Genetisk modifikation
GMO i Danmark kan gavne U-landsbønder
Livsvilkår for fattige i U-landene inddrages ofte i debatten for og imod GMO. Det er som regel med tanke på GM-afgrøder, som kan tåle de ofte barske dyrkningsbetingelser i troperne eller afgrøder med bedre næringsværdi som f.eks. den gyldne ris.
Et helt andet aspekt, som burde indgå i debatten er, at GM-afgrøder med biotilgængeligt fosfat i frøene, kan reducere forbruget af uorganisk fosfat i husdyrbrug i I-landene. Anvendelse af disse planter gør det muligt at forvalte verdens begrænsede fosfatreserver på en mere miljømæssigt forsvarlig og retfærdig måde.
Der tilføres meget store mængder fosfat til danske marker, og på trods af en betydelig reduktion af forbruget, tilføres der fortsat mere fosfat til jorden, end der fjernes med afgrøderne.
Råfosfat udvindes fra miner i bl.a. Florida, men fosfat af god kvalitet vurderes til at være opbrugt om ca. 50 år. Et højt indhold af tungmetaller i de resterende reserver gør udnyttelse problematisk. De tilbageværende fosfatreserver burde anvendes i de dele af verden, hvor nytteværdien er størst. Det er især i tredieverdenslande, hvor udtalt mangel på næringsstoffer begrænser produktionen.
Øget efterspørgsel i lande som bl.a. Kina og Indien får prisen til at stige, og det gør det endnu vanskeligere at få tilført fosfat til den del af verdens landbrugsarealer, hvor behovet er størst. Det vil også øge omkostningerne for danske landmænd.
Nøglen til en bedre fosforforvaltning ligger i en effektiv udnyttelse af de meget store fosformængder, som er lagret i planters frø. I traditionelle kornsorter er fosfor bundet hårdt i fytinsyre, og derfor må foder til svin og fjerkræ tilføres store mængder uorganisk fosfat. Det ufordøjede fosfat fra kornet er den primære kilde til overskuddet af fosfor i bedrifter med husdyr.
En generel og unuanceret modstand mod dyrkning af gensplejsede afgrøder i Europa medfører, at det har lange udsigter før dyrkning af byg og hvede med biotilgængeligt fosfor bliver en realitet. Dermed vil der fortsat blive brugt mere uorganisk fosfat end nødvendigt i Europæiske landbrugsbedrifter, og det medvirker til at begrænse tilførslen af fosfor til udpinte marker i fattige U-lande.
Jeg opfordrer til en fornyet GMO-debat, hvor også ressourcebetragtninger inddrages!
Sv: GMO i Danmark kan gavne U-landsbønder
Blot endnu et eksempel på at verden er mere kompleks end vi ser den i medierne.
Problemet er blot hvordan debatten kommer ud når dem der ved noget om sammenhænge er spredte og uglesete mens dem der har økonomiske og ideologiske interesser har den fulde opmærksomhed og lykkes med et formidabelt spin, der sælger tvivlsomme undersøgelsesresultater som endegyldige videnskabelige sandheder.
HenrikT
Sv: GMO i Danmark kan gavne U-landsbønder
Dette viser blot, at befolkningen ikke har det rigtige grundlag at tage stilling ud fra. Der er mange som tjener styrtende med penge på, at GMO'er ikke bliver indført, og det er dem der stjæler rampelyset fra forskerne som har mange andre aspekter med i deres projekt.
Det viser også hvor vigtigt det er, at komme ud til befolkningen med ens viden, for det er denne viden de skal bruge for at kunne tage ordentlig stilling til bioteknologien, og alt hvad den indebære.
Problemet er, at det er mange af de, i befolkningens øjne, "dårlige" ting der tænkes på, hvorimod de "gode" ting bliver gemt væk. Det er vigtigt at få fremhævet hvad bioteknologien kan gøre for millioner af mennesker verden over; både med hensyn til fødevare, men også med hensyn til bevarelsen af nogle af de vigtige råstoffer, som f.eks. fosfor.
For når man taler bioteknologi, skal man også tænke fremad, men kan ikke nøjes med at tænke i nuet. I 2025 regner man med, at vi er 9-10 mia. mennesker på jorden, og spørgsmålet er om vores landbrug kan klare dette pres. Jeg tror på at bioteknologien kan give den nye "grønne revolution" og forøge vores udbytte af fødevare markant. Problemet er bare de mange skeptiske politikere og befolkningsgrupper, som ikke tænker fremad, og ser på de utrolig mange gode ting bioteknologien kan gøre.
Frederik Sørensen