Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Agronom har fokus på planteproduktion, drivhusgasser og klima
"Klimaændringer forventes at få stor betydning for landbrugsproduktionen, og der er behov for løbende at tilpasse sig de nye forhold. Samtidig er landbruget en af de sektorer, der udleder flest drivhusgasser til atmosfæren" siger Jørgen Eivind Olesen, forskningsprofessor ved Danmarks JordbrugsForskning.
Jørgen E. Olesen er agronom (1983) fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har været ansat ved Statens Planteavlsforsøg/Danmarks JordbrugsForskning siden 1983, i perioden 1986-1991 som afdelingsleder og siden 2003 som forskningsprofessor.
Jørgen E. Olesen har deltaget i seks EU-projekter omkring effekterne af klimaændringer på landbruget samt bidraget til FN's klimapanel. Han har deltaget i tre EU projekter omkring drivhusgasemissioner fra jordbruget. Desuden har han været leder af en række større danske forskningsprojekter omkring plantedyrkning.
Jørgen E. Olesen har publiceret 62 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter, 123 artikler ved konferencer og 138 rapporter og andre faglige artikler. Han er desuden medvejleder for tre Ph.D. studerende og er involveret i flere internationale foreninger og netværk.
Beskriv din forskning i korte træk.
Arbejdet har været koncentreret omkring udvikling og anvendelse af modeller, især i relation til vejrets og klimaets betydning for jord-plante-atmosfæresystemet. Siden 1989 har jeg har studeret klimaændringernes mulige indflydelse på produktionen i land- og havebrug. I de senere år har jeg også arbejdet modeller til beskrivelse af udledningen af drivhusgasser fra landbrugsbedrifter. Læs mere om min forskning på min medarbejderprofil på Danmarks JordbrugsForsknings hjemmesider.
Hvad var dit første eksperiment som barn (med kæledyr, søskende, insekter, husholdningskemikalier etc.) ?
Jeg voksede op på et landbrug i Midtjylland, hvor mine forældre fortrinsvis dyrkede kartofler. I 1970'erne var der ikke så store restriktioner på hvilke kemikalier, der kunne anvendes i landbruget. Et af kemikalierne i kartoffelavlen var kaliumchlorat, som blev brugt til at nedvisne kartoflerne med. Når man blander kaliumchlorat og sukker, har man den perfekte ingrediens til en bombe, hvilket min bror og jeg tidligt fandt ud af. Senere er jeg blevet mere forsigtig med den slags.
Hvad fik dig til at læse til agronom?
Jeg var meget i tvivl om jeg skulle læse fysik eller biologi. Det blev så til agronom ud fra den overvejelse, at verden ville have mere behov for personer, som kunne sikre en god og stabil fødevareforsyning. Det viste sig så at være miljøproblemerne, som var mere interessante.
Hvad er det, der er så interessant ved planter?
For mig et det dyrkningen af planterne, der er interessant, og hvordan planterne spiller sammen med jord og klima. Det er et meget komplekst system, som vi endnu kun forstår lidt af. Hvis vi kan forstå samspillet mellem planter, klima og jord bedre, så kan vi måske også være bedre til at forudsige under, hvilke forhold kræver mere gødning eller pesticider, og hvornår vi kan spare på indsatsen.
Hvor har dit studium og arbejde bragt dig hen i verden?
Jeg er ofte til internationale konference og møder. På det seneste er jeg også blevet involveret som forfatter i FN's klimapanel. Det giver også en del rejser. Jeg har været på to længerevarende studieophold, dels ved University of Waikato på New Zealand og dels ved Cornell University i USA.
Beskæftiger du dig nogensinde med andet end forskning?
Jeg går meget op i mit arbejde, så det tager også noget af fritiden. Ellers har min kone og jeg et hus med en have, som også tager en del tid. Det gør samværet med børnene naturligvis også. Om sommeren tager vi vores bil og camplet og kører normalt en tur sydpå eller på besøg på de danske campingpladser. For nyligt er jeg begyndt at løbetræne. Målet er at kunne klare en maraton.
Har du et budskab, som du gerne vil udbrede?
Jeg synes, at vi alle sammen bør være ansvarlige over for hinanden og over for den natur, vi er en del af.
