Det Biovidenskabelige Fakultet
En amerikansk planteøkolog i Danmark
"Landbrug og skovbrug kan bedst forstås videnskabeligt som anvendt planteøkologi, og denne opfattelse har stor betydning for planteforskning", siger professor Jacob Weiner fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Jacob Weiner begyndte sin karriere med en bachelorgrad fra Antioch College i Ohio i USA (1970), en mastergrad fra University of Michigan (1974) og en ph.d.-grad fra University of Oregon (1978). Derefter har han forsket i planteøkologi på en række forskningsinstitutioner, bl.a. Harvard University, Smithsonian Institution, University of Wales, Forskningscenter Jülich, og Imperial College. I mange år var Jacob Weiner ansat på Swarthmore College i Pennsylvania USA, hvor han blev udnævnt som professor i 1992. Efter mange års grundforskning i planteøkologi ville han prøve at anvende planteøkologiske viden i planteproduktionssystemer, og i 1996 kom han til KVL med dette formål. Han blev udnævnt som professor ved KVL i 1998.
Jacob Weiner har skrevet mere end 75 videnskabelige artikler og er blandt de mest citerede forskere i Danmark. Han er særdeles anerkendt for sin forskning i konkurrence mellem planter og i størrelsesvariation indenfor plantepopulationer.
Et par ord om min forskning
Jeg udøver forskning indenfor mange områder af økologi, bl.a. konkurrence mellem planter på individuelt og populationsniveau, plantevækst og fordeling af ressourcer, variation indenfor plantepopulationer, anvendelse af viden om økologiske systemer i planteproduktion (konventionelt såvel som økologisk jordbrug) samt relationer mellem økologi og miljøvidenskab.
Et af mine forskningsprojekter handler om effekten af afgrødetæthed og rumligt mønster på ukrudt. Se billederne. Afgrøden er vårhvede. De gule blomster er raps, der er ukrudtet i forsøget og blev sået med høj tæthed for at få et højt "ukrudtstryk" ("weed pressure"). Billederne viser klart, at ukrudtet kan undertrykkes med forøget afgrødetæthed og rumlig uniformitet.
Vårhvede sået med lav tæthed, 200 frø per kvadratmeter. Ukrudt (raps) trives.
Vårhvede sået med høj tæthed, 700 frø per kvadratmeter, i normale rækker med 13 cm afstand. Ukrudt delvist undertrykt.
Vårhvede sået med høj tæthed, 700 frø per kvadratmeter, i et uniformt gitter-agtig mønster. Ukrudt undertrykt.
Læs mere om min forskning her.
Baggrunden for min interesse for planter
Jeg blev opdraget i storbyen New York og interesserede mig for naturvidenskab generelt, men kendte ikke ret meget til planter. Jeg læste filosofi på universitetet, men i mit sidste semester var jeg med til et kursus i botanik. Allerede efter få uger blev det klart for mig, at det var noget for mig. Jeg læste botanik på University of Michigan og fik en mastergrad. Jeg fandt ud af, at planters økologi, især populationsøkologi, var mest spændende for mig, så jeg fortsat min uddannelse og fik en ph.d. i økologi på University of Oregon.
Jeg synes, at planters evner til at overleve og formere sig er inspirerende. Derfor interesserer jeg mere for ukrudtet end f.eks. prydplanter, da sidstnævnte er afhængige af mennesker, mens førstnævnte er ”vilde planter” i menneskeskabte miljøer.
Et karrierespring over Atlanten
Jeg søgte en stilling på KVL, fordi jeg så en mulighed for at anvende nogle af de ideer, som jeg har været med til at udvikle. Jeg troede og tror stadigvæk på, at vores nye viden om konkurrence mellem planter kan bruges i ukrudtsbekæmpelse.
Jeg kom til Danmark på grund af jobbet, men har været glad for at bo her. Det eneste problem jeg har haft, er det danske sprogs udtale, som ikke er ”udlændingevenlig”.
Den danske forskningsverden er lille i forhold til USAs og ofte sætter man større pris på netværker og personlige forbindelser end på det videnskabelige arbejde selv, især når det handler om at skaffe bevillinger. Hvis min forskning var meget udstyrs- eller materialekrævende og derfor afhængig af en stor strøm af penge, ville det være sværere for mig. Jeg er heldig, fordi jeg kan forske uden ret mange penge, hvis det er nødvendigt. Men de fleste problemer med at være forsker i dag findes ikke kun i Danmark, men forekommer verden rundt. Forskning bliver betragtet som noget, der skal fremme økonomi og produktudvikling. Det er også rigtigt, men man undervurderer ofte grundforskningens langsigtede økonomiske bidrag.
Jeg vil sige til unge forskere, at de skal forfølge deres interesser. Hvis man ikke gør det, så bliver forskning som andre job. Hvis man interesserer sig for forskning og kan følge sine interesser og evner, er forskning det bedste arbejde der findes.