Grunden til at man i udlandet finder medicinrester i drikkevandet og en masse andre stoffer er, at man ofte anvender renset overfladevand, som altid indeholder langt flere forurenende stoffer end grundvand. I Danmark anvendes primært grundvand som drikkevand. Grundvandet kan være endog meget gammelt (fra få år og op til tusinder af år), mens vandløbsvand kan forurenes stort set på samme tidspunkt, hvor man eventuelt bruger det til vandforsyning.

Langt hovedparten af spildevandet fra byerne føres gennem renseanlæg, og selv om der kan være medicinrester tilbage i det rensede spildevand, som udledes til vandløbene, vil der ikke ske en nedsivning fra vandløbene til grundvandet, fordi grundvandet netop strømmer op mod vandløbene.

Eventuelle medicinrester i grundvandet vil med stor sandsynlighed stamme fra brug af medicin i landbruget og fra den efterfølgende udbringning af gylle på markerne. Selv om gylle indeholder rester af medicin, er det ikke sikkert, at disse stoffer kan slippe gennem rodzonen, der har en stor omsætningsevne.

I de fleste lande behandles vandet med aktivt kul, klor og/eller ozon, før det sendes ud til forbrugerne. I Danmark benyttes urenset grundvand som drikkevand, og brønde og boringer bliver lukket, hvis der konstateres forureninger, der er over grænseværdierne. Grundvandsbeskyttelse har derfor meget høj prioritet.

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) DJF (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU, tidl. Danmarks JordbrugsForskning) og DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) samarbejder om et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet. Se http://pesticidvarsling.dk. I varslingssystemet undersøger vi forekomsten af pesticidrester og deres nedbrydningsprodukter i ganske ungt nedsivningsvand, der hurtigt når det højtliggende grund- og drænvand. Formålet er at give tidlig varsling om risiko for påvirkning af grundvandet ved regelret anvendelse af godkendte pesticider. Hvis et pesticid eller dets nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet, skal resultater fra varslingssystemet kunne danne grundlag for, at Miljøstyrelsen kan igangsætte en revurdering af det pågældende pesticid og forbyde brugen af det.

Det vil også være relevant at undersøge, om der er medicinrester i grundvand og overfladevand, men som i udlandet bør vi nok i første omgang koncentrere os om vandløbene, der er mere sårbare end grundvandet, og som derfor først vil indeholde eventuelle medicinrester. Det vil være muligt at udvide varslingssystemet og undersøge, om der udvaskes medicinrester eller andre forurenende stoffer fra landbrugsarealer, hvor der spredes gylle. Her vil det være muligt at få et svar på, om grundvandet og dermed drikkevandet er truet af forureningstyper, som vi ikke kender i dag.

Nu er det ikke bare gylle, men også spildevandsslam fra byernes rensningsanlæg der spredes på markerne.

Efter de nyeste tal jeg har kunnet finde er det over halvdelen af slammet der anvendes på den måde*.

At gøde med slam er sådan set meget fornuftigt. Man slipper af med et affaldsprodukt og de næringstoffer det indeholder retuneres til den landbrugsjord de kom fra. Dvs. der etableres et kredsløb: afgrøde -> mad -> afføring -> slam -> gødning -> afgrøde.

Herved spares ikke-fornybare resourcer som f.eks. mineralsk fosfor og naturgas der anvendes til at fremstille kvælstofgødning.

Men spildevandsslammet indeholder medicinrester som udskilles med afføringen. Det har DMU påvist** I tillæg til de stoffer DMU har undersøgt kunne jeg forstille mig at spildevandsslam indeholder hormonforstyrrende stoffer fra P-piller.

Om medicinresterne udgør et reelt problem er som altid et spørgsmål om mængder, nedbrydelighed osv. Men i modsætning til moderne pesticider er medicin jo ikke stoffer som skrædersyes til at blive spredt på landbrugsjorden. Vi har derfor ingen garanti for at de er biologisk nedbrydelige eller adsorberes til jordpartikler så de ikke siver ned. Derfor skulle man måske overveje at inkludere det eksisterende varslingsprogram.

*http://www.mst.dk/Affald/Affaldsfraktioner/Spildevandsslam

**http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2008/1/FR638_nyhed.htm

Det er ikke kun rester af pesticider og medicin, der utilsigtet kan havne i vandmiljøet og gøre skade. Det har vist sig, at naturlige hormonstoffer i gylle kan udvaskes gennem sprækker i jorden. Herfra føres de via drænvand til vandløb og søer. Hvor stor en skade effekt disse udledninger vil have i miljøet kendes endnu ikke, omend der i andre forskningsprojekter (Poul bjerregard på Syddansk universitet) er konstateret hormonforstyrrelser hos fisk og padder i vandløb opstrøms for spildevandsudledninger. Her kan det muligvis være hormonstoffer, som stammer fra husdyrproduktion, der er årsagen.

