Beskriv din forskning i korte træk

Jeg har skrevet doktorafhandling om det moderne gennembrud i landskabsarkitektur og har siden forsket i det jeg kalder sprog og betydning i dyrkningskunsten.

Hvornår fandt du ud af, at du ville beskæftige dig med landskabsarkitektur?

Jeg har ønsket mig at være havearkitekt siden jeg var 10 år gammel. Jeg er i høj grad påvirket af både arv og miljø. På både fædrene og mødrene side er min slægt spækket med mennesker, der har beskæftiget sig med arkitektur, sprog, historie og planter. Min far var bygningsarkitekt;professor på Kunstakademiet. Han var sekretær i Danmarks Naturfredningsforening,, og for ham var havekunst en ganske særlig fin form for arkitektur.

Min morfar var ingeniør, men han havde en stor passion for planter og dyrkning. Han samlede og tegnede planter. Interessen for planter smittede, og jævnligt kom jeg for sent i skole, fordi jeg samlede planter på vejen.

Når du i modsætning til mange af nutidens unge allerede som barn havde et klart billede af dit fremtidige job, er du vel strøget direkte igennem uddannelsessystemet?

Nej slet ikke. Jeg var dygtig til det kreative allerede i underskolen, men jeg fik dårlige karakterer i matematik i gymnasiet. Egentlig havde jeg begrænset glæde og udbytte af skolen, og jeg lærte mere af mine fritidsinteresser. Jeg gik til dans og var også spejder. Her oplevede jeg, at man kan blive dygtig, hvis man træner meget, og den erfaring har været meget vigtig.

Jeg blev sproglig student i 1962, men uden matematik kunne jeg ikke blive optaget på Kunstakademiet. I stedet blev jeg ansat som tegner på professor Palle Schmidts tegnestue i Lyngby. Palle Schmidt var lektor ved KVL og underviste i planteanvendelse. Jeg kom meget hurtigt til at fungere som en slags sagsarkitekt og lærte utroligt meget. Det praktiske kendskab til planterne fik jeg som gartnerelev hos Det kgl. danske Haveselskab på Frederiksberg og i Virum Staudegartneri. Her lærte jeg omkring 2000 stauder at kende på en sommer. I fritiden tilkæmpede jeg mig en tillægseksamen til realeksamen i matematik, og i 1964 blev jeg optaget som studerende ved KVL, kraftigt tilskyndet af Palle Schmidt.

På mange måder var KVL en skuffelse. Jeg syntes ikke om undervisningsformen og det autoritære system, og især uorganisk kemi var tungt. Hvis jeg havde kunnet se et klart mål med anstrengelserne, havde jeg nok stået det igennem, men jeg var ikke imponeret af afgangsprojekterne, så derfor forlod jeg KVL til fordel for Kunstakademiets Arkitektskole. Her var en helt ny uddannelse blevet oprettet under ledelse af Sven-Ingvar Andersson. Begejstringen for det nye og det gryende studenteroprør udløste stor kreativitet og entusiasme. Her havde jeg fundet min plads.

Jobmulighederne for landskabsarkitekter har været meget svingende siden du blev færdig. Hvordan har du klaret det?

De smalle tider ramte, da jeg kom hjem fra et års ophold i Peking i 1974. Det kunne kun blive til en deltidsansættelse som undervisningsassistens på KVL. Derfor arbejdede jeg samtidig som leder af landskabsafdelingen på en tegnestue og startede siden egen tegnestue sammen med Palle Schmidt, hvor vi i starten levede af konsulentarbejde for vejdirektoratet og Henning Larsen. Jeg har været medejer af Tegnestuen Domus fra 1991 til 1995. I 1995 gik jeg ud af Domus for at hellige mig forskningen. Jeg arbejder dog stadig som konsulent ind i mellem.

Du har været involveret i planlægning af adskillige grønne områder i forbindelse med boligbyggeri. Flere af projekterne er prisbelønnede. Har du på noget tidspunkt selv boet i disse boliger.

