Genetisk modifikation
GMO-fri zoner i Danmark
Enhedslisten og det nye parti Fokus har stillet forslag om en Folketingsbeslutning der gør det muligt for kommunerne at erklære sig for GMO-fri zone. Det skal behandles i Folketinget d. 8/4 2010.
Læs beslutningsforslaget B 158 her.
Beslutningsforslaget bygger på alle de negative historier om GMO. Endnu engang bliver de gamle heste trukket af stalden. Lad os se på nogle af forslagsstillernes argumenter, som jeg her har tilladt mig at kalde myte 1 til 6:
Myte 1: Dyrenes fertilitet bliver skadet af GM-foder: Det er vist ikke bevist i nogle peer-reviewed artikler at dyr får lavere fertilitet af at spise GMO-foder. Det er et meget brugt argument, men hidtil har der ikke været præsenteret reproducerbar dokumentation. Det er derimod dokumenteret, at GM-foder kan indeholde færre toksiner fra svampe, som ofte angriber majs og andre kornarter. Bt-majs angribes f.eks. mindre af Fusariumsvampen, med et lavere indhold af toksiner i kernerne til følge. Netop Fusariumtoksiner er kendt for at påvirke mennesker og dyrs fertilitet i negativ retning, se her og her.
Myte 2: GMO-frit landbrug giver os sundere fødevarer: Netop GMO giver gode muligheder for at lave sundere fødevarer ud fra sundere råvarer. Igen vil det være ønskeligt at se dokumentation for at fødevarer fremstillet af konventionelt forædlede afgrøder er sundere end varer, hvor der indgår genteknologi i forædlingsprocessen.
Der er f.eks. fremstillet en lilla tomat med øget indhold af anthocyaniner, og det tyder på at disse tomater har en meget potent anticancer og antiinflammatorisk effekt, samt at de kan forebygge hjerte-kar sygdomme. Tomaten har tidligere været beskrevet her på ing.dk, se http://ing.dk/artikel/92636.
Myte 3: GMO-frit landbrug giver en rigere natur: Hvorfor skulle GM-afgrøder i sig selv give en ”fattig” natur? Der findes eksempler på at biodiversiteten skades hvis man IKKE vælger at dyrke GM-afgrøder. Tag nu de danskudviklede GM-roer. I 1990’erne var der forsøg i Danmark med herbicidtolerance sukkerroer og foderroer. På grund af almindelig politisk modvilje, miljøaktivisters hærgen og forhaling i godkendelsesprocessen (se ing.dk/artikel/63712 ) løb tiden fra foderroen som afgrøde i Danmark. Den var ikke længere konkurrencedygtig set i forhold til fodermajs. Det var ærgerligt, da vi mistede en afgrøde med europæisk oprindelse. Og det var ærgerligt for de insekter og dyr, som mistede et vigtig habitat. Mon harerne og agerhønsene fandt at det var en fordel for biodiversiteten at lade være med at dyrke GM-roer?
Myte 4: At dyrke GM-afgrøder medfører ”superukrudt”: Herbicidtolerance er ikke noget nyt, og har været der længe før GM-afgrøderne. Der findes mange herbicidtolerante ukrudtstyper, særligt i Amerika og Australien, hvilket også kan ses her. Problematikken skyldes at der er blevet sprøjtet for hyppigt med det samme sprøjtemiddel, ikke om afgrøden er genmodificeret eller ej. Det er det gode landmandskab som er kernen.
Der findes i øvrigt helt naturligt herbicidtolerante afgrøder. Tænk bare på atrazintolerant majs. Majs blev tidligere i vid udstrækning sprøjtet med atrazin, hvilket er et temmelig problematisk sprøjtemiddel. Stoffet nedbrydes langsomt og derfor er der stor risiko for nedsivning til vandreserverne. Hvilket bringer os videre til næste myte:
Myte 5: At undgå GMO i landbruget vil sikre rent drikkevand: At dyrke herbicidtolerante afgrøder er et godt miljøvalg for at skåne vandreserverne, da problematiske herbicider kan erstattes med midler, som er mere skånsomme for vores natur. Der bruges ikke altid mindre mængder, men et helt arsenal af langt mere giftige sprøjtemidler som eksempelvis atrazin kan udfases. Indtil for få år siden blev dette sprøjtemiddel brugt i vid udstrækning, jf. myte 4 ovenfor. Med GM-afgrøder, som er resistente overfor skadedyr eller sygdomme, kan sprøjtning med pesticider reduceres eller helt undgås.
Myte 6: Et GMO-frit landbrug vil give mindre CO2belastning: Lavere CO2 belastning i landbruget kan opnås ved at dyrke herbicidtolerante GM-afgrøder. Der er behov for mindre jordbearbejdning, hvilket giver mindre omsætning af organisk materiale i jorden, så der frigives mindre CO2. Desuden vil man spare brændstof til maskinerne, hvilket også giver mindsket CO2 udslip.
