Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Agronom frigør fosfor
"Vi bør benytte ny teknologi til at begrænse udledning af fosfor til vandmiljøet" siger seniorforsker Henrik Brinch-Pedersen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Henrik Brinch-Pedersen er agronom (1994) og Ph.D. (1999) fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (Nu KU-Life). Han har forsket på Carlsbergs laboratorier (1994-1996), Risø (1996-1997) og som Ph.D.-studererende (1996-1999) var han tilknyttet Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (nu KU-LIFE). Siden 1999 har han været forsker og seniorforsker (2004) på Forskningscenter Flakkebjerg, Danmarks JordbrugsForskning (Nu Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet).
Henrik Brinch-Pedersen har præsenteret sine forskningsresultater i en lang række publikationer i internationale tidsskrifter og på konferencer (se detaljer her), og har også været involveret i det lovforberedende arbejde forud for vedtagelse af Vandmiljøplan III.
Fortæl om din forskning i korte træk.
Vi undersøger hvilke mekanismer, der regulerer oplagringen af fosfor i kernen. Samtidigt ser vi på mulighederne for at udvikle nye typer af hvede og byg med fordøjeligt fosfor i kernerne. Det kan blandt andet gøres ved at øge mængden af enzymet fytase i kernerne. Jeg har bl.a. fremstillet gensplejset hvede og byg, der laver fytase nok til at nedbryde kernernes fytinsyre fuldstændigt og derved gøre den ellers utilgængelige fosfor tilgængeligt for enmavede dyr.
Hvad var dit første eksperiment som barn (med kæledyr, søskende, insekter, husholdningskemikalier etc.) ?
Formentlig har jeg som alle børn eksperimenteret mig frem i tilværelsen fra jeg var spæd. Det første eksperiment af mere videnskabelig karakter har nok været, da jeg blandede vand og natron for at se det bruse. Jeg har vel været 8-10 år. Senere fandt jeg ud af, at der blev udviklet tryk, der kunne bruges til at skyde låget af en beholder. Fascination af knald og brag ledte videre til dyb betagelse af krudtets eksplosive egenskaber, og jeg brugte en del energi på at fremstille min egen af slagsen. Efter en del biblioteksbesøg lykkedes det at finde en brugbar recept der i en bog om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Så vidt jeg husker, involverede det blandt andet noget køkkensalpeter. Det var heldigvis kun moderat eksplosivt, men alligevel var det jo frygtelig farligt.
Hvad fik dig til at læse til agronom?
Jeg har altid været interesseret i biologiske spørgsmål, valgte altid biologi som valgfag i skolen og har altid holdt af naturen. Det lå mig altså ikke fjernt at kigge i den retning. At det blev agronom skyldes nok flere ting blandt andet et vist forhåndskendskab til uddannelsen.
Hvad er det, der er så interessant ved planter?
Det kunne også være andre organismer jeg arbejdede med, men jeg syntes at kulturplanternes kvalitetsegenskaber er et interessant omdrejningspunkt, som er grundlæggende meget vigtigt.
Hvor har dit studium og arbejde bragt dig hen i verden?
Jeg har været på studieophold i England og har været til møder og konferencer mange steder: Europa, Nordamerika og Asien.
Beskæftiger du dig nogensinde med andet end forskning?
Jeg har blandt andet familie og små børn, men skulle der alligevel være en ledig stund holder jeg meget af at fiske (fluefiskeri) og gå på jagt.
