Forside / Profiler / Aalborg Universitet / Kåre Lehmann Nielsen

Profiler

Aalborg Universitet

Cand. scient. i kemi-bioteknologi undersøger hvilke kartoffelgener, der bestemmer hvad og hvornår?

"Som barn skilte jeg altid mit legetøj ad og samlede det igen for at finde ud af, hvordan det virkede. Det gør jeg forsåvidt stadigvæk, nu er det bare kartoflen og dens gener og proteiner jeg prøver at finde ud af, hvordan virker", siger lektor i bioteknologi Kåre Lehmann Nielsen fra Aalborg Universitet.

Kåre Lehmann Nielsen er cand. scient. i kemi-bioteknologi (1994) og Ph.D. (1996) fra Aarhus Universitet. Fra 1996-1998 forskede han på New York University Medical Center, New York, USA og har siden været tilknyttet Aalborg Universitet, først som adjunkt (1998-2001) og siden som lektor.

Kåre Lehmann Nielsen har publiceret mere end 15 artikler i internationale tidskrifter og fungerer i øjeblikket som editor af en engelsksproget bog vedrørende en bestemt teknologi til at bestemme geners aktivitet (SAGE). Han har bidraget med mere end 9000 EST sekvenser og 50 fuld-længde gensekvenser, samt en genekspressionsprofil af de 6000 mest aktive gener for kartoffelknolden. Disse data er deponeret i internationale databaser.

Beskriv din forskning i korte træk.

Jeg arbejdede som specialestuderende på Aarhus Universitet med protease inhibitorer og hvordan inhibitor-protease komplekserne bliver fjernet fra blodcirkulationen i mennesker. Det udviklede sig til et helt Ph.D. studie. Herefter drog jeg til New York i USA, hvor jeg tilbragte de næste to år med at studere hvordan nogle proteiner, de såkaldte chaperone-proteiner, hjælper nysyntetiserede proteiner med at opnå deres biologisk aktive tredimensionelle struktur i cellerne. Herefter vendte jeg hjem til Aalborg Universitet, hvor jeg begyndte at interessere mig for det biosyntetiske potentiale hos kartoflen. Flere detaljer kan ses her: Protein Chemistry, Aalborg Universitet.

Hvad var dit første eksperiment som barn (med kæledyr, søskende, insekter, husholdningskemikalier etc.) ?

Udover et forsøg på at formere ligustersommerfugle som mislykkedes komplet pga. min manglende indsigt i insekters biologi, så var jeg meget optaget af magnetisme og konstruerede efter en anvisning i et Anders And blad en elektromagnet ud af noget ståltråd, et søm og et batteri. Selvfølgelig blev magneten meget bedre, da jeg istedet for det anbefalede almindelige legetøjsbatteri, brugte bilbatteriet som var taget ind i bryggerset for at sikre at bilen ville starte dagen efter. Mine forældre afbrød desværre eksperimentet før alle anvendelsesmuligheder var blevet undersøgt.

Hvad fik dig til at læse Kemi og Bioteknologi?

Egentligt havde jeg besluttet mig for at læse Datalogi indtil i begyndelsen af 3.g. Men i løbet af 3.g begyndte jeg at synes, det var lidt for regelret med computere, og jeg blev mere interesseret i det komplekse univers i kemien og biologien. Jeg mente, at her måtte der være noget at opdage.

Hvad er det der er så interessant ved planter?

Først og fremmest er planterne grundlaget for alt liv her på jorden. De er de eneste som høster energi (lyset) som ikke er syntetiseret af et eller andet andet her på jorden. Det betyder at de skal være istand til at lave alt ud af stort set intet andet end sollys, lidt kuldioxyd og vand. Mere specifikt for kartoflen er jeg fascineret af knoldenes holdbarhed; de knolde jeg graver op af min have om foråret som måske er blevet beskadiget eller blevet grønne smider jeg over i kompostbunken. Når jeg til næste forår kigger på komposten er alt andet omsat til muld af insekter og mikroorganismer, men kartoffelknoldene fremstår nærmest som nyopgravede og er begyndt at spire. Det synes jeg er bemærkelsesværdigt.

Hvor har dit studium og arbejde bragt dig hen i verden?

Udover utallige møder og konferencer på alle kontinenter undtagen Antarktis og Australien (endnu) så har jeg haft et 2 årigt ophold i New York. Det har skabt mange kontakter og venner spredt over hele kloden, og den indsigt i mange forskellige kulturer finder jeg personligt berigende.

Beskæftiger du dig nogensinde med andet end forskning?

Universitetsforskningen er et krævende job, hvor konkurrencen er stor, så jeg må nok erkende, at mine fritidsinteresser er barberet ned til min hustru og mine to døtre på 4 og 2 og en god fodboldkamp i fjernsynet.

Har du et budskab, som du gerne vil udbrede?

“If the only tool you have is a hammer, you tend to see every problem as a nail.” – Abraham Maslow (1908-70).

Oprettet: 25. sep 2007 af Inga C. Bach    Opdateret: 11. juni 2008 af Inga C. Bach