Beskriv din forskning i korte træk.

Under min forskeruddannelse arbejdede jeg med at få hele planter til at udvikle sig ud fra enkelt celler (somatisk embryogenese) i elefantgræs (Miscanthus). Senere har jeg arbejdet med at fremstille hvedeplanter, der kun har halvt så mange kromosomer, som normalt (haploide planter). Jeg har også været involveret i genetisk kortlægning i kål og hvede. For tiden er jeg i gang med at udvikle en ny metode til at fremstille transgene hvede og bygplanter.

Hvad fik dig til at læse til agronom?

Jeg interesserede mig allerede i skolen for biologi og overvejede at blive biolog eller noget der lignede. Jeg sammenlignede de forskellige muligheder, der var for at sammensætte fag på biologistudiet og på agronomstudiet. Dengang var der et helt frit valgsystem på agronomstudiet, så man kunne vælge fag efter interesse. Det var en af grundene til, at jeg valgte at læse på Landbohøjskolen. En anden grund var, at mulighederne for at få job bagefter så ud til at være bedre for agronomer end for biologer.

Hvad er det, der er så interessant ved planter?

Jeg har altid godt kunne lide planter. Jeg er opvokset ved Lammefjorden og som barn havde jeg småjobs ved landbruget her, bl.a. i tulipanløgs-, asparges- og gulerodsproduktionen. Med min interesse for biologi kunne jeg være blevet læge, men tanken om at skulle skære i et andet menneske har aldrig tiltalt mig. Det er ikke så slemt at skære i en plante. Der er meget, man ikke ved om planter, så der er mange forskellige forskningsmuligheder.

Hvor har dit studium og arbejde bragt dig hen i verden?

Som studerende havde jeg sommerferiejob på Reading University i England, og senere var jeg på studieophold CNRS instituttet udenfor Paris. Som nyuddannet agronom fik jeg et legat til et års studieophold på University of Idaho i USA. Jeg blev så glad for at være der, så jeg blev hængende i længere tid - faktisk 4 år. Jeg tog derefter hjem til Danmark til et job på Forskningscenter Risø, som nu hører under DTU. Et år senere gik jeg i gang med Ph.d. studiet, hvor jeg lavede det praktiske arbejde ved Forskningscenter Årslev på Fyn (Dengang hørte det til Statens Planteavlsforsøg, senere til Danmarks JordbrugsForskning og nu Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet). Under ph.d.-studiet var jeg igen i USA, denne gang på University of Florida. Ud over de længere ophold i udlandet har jeg været til konferencer i bl.a. Israel, Canada og mange Europæiske lande.

Beskæftiger du dig nogensinde med andet end forskning?

Jeg læser en del faglitteratur i fritiden, men ellers lever jeg et helt almindeligt liv.

Har du et budskab, som du gerne vil udbrede?

Jeg mener, at forskning er enormt vigtigt for Danmarks fremtid. Vi har ikke ret mange råstoffer i Danmark, så hvis vi skal klare os i konkurrencen med andre lande, bliver vi nødt til at satse på vores kloge hoveder. At skære ned på forskning i en periode, hvor Danmark klarer sig fint økonomisk, er helt hen i vejret.