Jeg har som ansat hos landskabsarkitekt Jørgen Vesterholt tegnet landskabet omkring Galgebakken i Albertslund. Der har jeg selv boet. Kun Skovlunde kirkegård er prisbelønnet som udført anlæg. Ellers er der tale om førstepræmier i konkurrencer, som sjældent er blevet realiserede.

I dag bor jeg i en andelsbolig på Holmen med en god altan, en lille skov uden for mine vinduer og havnen 20 skridt fra hoveddøren. Men jeg har haft mange haver – nyttehave i Albertslund, stor vild gammel have på Frederiksberg, lille rækkehushave i Hellebæk osv.

Hvor meget har din karriere bragt dig rundt i verden?

Jeg har kun få udlandsophold af længere varighed, men jeg har været på utallige studierejser verden over. Mit længste udlandsophold har været et år i Peking Jeg fulgte som udstationeret med min daværende mand til Peking i 1973-1974. Jeg havde tegnet haven ved den danske ambassade og kunne nu overvåge realiseringen. Derudover fødte jeg min yngste datter på Peking hospital nr 1.

Hvad beskæftiger du dig med i dine ferier?

Ferier? Jeg holder ikke ferie. Mit arbejde er min hobby, og det følger altid med mig. Jeg har rejst meget, men jeg har altid betragtet mine rejser som studierejser. Jeg bruger min frie tid til at læse, skrive, gå i biografen, ro på vandet, se mine børn, kolleger og venner – allerhelst mit 2-årige barnebarn.

Du skriver primært på dansk. Hvorfor skriver du ikke på engelsk i disse globaliseringstider?

Sproget er tæt koblet til min tankegang, og hvis jeg skrev på engelsk kunne den angelsaksiske tankegang let påvirke den kreative proces. Desuden udtrykker jeg mig ikke godt nok på fremmedsprog. Sproget bliver for fattigt og banalt. Når teksten siden bliver oversat er det i et mere sofistikeret sprog end jeg selv kunne have præsteret. En af mine bøger er oversat til engelsk og mine artikler og indlæg i antologier er oversat til engelsk, tysk, fransk, hollandsk, italiensk, portugisisk, japansk og koreansk.

Hvad er en ægte dansk have? Er det en typisk kolonihave?

Kolonihaveideen er ikke dansk men tysk. Sådan er det med det meste af det vi tror er dansk. Men vi er gode til at tage ideer til os og bruge dem. Cyklen har kineserne vist opfundet, men at cykle er ret dansk. Det mest danske jeg kan komme i tanke om er vejret, og det betinger at vi kan arbejde og dyrke jorden.

I de fleste haver og parker vokser planter, som stammer fra andre verdensdele og ikke ville forkomme naturligt under vore himmelstrøg. Det kan være stauder fra den amerikanske prærie, eller træer og buske fra Asien. Er det egentlig forkert? Bør man afholde sig fra at indføre planter, som ikke naturligt hører hjemme i Danmark?

Nej det skal man ikke, men det er jo ikke forbudt at tænke sig om. Hvis ikke vi havde importeret planter fra Kina og Amerika havde vi været nødt til at leve af agern. Men derfor er der jo altid planter der gror bedst hvor de har de bedste betingelser. Valg af planter er som af så meget andet foregået ud fra en særlig ideologi. Når nazisterne ville udrydde alle eksoter i Tyskland inklusive kastanjetræer i byen, så var det ikke fordi de ikke groede godt men fordi de var ’fremmede’.

Har du et budskab, som du gerne vil viderebringe?

Som forsker føler jeg mig ikke forpligtet til at bringe budskaber, men jeg vil vende sten så man bedre kan se hvad der nedenunder. Derimod har jeg en faglig forståelse, som jeg gerne vil bringe videre, og den handler om at se landskabsarkitektur som arkitektur dvs. skabelsen af rum, men også som dyrkningskunst forstået som den kunstneriske kultivering, der finder sted ved behandlingen af landskabet. Jeg vil også gerne fortælle, at der er tale om en kunstart der om nogen kan fortælle om forholdet mellem natur , samfund og menneske, og at den kan være med til at give os det gode liv der både indeholder betydning, trivsel, oplevelse og erkendelse.