Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Agronom lader græsser og grøntsager gå i frø..
"Jeg har på tæt hold oplevet ’the need for seed’. Tilbage er øvelsen om at optimere frøudbytte og kvalitet i overensstemmelse med miljø- og ressourcemæssige hensyn", siger Lise Christina Deleuran, forsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU, ForskningsCenter Flakkebjerg.
Lise Christina Deleuran er agronom fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), København i 1996 og blev i 1996 ansat som forsker ved Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Korn, Frø og Industriafgrøder (nu Afdeling for Genetik og Bioteknologi), Forskningscenter Flakkebjerg. Lise har fra 2002 – 2004 været udsendt til Bangladesh gennem Danidas Landbrugssektorprogram, men er nu tilbage ved frøforskningen.
Jeg forsker i produktion og kvalitet af græs-, kløver-, grøntsags- og blomsterfrø.
Som et led i Forskningsprogram Frøavl har jeg fokuseret på dyrkningssystemer for frøgræs i relation til rækkeafstand og flerårige marker. Resultaterne er direkte anvendelige for frøgræsavlere og resultaterne har været med til at ændre den danske lovgivning, så de danske landmænd nu har mulighed for at høste frø fra den samme mark mere end 3 år. Det vil være en økonomisk gevinst for landmanden, hvis han kan opretholde udbyttet i de ældre marker. Særligt er udgifterne til jordbearbejdning og planteværn store i udlægsåret. Samtidig mindskes miljøbelastningen, idet erfaringer fra forsøgene viser, at der med markens stigende alder har været et faldende behov for ukrudtsbekæmpelse.
Heldigvis er der midt i forskningen stadig tid til at komme i marken.
I det regionale vækstmiljø ’Frøvækst Øst’ demonstreres frøproduktion af arter, der anvendes til babyleaf og spirer. Markedet for babygrøntsager, babyleaf og spirer er stigende – især i udlandet (USA). Produkterne er interessante, pga. næringsværdien, det øgede grøntsagsudbud og fordi mange af produkterne kan frøproduceres under danske himmelstrøg.
Første eksperiment:
Hjemme i min barndoms urtehave stod jeg ofte for såningen af frøene. Min mor lavede rillerne og med ret stor nøjagtighed placerede jeg så frøene. Derfor blev jeg ret tidligt bekendt med konsekvenserne af at så for dybt (sen eller ingen fremspiring), eller spring i rækkerne (ikke spiredygtige frø).
Hvorfor agronom?
Min bedstefar var agronom, så begrebet var ikke helt ukendt for mig, selvom jeg dog aldrig nåede at lære ham at kende. Jeg påbegyndte et matematisk studie i Århus, men fandt hurtigt ud af det skulle have været noget med planter og dyr. I de dage gik snakken om at rykke Landbohøjskolen til Århus, så der ventede jeg i nogen tid. Der er dog grænser for min tålmodighed, og jeg erkendte, at jeg var nødt til at komme til bjerget – til Landbohøjskolen på Frederiksberg. Og der ligger den endnu.
Kvinderne i Bangladesh møder op for at lytte og lære, hvis de har mulighed for det. De lærer mere om grønsagsproduktion og vigtigheden af at udnytte deres 'homesteads' optimalt.
Det interessante ved planter?
Det er selvfølgelig, at de er i stand til at sætte så uanede store mængder frø.
Hvorhen i Verden?
Under studiet tilbragte jeg et halvt år i Norge på Landbohøjskolen i Ås for at studere vandmiljø og havebrug. Det var en helt fantastisk måde at møde et naboland på og Norge står mig stadig nært. Så har der været kongresser og workshops rundt i Verden og så senest to år i Bangladesh. Bangladesh er selvsagt også blevet et hjertebarn – menneskeligt er mine grænser blevet nået og så lige lidt længere. Og så har jeg lært at tage den derfra.
Om jeg laver andet end forskning?
Min fritid – som jeg nyder i fulde drag – bliver brugt så aktivt som muligt sammen med mine to drenge. Der er heldigvis plads til meget andet end lektier og forskning i vores hverdag, og vi står gerne på rulleskøjter eller tager en tur omkring skoven.
Budskab:
Tag en dag af gangen, men tag intet for givet...