Ernæring (Mennesker og dyr)
Guarbønne og kolesterol
En læser spørger: "Er det kun guarbønnerne, der kan sænke kolesteroltallet eller kan danske bønner gøre det samme? Skal det være i tørret form for at virke eller har friske bønner, den samme virkning? Kan guarbønner gro herhjemme? Jeg synes, at det er et dyrt produkt, og hvis jeg kan spise almindelige danske bønner, og få den samme virkning, vil jeg hellere det."
Guarbønne (Cyamopsis tetragonoloba) er en enårig bælgplante, som stammer fra Indien. Den dyrkes primært i Indien og Pakistan, men har også fundet vej til bl.a. USA. Guarbønne egner sig til dyrkning under varme og tørre forhold og i næringsfattig jord. Friske bønner bruges som grønsag eller foder til husdyr, men størstedelen af produktionen forarbejdes og anvendes til industrielle formål.
Guarbønner indeholder vandopløselige kulhydrater, som danner en geleagtig substans (guar gum), som anvendes som fortykningsmiddel (E412) i mange forskellige fødevarer. Disse kulhydrater, som primært består af galactomannan, kategoriseres som kostfibre.
I følge en oversigtsartikel (Butt et al. 2007), som er skrevet af pakistanste forskere, betegnes guar gum som en mirakelkur mod forhøjet cholesteroltal mv., og det anbefales at tilsætte det til hvedemel for at øge den ernæringsmæssige værdi af de chapatier, som udgør en meget stor andel af mange pakistaneres kost.
Reference:
Butt et al. (2007). Guar Gum: A Miracle Therapy for Hypercholesterolemia, Hyperglycemia and Obesity. Critical Reviews in Food Science and Nutrition 47:389-396. Link til abstract.
Link:
http://www.guargum.biz - en populærvidenskabelige hjemmeside, som er produceret af et indisk firma, som fremstiller guar gum.
Havregryn har samme effekt
Andre plantefibre, som pektin, inulin og ikke mindst beta-glucaner som findes i rigt mål i havre, er også gode til at sænke kolesteroltallet. En daglig portion havregryn/grød har altså samme effekt som at spise guarbønner.
Så vidt jeg kan se i artiklen Butt el al, skriver de om guarbønner, primært fordi de dyrkes i store mængder i Pakistan og Indien. For dem er det altså en lokalt produceret fødevare, som med fordel kan indgå i den lokale fødevareproduktion.
I Danmark dyrkes havre og byg, som begge er afgrøder med et højt indhold af beta-glucan, der har de samme egenskaber som guar gum. Desuden kan suppleres med æbler og andet godt frugt og grønt med et højt indhold af pektin, som også har vist sig at kunne sænke kolesterol.
Om alle disse fibre virker lige godt i mennesker er uvist, og jeg mener ikke, at der har været lavet egentlige sammenligningsforsøg i mennesker. I dyreforsøg har man testet forskellige fibre i samme forsøg, og de opløselige fibre ser umiddelbart ud at virke nogenlunde lige godt.
I forsøg på mennesker ser det ud til, at effekten af at indtage uopløselige fibre er minimal hos raske med normale kolesterol- og glucoseværdier, mens jo højere værdier og dermed højere risiko for at udvikle sygdom, jo større effekt er der. Så ud fra et dansk synspunkt, vil jeg anbefale havre- og bygprodukter, samt pektinholdige frugter og grøntsager.