deliberate release and placing on the EU market of genetically Modified Organisms - GMO Register.

På GMO-Compass offentliggøres ansøgninger om tilladelse til import, dyrkning og anvendelse af GMO.