Verdenssamfundet står overfor enorme udfordringer i forhold til at mætte de mange munde på jorden. FN spår at der vil være op mod 9 mia. mennesker på kloden i 2030. Samtidig har vi mange og høje krav til fødevaresikkerhed, produktkvalitet og bæredygtige produktionsformer. Derudover er der diskussionen om biomasse til produktion af bioethanol. Når landbrugsjord indvindes til andre formål, vil kravene til høstudbyttet per hektar stige. Ellers kan vi ganske enkelt ikke få fyldt de tomme maver.

Klimaforandringerne vil give store udfordringer til morgendagens planter. De skal kunne yde optimalt under langt større stresspåvirkninger end hidtil, med store udsving af kulde, varme og salt. Vi bliver nødt til at inddrage marginaljorde til dyrkning, på trods af deres ofte langt dårligere frugtbarhed. Disse jorder byder også på lange perioder med tørke og oversvømmelse. Samtidig ønsker vi at begrænse vores pesticidforbrug, så planterne må også være mere modstandsdygtige over for insektangreb og svampesygdomme. Opgaven kan synes svær for en helt almindelig plante.

Hvad kan vi så gøre i 2010 for at imødekomme disse udfordringer proaktivt?

Danmark er i front når det gælder forskning indenfor plantebioteknologi. Vi har viden til at gøre en forskel, både for os selv og dem som er født et mindre velsignet sted end os. Vi er i stand til at udvikle planter som f.eks. bedre kan klare sig under ekstreme vækstforhold, så vi kan sikre et (større) høstudbytte. Men tør vi bruge vores viden, set fra politisk hold? Indtil videre synes svaret overvejende at være nej. Det er ærgerligt.

Hvorfor går de GMO-positive politikere ikke mere i clinch med vælgerne? Er det mon frygten for en vælgerlussing? Vi skal i højere grad have GMO og bioteknologi på den politiske dagsorden. Bioteknologi er meget andet end genmodificering. Og bioteknologi bruges allerede i vid udstrækning i industrien til at fremstille sunde og sikre fødevarer, og til at udvikle energibesparende og bæredygtige produktionsmetoder. Med bioteknologiens redskaber i hænderne, har vi i dag muligheder som for få år siden var utopiske.
I dag er det en måned siden at Henrik Høegh tiltrådte som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Det bliver spændende at se, hvad Henrik Høegh vil bidrage med på bioteknologiske felt.

Fremtiden er – selvfølgelig – uvis. Men vi kan gøre vores til at forme den. Velkommen til Henrik Høegh, og velkommen til Green Revolution 2.0.

Dette indlæg er også udgivet på min blog Green Revolution 2.0 på Ingeniørens hjemmeside. Den efterfølgende debat kan ses via nedenstående links.

Eksterne links:

Morgendagens Planter. Green Revolution 2.0. Ingeniøren den 23. marts 2010.

Ny blog: Danmark har GMO-evnerne, men har vi også viljen? Af Julian Henlov, Ingeniøren den 23. marts 2010.