Fortæl om din forskning

Jeg lavede mit speciale ved medicinalfirmaet ALK-Abello. Virksomheden var interesseret i at vide, om der var forskelle i birkeallergenet, Betv1, mellem de enkelte birketræer. Ved hjælp af molekylærbiologiske teknikker, kunne jeg visse, at hvert træ havde sin egen individuelle sammensætning af disse Betv1 allergener. Derfor kan folk i princippet være allergiske overfor naboens birketræ uden at være allergiske overfor pollen fra deres eget birketræ, eller omvendt.

Som Ph.D.-studerende fik jeg mulighed for at undersøge et gen i bælgplanter, som man troede var involveret i knolddannelse på rødderne. Planter som danner rodknolde sammen med Rhizobia bakterier er i stand til at selv fiksere luftens kvælstof i symbiose med bakterierne. Knolddannelsen er meget interessant ud fra et miljømæssigt perspektiv, da man ikke behøver at tilsætte kvælstofgødning, som er meget energikrævende at fremstille..

Efter mit Ph.D.-studium fik jeg mulighed for at tage et forskningsophold ved University of California, Riverside. Det var ikke planter jeg skulle forske i, men en mikroorganisme, Phytophthora infestans, som angriber planter, især kartofler, hvor den forårsager den meget alvorlige sygdom, kartoffelskimmel. Phytophthora infestans er en meget interessant mikroorganisme. Den ligner en svamp, men er nærmere beslægtet med brunalger. Jeg studerede bl.a. den genetiske baggrund for den kønnede formering. Det er et spændende og meget relevant forskningsområde, men jeg følte mig mere tiltrukket i at studere interaktioner mellem kartoffelplanten og Phytophthora infestans. Dette område fik jeg mulighed for at beskæftige mig med efter at jeg flyttede tilbage til Danmark. Alice Juul Pedersen, som i sin specialeprojekt ved Molekylærbiologisk Institut (MBI), Aarhus Universitet forskede i resistens mod kartoffelskimmel, manglede en vejleder. Jeg blev involveret i hendes projekt, som i dag fortsættes af Elzbieta Orlowska. I dette projekt undersøges, hvilke mekanismer og hvilke gener, der er ansvarlige for at en bestemt kartoffelsort er meget modstandsdygtig overfor kartoffelskimmel. Denne viden kan hjælpe kartoffelforædlernes arbejde med at avle resistente kartoffelsorter og dermed formindske brugen af pesticider.

I 2004 fik jeg en bevilling fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion og støtte fra den internationale organisation HarvestPlus til etablering af et nyt forskningsområde med fokus på mikronæringsstoffer ved Molekylærbiologisk Institut. Baggrunden for dette projekt er, at meget store dele af verdens befolkning er påvirket af mangel på mikronæringstoffer. For eksempel er der ca. 5 milliarder mennesker, der lider af jernmangel i større eller mindre grad. De mennesker, som er hårdest ramt af mangelsygdomme bor i udviklingslande og lever af ganske få basisafgrøder. Hvis indholdet af mikronæringsstoffer forhøjes i de afgrøder, som disse befolkningsgrupper spiser, kan mikronæringsstoffmangel og dens konsekvenser formindskes.

Vores projekt handler om at undersøge, hvordan bælgplanterne optager og ophober vigtige mikronæringsstoffer som jern og zink. Vi har kortlagt hvor jernet ophobes i bælgplanternes frø, og vi er i gang med at karakterisere hvilke gener er ansvarlige for denne ophobning. Denne viden skal bruges til at avle nye bønnesorter, som indeholder mere jern og zink, og som samtidig har gode spiseegenskaber, vokser godt i forskellige områder og er modstandsdygtige overfor plantesygdomme.

Jeg er selvfølgelig ikke alene om at udvikle og gennemføre mikronæringsstof-forskningsprojektet. Lektor Erik Ø. Jensen, Professor Jens Stougaard har støttet meget og resten af medlemmer af planteforskningsgruppen ved MBI har også været afgørende for udviklingen af projektet.

Hvad var begrundelsen for dit studievalg?

Jeg har altid været nysgerrig og kan lide natur og kemi, og derfor var biokemi et naturligt valg. Jeg vidste dog ikke helt, hvad jeg gik ind. Jeg voksede op i en lille by i Argentina, og den eneste biokemiker jeg kendte lavede analyser af blod og urinprøver. Det var ikke lige det, jeg drømte om. Biokemi viste sig heldigvis at være et fag, som giver mange forskellige karrieremuligheder.

Hvornår fik du din interesse for planter?

Jeg har altid interesseret mig for natur og dermed også for planter, men interessen blev i høj grad styrket, da jeg kom til at arbejde med planter hos medicinalfirmaet ALK-Abello under mit specialeprojekt. Det var rigtig hyggeligt at gå ud i forårsvejret og samle de birkeblade, som jeg skulle bruge til DNA-analyser, og det var meget spændende at udforske dem nærmere i laboratoriet..

Planterne og deres frø er fuld af overraskelser. Ved første blik kan de ligne hinanden rigtig meget, men ved nærmere undersøgelse kan de vise sig at være meget forskellige. De kan se meget forskellige ud og alligevel være ret ens indeni! Planterne producerer mange interessante stoffer, som påvirker vores sundhed, når vi spiser dem, og vi er afhængige af planterne og deres produkter.

Jo mere jeg undersøger planter, jo mere spændende synes jeg de er.

Hvorfor har du valgt at studere og forske i Danmark?

Det var mest af personlige grunde at jeg kom til Danmark, men jeg har været meget glad for at studere og forske her. Universitetet i Argentina var ramt af mange strejker, da jeg studerede der, og det var medvirkende til at jeg valgte at forlade mit oprindelsesland. Jeg har nydt den frihed, som mine vejleder, Jørgen N. Larsen og Erik Ø. Jensen, har givet mig under min speciale og Ph.d. forløb på Aarhus Universitet. Jeg var glad for den selvstændighed, som man opnå tidligt i karriereforløbet. Jeg synes også, at arbejdsvilkårene for post docs er bedre i Danmark end i nogle af de andre lande, som jeg har kendskab til.

Selvom vilkårene for at kunne have et arbejdsliv og familieliv som forsker er bedre i Danmark end i mange andre lande, håber jeg at de bliver endnu bedre i fremtiden. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig, at der var mulighed for længere ansættelser indenfor forskning og undervisning, især i forbindelse med etablering af nye projekter. Jeg mener at produktiviteten vil stige, da der vil være mulighed for at planlægge mere langsigtet, og der ville opnås kontinuitet. Hver gang et projekt startes og nedlægges bliver der spildt mange ressourcer. Det vil også give mere energi og engagement, hvis man ved at man kan fortsætte med et projekt, som man har bygget op. I dag er der ingen sikkerhed for at et spændende og veletableret projekt kan fortsættes, selvom om det er samfundsrelevant og giver gode resultater.

Bliver der også tid til fritidsaktiviteter?

Desværre ikke. Den tid som jeg ikke bruger på forskning, formidling og administration, bruger jeg med min dejlige familie. Det har været hårdt at balancere mellem familieliv og arbejde, især da min nu 4 år gamle datter var mindre. Der er ikke meget tid til venner og fritidsinteresser.