Er der nogle kloge hoveder, der ved om medicinrester, hormoner og pesticidrester mv. bliver nedbrudt under omsætningen af gylle og slam i et biogasanlæg?

Næste spørgsmål er så, om der kan dannes andre miljøskadelige stoffer ved biogasproduktion, eller om det er en win-win situation.

Det er et meget vigtigt spørgsmål om hormonstoffer og medicinrester i gylle bliver nedbrudt i biogasanlæg. Vi formoder, at en del af stofferne vil blive nedbrudt, men det stærkt anaerobe miljø i en biogasreaktor vil sikkert også medføre at nogle stoffer får en meget langsom eller slet ingen nedbrydning. Der er ikke lavet systematiske undersøgelser af dette område, så det bør undersøges nærmere. Emnet var inkluderet i den oprindelige ansøgning til et forskningsprojekt, som vi netop har fået bevilget, men projektet blev beskåret og den del der handlede om biogas blev skåret væk.

Udnyttelse af husdyrgødning til biogas giver en række miljøfordele, som medvirker til at gøre biogasproduktion fornuftig. Metanemissionen fra gyllen reduceres, når den sendes i en biogasreaktor, og da metan er en stærk drivhusgas (ca. 23 gange stærkere end CO2), betyder det faktisk at biogasproduktion sikrer over 100% drivhusgasreduktion! Kvælstoffet i afgasset gylle udnyttes mere effektivt af afgrøderne end fra "rå" gylle, og dermed mindskes tabet af kvælstof til omgivelserne. Og endelig lugter afgasset gylle oftest mindre end rå gylle ved udbringning på marken. Det vil være et væsentligt fremskridt, hvis nedbrydning af miljøfremmede stoffer også kan sikres i forbindelse med biogasbehandlingen.Det er meget sandsynligt, at forskellige behandlinger af gyllen kan reducere indholdet af miljøfremmede stoffer, men desværre er der meget lille viden herom endnu. Fx arbejdes med teknikker til separering af gyllen i tørstof- og vædskefraktion, og det overvejes at afbrænde fiberfraktionen. Hvis man kan opkoncentrere de miljøfremmede stoffer i fiberfraktionen og brænde den af, vil det være een løsningsmodel. En anden kan være at indføje et aerobt behandlingstrin efter biogasprocessen.

Jeg her ikke kendskab til spildevandsslams indhold af medicinrester, men det er oplagt, at der kan være en risiko. Heldigvis er det kun en lille andel marker det udsættes for slambehandling, så et eventuelt problem vil det være af lokal karakter, hvilket også kan være alvorligt.

Der findes faktisk nogle større vandforsyninger, der indvinder grundvand under byområder, hvor kloaksystemerne kan være i en dårlig forfatning, og hvor der kan ske en direkte nedsivning til de underliggende grundvandsmagasiner. De vandværker, jeg har kendskab til, har dog installeret kulfilter for at fjerne klorerede kulbrinter eller pesticidrester.

En hurtig tilgang til en undersøgelse i Danmark kunne derfor være at udtage prøver af det grund/ råvand der indvindes, før vandet bliver renset og at gennemføre analyser for de mest almindelige medicintyper, fx blodtryksregulerende og medicin der er konstrueret til at være stabil og ikke at nedbrydes under anaerobe forhold i kroppen. Særligt det sidste kan måske få betydning, fordi mange grundvandsmagasiner under lerdække har anaerobe forhold.

Biogaslobbyen har bildt hele Danmark ind, at næringsstofferne i afgasset gylle "udnyttes bedre af planterne". Det skyldes at næringstofferne i lidt højere grad end ubehandlet gylle er omsat til uorganisk form. De er vandopløslige og derfor kan planterne optage dem "lettere". (Uomsat gylle nedbrydes efterhånden, som planterne kan optage næringsstofferne.) Men de vandopløselige næringsstoffer udvaskes også lettere. Der er negativ miljøvirkning, hvis udbringlingen følges af et kraftigt regnvejr. Afgasset gylle bør udbringes i mindre portioner, men det giver større dieselforbrug, jordtrykning og traktorslid, så der røg noget miljøgevinst. Landbrug og klima, Fødevareministeriets egen fine rapport, regner med nedsættelse af udvaskningen på ca. 2 % fra afgasset gylle. Fremstillingen af gyllen er i sig selv særdeles miljøskadelig, og når man anvender for eks. majsensilage som tilsats til gyllen for at få mere gas, så er miljøgevinsten større, hvis man brænder den af i et almindelig kraftværk. Biogasværkerne i Danmark er økonomiske ruinhobe,som kun "overlever" ved at suge store kapitalmængder til sig fra energiselskaber, kommuner m.m.

En nedsættelse af den underskudsgivende gylle- og svineproduktion vil spare mange gange mere CO2 end et par urentable biogasværker.

Se mere om biogasbedraget her