Det Biovidenskabelige Fakultet
Biolog bruger genetik og molekylærbiologi til at undersøge plantens samspil med sygdomsfremkalende mikroorganismer
”Kan man reducere afgrødetab uden at belaste miljøet?” spørger professor David B. Collinge fra Det Biovidenskabelige Fakultet, KU.
David B. Collinge blev født i Liverpool i 1958 og voksede op i nærheden af Southport i det nord-vestlige England. Han er uddannet i genetik ved Universiteterne i Liverpool (BSc (hons) 1979) og Newcastle Upon Tyne (PhD, 1982) og afsluttede studierne med PhD afhandlingen “ The Genetic Control of Cyanogenic Glucoside Biosynthesis in White Clover (Trifolium repens).” under vejledning af Professor Monica A. Hughes. Han kom til Aarhus Universitet i 1983 på et EU-stipendiat for at arbejde og blive trænet i faget molekylærbiologi i Professor Kjeld A. Marckers laboratorium. Som postdoc ved universitet i Newcastle Upon Tyne (1983-1985) arbejdede han med kloning af genet for linamarase i hvidkløver. David B. Collinge blev derefter ansat som seniorforsker ved John Innes Institute (nu John Innes Centre) i Norwich (1985-87), hvor han undersøgte forsvarsreaktioner i turnip (Brassica campestris) mod det bakterielle patogen Xanthomonas campestris. Han flyttede til Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (Tidl. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole) i 1987 som gæsteprofessor hos Professor Birger Lindberg Møller for at hjælpe med at introducere plantemolekylærbiologiske teknikker til institutet. David B. Collinge blev udnævnt lektor i molekylær plantepatologi i 1988 og professor i plantepatologi i 2002. Han har publiceret over 50 artikler i internationale tidskrifter, de fleste drejer sig om forsvarsmekanismer i planter.
David har i en årrække været aktiv som formidler af bioteknologiske og plantepatologisk emner. Han har gennem årene haft mange gymnasieklasser på besøg på KVL, hvor han har vist syge og raske planter frem og har fortalt om sin egen forskning samt om genetik og gensplejsning i forbindelse med plantesygdom. Læs mere her.
Beskriv din forskning i korte træk.
Jeg har i mange år forsket i mekanismerne bag planters forsvar mod sygdomsfremkaldende organismer (patogener). Siden 1988 har jeg ledet en forskergruppe som især har arbejdet med patogene svampe. Det primære forskningsområde har været byg (Hordeum vulgare) med meldugsvampen (Blumeria graminis), men adskillige biologiske systemer er blevet undersøgt. Blandt disse systemer er ært (Pisum sativum) med Ascochyta pisi (som forårsage ærtesyge), hvor både plantens forsvarsmekanisme og svampens angrebsmekanisme blev undersøgt. Andre systemer er raps (Brassica napus) med Leptosphaera maculans (kåltørforrådnelse, rodhalsråd); hvede (Triticum aestivum) med Septoria tritici (hvedegråplet); majs (Zea majs) med Maize Rayado Fino Virus og rødgran (Picea abies) med Ceratobasidium bicorne (rodfiltsvampe). Vi arbejder også med forskellige svampesygdomme i ris, både sydeuropæiske og vietnamæsiske, og vi har lige startet et projekt med Fusarium og toksinproduktion in byg. Vi har i dag stor viden om de forskellige forsvarsmekanismer i planter.
Du kan læse om, hvordan planteceller begår selvmord for at forsvare sig.
Hvad var dit første eksperiment som barn (med kæledyr, søskende, insekter, husholdningskemikalier etc.) ?
Som tre-fireårig satte jeg en af min nye sko i hækken som en slags ”redekasse”. Forsøget varede desværre ikke særlig længe, fordi min mor efterlyste skoen. Den dag i dag er fugle min store fritidsinteresse.
Hvorfor blev du biolog?
Den dybere fascination jeg altid har haft med det naturlige univers. Jeg overvejede også fysik, men min far var professor i fysik...
Hvad er det, der er så interessant ved planter?
Vi er totalt afhængige af planter, både direkte som mad, og fordi de danner det ilt vi skal indånde, og indirekte da alt det kød vi spiser har været levende dyr, der har spist planter.
På det faglige plan, er er ingen etiske problemer med at bruge dem som forsøgsmateriale. F.eks. de er billige at bruge og de følger ikke smerter.
Hvor har dit studium og arbejde bragt dig hen i verden?
Som det ses ovenfor, endte jeg jo med at bo og arbejde i Danmark, men jeg har deltaget i møder og konferencer i en lang række lande på alle kontinenter undtaget Antarktis!
Jeg har ikke fortrudt at have valgt Danmark på trods af det barske klima, de korte vinterdage og mangelen på bjerge. Danskerne er normalt et åbent og venligt folkefærd, som er nysgerrig om den stor verden derude. De er også tolerante, når det er englændere, som ikke kan få lært det vanskelige sprog.
Beskæftiger du dig nogensinde med andet end forskning?
Natur og især fugle… det er en hobby som giver en ekstra dimension til udlandsrejserne, da kan man altid finde plads til en kikkert og en fuglebog i baggagen.
Har du et budskab, som du gerne vil udbrede?
Forskere er primært forskere, fordi de drives af ønsket om at forstå det spændende univers, som vi en del af. Det skal man ikke glemme i den store debat.