Ja, ja Pernille, forskerne er så kloge. De kan hurtigt sætte de stakkels lægfolk fra Greenpeace på plads! Men kan du sige mig, når nu Amphora har været 13 år på vej, hvor mange undersøgelser er der så lavet omkring brug af denne kartoffel som fødevare? F.eks. i babymos...se hvordan de små børn klarer sig i forhold til en kontrol gruppe over en 10 årig periode...for selv om Amphora ikke skal bruges til fødevarer siger EFSA jo at den er ganske uskadelig.
Den slags forsøg laves ikke, nej, vi kaster os i blinde ud i nye GMO eventyr og først mange år senere opdager vi de dårlige konsekvenser!
Derfor: Hold GMO i laboratoriet og i andre lukkede systemer og brug ikke mad planter til GMO forsøg. Det er den eneste farbare vej frem.
MVH
Maarten

Kære Maarten,

Jeg håber da at forskerne er kloge ;) – de har i hvert fald brugt mange år af deres liv på at specialisere sig indenfor deres felt!

Amflora dyrkes ikke som en spisekartoffel og den er ikke ment til at være en spisekartoffel. Den er en kartoffel med et særligt højt indhold af amylopektin som gør den velegnet til tekstil-, garn- og papirfremstilling. Denne egenskab er i øvrigt naturligt forekommende i majs og ris, hvor der findes de særligt amylopektinholdige sorter, waxy corn og sticky rice. Waxy corn er blevet brugt til dyrefoder i mange år, og sticky rice er brugt meget i det asiatiske køkken. Man kan også snildt købe sticky rice i Danmark.

Så vidt jeg ved har ingen – hverken dyr eller mennesker - taget skade af at indtage de særligt amylopektinholdige foder og fødevareprodukter. Men du synes måske også at der skal udføres tiårige kostforsøg med disse afgrøder før vi kan godkende dem?

Venlig hilsen Pernille

Kære Pernille,
Jeg mener selvfølgelig det antibiotika producerende gen som Amphora indeholder, som nu er ud i naturen og som derfor risikerer at havne på middagsbordet uden test.
De mais og ris produkter du omtaler er jo ikke gmo.
Mvh
Maarten

Kære Marten

Hvis du har fået den opfattelse, at AmFlora-kartoflen producerer antibiotika, kan jeg da godt forstå, at du synes det er et problem at dyrke den. At sprede antibiotika ud i økosystemet på den måde ville være en rigtig dårlig ide.

Heldigvis har du misforstået sagen. Kartoflen producerer IKKE antibiotika. Kartoffelcellerne kan tåle at blive udsat for et antibiotikum ved navn kanamycin, når de dyrkes i vævskultur i forseglede skåle i laboratoriet.

Egenskaben bruges udelukkende, når man udvælger de celler, der har fået sat det ønskede gen ind. Der bliver ikke brugt kanamycin eller andre former for antibiotika senere i processen og altså heller ikke i marken.

Diskussionen går på om det gen (nptII), som gør at cellerne kan tåle kanamycin, kan overføres til bakterier og dermed øge risikoen for at sygdomsfremkaldende bakterier bliver resistente overfor de antibiotika, som bruges til at behandle infektionssygdomme med.

Før man bekymrer sig over risikoen for overførsel DNA fra planter til bakterier, bør man lige huske på hvor genet nptII kommer fra. Det kommer fra en bakterie. Det er højst usandsynligt, at et funktionelt nptII-gen overføres fra en plante til en bakterie, men skulle det forekomme ville det svare til at putte en dråbe vand i stillehavet. Milliarder af bakterier har genet i forvejen.

Venlig hilsen

Inga

Kære Maarten,

Udover Ingas indlæg vil jeg også lige henvise til mit svar på http://planteforskning.dk/nyheder_og_debat/kartoffelstivelse_og_antibiotika
vedrørende kartoffelstivelse og antibiotika.

Mvh Pernille