Det Biovidenskabelige Fakultet
Fra sygeplejerske til agronom og Institutleder
”Det er vigtigt at vi trives med det vi laver af hensyn til os selv og vore kollegaer. Genteknologi kan bruges til både noget godt og noget skidt. Naturligvis skal man tænke sig godt om, når man anvender en ny teknologi, men man skal også tænke sig godt om, inden man afviser den." siger institutleder på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Anna Haldrup fra Det Biovidenskabelige Fakultet, KU.
Anna Haldrup er agronom med speciale i biokemi (1992) fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (Nu Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet) og Ph.D. (1996) fra Københavns Universitet. Hovedparten af speciale tiden samt Ph.D. studiet foregik på Danisco Biotechnology i København. Fra 1996 har hun været tilknyttet Det Biovidenskabelige Fakultet, først som adjunkt (1996), siden som lektor og i 2005 tiltrådte hun som institutleder for Institut for Plantebiologi og Bioteknologi. Anna Haldrup har siden 1996 forsket i fotosyntese. Hun er med i et patent og har publiceret mere end 15 artikler i internationale tidsskrifter.
Anna Haldrup har i en årrække været meget aktiv som formidler af komplicerede bioteknologiske emner. Hun har sammen med Anders Søgaard skrevet en bog til gymnasiet: ”Genteknologi” (Nucleus Aps) og har sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Novogruppen udarbejdet et magasin kaldet Genius til undervisning i genteknologi i 8. og 9. klasserne. Anna Haldrup har gennem årene haft utallige folkeskole- og gymnasieklasser på besøg på instituttet, hvor hun har fortalt om sin egen forskning og om gensplejsning, og hun har desuden holdt talrige foredrag rundt om i landet. Anna Haldrup er hovedpersonen bag formidlingsprojektet Tjek på Biotek, og er også den, der har undervist gymnasielærere, så de lovligt og forsvarligt kan lade gymnasieelever arbejde med gensplejsning i praksis. For sin indsats modtog Anna Haldrup Landbohøjskolens formidlingspris i 2005.
Beskriv din forskning i korte træk.
Under mit speciale arbejdede jeg med, hvorfor nogle planter kan bestøve sig selv, og hvorfor andre ikke kan. Jeg blev færdiguddannet som agronom fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i 1992, men jeg udførte de praktiske forsøg dels på Københavns Universitet og dels på Danisco Biotechnology. Efter studiet tog jeg en erhvervsforskergrad og Ph.D. grad på Danisco Biotechnology og Københavns Universitet. Her udviklede jeg et patenteret planteselektionssystem, som gør det unødvendigt at anvende gener for antibiotikaresistens som selektionsmarkører i gensplejsede planter. I stedet bliver de planteceller, der har fået det nye gen, udvalgt på et sukkerholdigt medie. Kun de gensplejsede planter kan gro videre på dette medie. Herefter blev jeg ansat som adjunkt og derefter som lektor på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi. Her er min forskning fokuseret omkring fotosyntese i kulturplanter. Jeg undersøger hvordan planter undgår, at deres fotosystemer ødelægges af høj lysintensitet, kulde eller mangel på næringsstoffer. Ved hjælp af genteknologi udvikler vi planter, hvor enkelte af de beskyttende mekanismer slået ud. Planterne analyseres med molekylærbiologiske, biokemiske og proteinkemiske teknikker for at finde frem til hvordan beskyttelsesmekanismerne virker. Det langsigtede mål med denne grundforskning er at anvende den nye viden til at udvikle kulturplanter, som bedre tåler stress.
Hvad var dit første eksperiment som barn (med kæledyr, søskende, insekter, husholdningskemikalier etc.) ?
Som barn skilte jeg blomster ad for at studere støvfang og støvknapper. Jeg tænkte at det kunne være sjovt at zoome helt ind i en blomst og se, hvordan den virker. Barndommens fantasi førte jeg ud i livet i med de eksperimenter jeg lavede under mit speciale.
Hvad fik dig til at læse til Agronom?
Jeg gik en lang omvej, idet jeg først uddannede mig til sygeplejerske. Efter at have arbejdet et par år og ærgret mig over at have valgt et forkert studium, besluttede jeg at gøre noget ved det og begyndte først mit agronomstudie som 26-årig. Jeg er opvokset på landet, så det var naturligt for mig at styre min biologiinteresse over i agronomstudiet. I de første studieår blev genteknologi introduceret som fag på Landbohøjskolen og det synes jeg var vildt fascinerede.
Hvad er det der er så interessant ved planter?
Det fantastiske er, at stort set alt liv på jorden er afhængig af fotosyntese. Ved hjælp af fotosyntese er planter i stand til at udnytte lysenergi og danne organiske stoffer. De er dermed vores livsgrundlag. Ingen fotosyntese, ingen planter, ingen dyr. I denne tid med fødevarekrise og energikrise, er det blevet tydeligt for alle, hvor centrale planter er for al liv og aktivitet på jorden.
Hvor har dit studium og arbejde bragt dig hen i verden?
Jeg har været til konferencer over hele jorden.
Beskæftiger du dig nogensinde med andet end forskning?
Ja, jeg henter energi gennem min familie, venner og ved at ro eller løbe. Mine børn sejler optimistjolle, så jeg bruger også megen tid i sejlklubben. Endelig er min have mit fristed, hvor jeg kan få lov til at tænke mine egne tanker helt til ende.
Har du et budskab, som du gerne vil udbrede?
Jeg har to budskaber:
Ang. job valg: Det er vigtigt, at vi trives med det vi laver. Hvis vi føler os frustrerede og pessimistiske overfor vores arbejde eller arbejdssted, har vi en forpligtelse overfor os selv, vore nærmeste og vore kollegaer til at gøre noget ved det. Det er aldrig for sent at skifte karrierevej eller job. Ens arbejde kan enten dræne- eller give energi, alt efter hvor tilfredse vi er. Vi præger alle vore kollegaers arbejdsdag ved enten at møde dem med et lyst og åbent sind eller ved at møde dem med skepsis eller ligegyldighed.
Ang. debatten om GMO: Ligesom en økse kan genteknologi bruges til både noget godt og noget skidt. Naturligvis skal man tænke sig godt om, når man anvender en ny teknologi, men man skal også tænke sig godt om, inden man afviser den. Genteknologi har et stort potentiale, som vi ikke må forkaste i Danmark.
