Den 28/4 kunne man i Ingeniørens web udgave læse, at genmodificerede afgrøder giver mindre udbytte end konventionelle. Grundlaget for påstanden skulle være en vis professor Barney Gordon’s forskning, og kilden til historien var den britiske avis ”The Independent”.

Det ville jeg gerne vide mere om og tænkte, at der måtte findes en videnskabelig originalartikel af forskeren selv. Den slags artikler er langt mere detaljerede end pressens version, og de er gennemlæste af uvildige eksperter indenfor samme område (peer review). Artiklen var heldigvis let at finde og gratis tilgængelig. Se den her:

Artiklen lod ingen tvivl tilbage. Formålet med professor Gordon’s forskning var slet ikke at måle GM-afgrøders udbytte i forhold til konventionelle. Formålet var at afklare en mistanke om, at en bestemt genmodificeret (Roundup resistent) sojabønne krævede lidt mere af mikronæringstoffet mangan for at vokse optimalt.

Resultatet af undersøgelserne var, at den genmodificerede soja ganske rigtigt krævede lidt ekstra mangan for at give det samme udbytte som den tilsvarende konventionelle sort.

Hvordan kunne det lille gødskningseksperiment blive genfortalt i en helt fordrejet version i en dansk avis?

Jeg har forsøgt at genskabe hændelsesforløbet.

4-kvartal 2007: Professor Gordon offentliggør sin artikel i ”Better Crops”.

Januar 2008: Friends of the Earth udgiver rapporten “Who benefits from gm crops? The rise in pesticide use”.

Her refereres Professor Gordon’s artikel bl.a. som følger:

”His field research showed that Roundup-treated RR soya yielded 9% less than a close conventional relative, a substantial yield gap that was only closed with application of manganese sulfate.”

Man bruger altså de faktiske resultater, men giver det en drejning, så konklusionen bliver vendt helt på hovedet.

14/4 2008: Soil Association udgiver en rapport om genmodificerede planters udbytte. Det skulle være ringere end konventionelle afgrøder over en bred kam. Friends of the Earth rapporten er blandt kilderne og Professor Gordons artikel opgives i pressemeddelelsen som kilde til at den genmodificerede soja giver 9 % laver udbytte end konventionel soja.

Fordrejningen har altså fået en ekstra tand idet man ”glemmer”, at der ikke var mindre udbytte, når der var tilstrækkeligt mangan tilstede.

20/4 2008: Artiklen ”Exposed: the great GM crops myth” skrevet af redaktør Geoffrey Lean dukker op i The Independent’s miljøtillæg. Her genfinder man Soil Association og Friends of the Earth’s tolkning af resultaterne, men de nævnes ikke. Til gengæld kan man let få det indtryk, at avisen har været i direkte kontakt med professor Gordon, når man læser passager som denne:

Professor Barney Gordon, of the university's department of agronomy, said he started the research – reported in the journal Better Crops – because many farmers who had changed over to the GM crop had "noticed that yields are not as high as expected even under optimal conditions". He added: "People were asking the question 'how come I don't get as high a yield as I used to?'"”

28/4 2008: Artiklen fra The Independent dukker i let omskrevet form op i Ingeniørens web udgave. Jeg kommenterer efter et par timer artiklen og linker bl.a. til professor Gordons original artikel. Flere andre debattører tager del i kritikken.

30/4 2008: Ingeniørens web udgave har været i kontakt med professor Gordon og kan bl.a. citere ham for følgende:

”Artiklen i The Independent er, for at sige det mildt, en stor fejltolkning af min forskning og et godt eksempel på ansvarsløs journalistik”

2/5 2008: Et sammendrag af den fejlbehæftede historie fra 28/4 har sneget sig ind i Ingeniørens papirudgave. Professorens dementi har man åbenbart ikke kunnet nå at få med.

5/5 2008: Historien fra The Independent dukker op i Information’s web udgave som et afsnit i artiklen ”Fødevarekrisen giver nyt liv til gen-debatten”.

Sådan gik det efter at dømme til. Lad os se lidt nærmere på hvert enkelt led i kæden.

Professor Gordon har lavet et gødskningseksperiment formentlig uden at skænke den europæiske GMO debat en tanke, og han har offentliggjort resultaterne, så de amerikanske landmænd kan få det bedste ud af deres GM-soya. Den type forskning laves der masser af, men det skaber sjældent overskrifter i dagspressen.

Friends of the Earth og Soil Assosiation er GMO kritiske organisationer, som i professor Gordons artikel mente at kunne finde videnskabeligt grundlag for deres holdning. Deres udgivelser bærer præg af, at de har plukket de referencer, der pegede i en bestemt retning. Om de ikke forstod artiklen eller bevidst fordrejede den, kan jeg kun gisne om.

Nu til pressen, som jeg synes har gjort sit arbejde dårligst af alle aktørerne.

Geoffrey Lean, The Independent’s miljøredaktør giver fordrejningen en ekstra omgang. Han nævner ikke sin virkelige kilde i artiklen, men lader læseren tro, at han har været i direkte kontakt med forskeren. Jeg har svært ved at tro han overhovedet har læst professor Gordon’s artikel, som jo ellers er frit tilgænglig på nettet. Han har heller ikke fundet det passende at komme med et dementi eller i det mindste professor Gordon’s egen version. Det selvom han er blevet gjort opmærksom på tingenes rette sammenhæng.

Hvorfor opfører han sig sådan? Ja, journalister kan jo også have meninger. Hvis man ser på Lean’s virke er der ingen tvivl om, at vi har at gøre med en mand, der brænder for miljøsagen. Se bare denne liste over hans artikler.

Hans indsats er da også blevet værdsat af med en pris fra naturfredningssagens paraplyorganisation.

Det er der for så vidt ikke noget galt i, medmindre man som her ofrer sandheden i sagens tjeneste.

Næste led i kæden var så Thomas Djursings artikel i ingeniøren. Jeg vil ikke tillægge ham nogen politiske motiver, men artiklen var symptomatisk for det måske største problem i dansk presse nemlig papegøje journalistikken. At man simpelthen omskriver andres artikler og serverer dem for egne læsere uden at grave i substansen. Hvis Djursing havde brugt de 15 minutter, det tog mig at finde originalartiklen, ville historien formentlig aldrig være blevet trykt. Men 15 minutter er åbenbart tid man ikke altid har på ingeniørens redaktion.

Til gengæld har man integritet til grave lidt dybere efter at være blevet gjort opmærksom på problemet. Ingeniøren er således den eneste avis, hvor jeg har set professor Gordon’s reaktion på Lean's artikel.

Informations Birgitte Alfter slutter indtil videre papegøje kæden i dansk presse med en artikel skrevet efter, at professor Gordon’s version har været bragt i Ingeniørens web udgave. Jeg og andre har på peget problemet, men venter stadig på respons.

Også i de internationale medier høres papegøjekoret. Googler man

"Exposed: the great GM crops myth", overskriften fra Lean’s artikel får man således i skrivende stund 5500 hits. Stikprøver viser, at det overvejende er kopier af Lean’s artikel.

Man kan roligt sige at dette var historien om fjeren, de fem høns og alle papegøjerne.

Vi kan sikkert se frem til at folk vil referere til den fordrejede artikel i lang tid frem over. Hvor vil jeg hen med alt dette?

Jo, politikkerne og borgerne kan ikke træffe de rigtige valg på falsk grundlag. Derfor er det vigtigt at minimere misinformationen i mediebilledet. Her har interessenterne et ansvar for at holde sig til sandheden. Pressen har et ansvar for at udøve kildekritik og konfrontere dem, der måtte sprede misinformation. Det gælder naturligvis også selvom misinformationen kommer fra en side, som journalisten overordnet set har sympati for. Endelig har forskerne en forpligtigelse til at hjælpe med at udpege misinformation. Det er hermed gjort.

Jeg ser frem til at læse et kritisk interview med ”Friends of the Earth”,”Soil Association” eller Geoffrey Lean i en dansk avis. Så vil pressen også have gjort sit.