Skimmelresistente kartofler vil også være gode for CO2 regnskabet. Op mod 50 % af udbyttet kan mistes på grund af skimmel, hvis man ikke sprøjter adskillige gange i løbet af en sæson. Hvis man dyrkede de skimmelresistente kartofler, ville man få op mod det dobbelte udbytte for det samme input.
For mig at se handler beslutningsforslaget fra Enhedslisten og Fokus primært om at sikre et bæredygtigt jordbrug, men det får man ikke ved at indføre GMO-frie zoner. GMO kan tværtimod bidrage til at løse de problemer, som forslagsstillerne nævner. Et bæredygtigt jordbrug kræver en lovgivning der fremmer godt landmandskab og udvikling af gode afgrødesorter.
Hvad mener I?
Dette indlæg er også udgivet på min blog Green Revolution 2.0 på Ingeniørens hjemmeside.
Eksterne links:
GMO-fri zoner i Danmark. Green Revolution 2.0. Ingeniøren den 29. marts 2010.
B 158 Forslag til folketingsbeslutning om gmo-fri zoner i Danmark.
Kultur arvens død = GMO i Danmark og verdenen
Kære Pernille. Det er utroligt bedrøveligt for mig at læse dit indlæg - især fordi du er et ungt menneske, som vores jord afhænger helt af i fremtiden. Det er tydligt, at I enten bliver indoktrineret eller viden bliver holdt skjult for jer på universitet.
Er du klar over tilstandene i USA, som også ganske tydeligt afspejler sig i Danmark? Du skulle øjeblikkelig se filmen "Food Inc" eller læse bogen om industrilandbruget "Om at spise dyr". I USA bliver landmændene stævnet, hvis deres GMO-fri marker bliver inficeret af GMO fra andre marker. Monsanto, som er et frygteligt kemisk firma, der har taget patent på mange af vores fødevarer, sagsøger alle der bare tænker på at true deres monopol på fødevarerne. Monsanto sælger også GMO frø til ulandene, og således har de sikret sig at ulandene ALDRIG kommer til at dyrke deres egen såsæd, men i al fremtid skal KØBE såsæd af Monsanto. Hvad mener du om det?
Endvidere synes jeg du skal tænke på, at en 10.000 år gammel kulturarv går tabt. Landmændene må ikke selv dyrke deres egen såsæd, men risikerer at komme i retten, hvis de bare prøver at dyrke egen såsæd. Er du også klar over, at ved at gå sådan ind for GMO, så vælger du også en total udryddelse af genetisk variation af kulturplanter, hvilket vil sige at den symbiose mellem sygdomme, der hele tiden forandrer sig og kulturplanter der ændrer sig i takt for at undgå de nye sygdomme, helt går tabt.Det vil sige i et GMO land, vil du ved en enkel sygdom kunne udrydde hele landets fødevare produktion!
Hvordan ved du noget om, hvad GMO gør ved naturen? Hvem ved det? Hvad er facts? Ja, facts er at der ingen genetisk variation er i GMO planter og at de spreder sig fra majs til f.eks. spinat. Det er det eneste vi ved med sikkerhed. Står du inde for at anbefale GMO i dette billede af fremtiden?
Hvem er indoktrineret her?
Hej Christina.
Jeg må sige, at jeg synes der er en kedelig bedrevidende tone i dit indlæg. Lidt malplaceret, når du øjensynligt ikke selv har andet at byde på end nogle klassiske GMO myter du har set i et par politiske film. Lad mig lige korrigere nogle af de værste myter du fremfører i punktform.
"USA bliver landmændene stævnet, hvis deres GMO-fri marker bliver inficeret af GMO fra andre marker."
Det kender jeg ingen eksempler på. Har du en kilde? Bønderne kan mig bekendt kun dømmes hvis de bevidst opformerer frø som er patenterede eller sortbeskyttede uden at betale forædlerafgift. Situationen svarer til piratkopiering af software og det gælder både GMO og konventionelt forældede sorter.
"Monsanto, som er et frygteligt kemisk firma, der har taget patent på mange af vores fødevarer, sagsøger alle der bare tænker på at true deres monopol på fødevarerne. Monsanto sælger også GMO frø til ulandene, og således har de sikret sig at ulandene ALDRIG kommer til at dyrke deres egen såsæd, men i al fremtid skal KØBE såsæd af Monsanto."
For det første ligger det jo altid bønderne frit for at vælge såsæd fra en anden leverandør året efter eller vende tilbage til deres traditionelle sorter. For det andet er patenter tids og geografisk begrænsede (Kan du give et eksempel på en GMO der patenteret i f.eks. Malawi?). For det tredje er sortsbeskyttelses ikke noget unikt for GMO'er.
"Endvidere synes jeg du skal tænke på, at en 10.000 år gammel kulturarv går tabt. Landmændene må ikke selv dyrke deres egen såsæd, men risikerer at komme i retten, hvis de bare prøver at dyrke egen såsæd."
Helt forkert. Ingen forbyder bønderne at lave deres egen såsæd. Det er kun for de sorter som andre har lagt udviklingsarbejde i, at der ikke er frit slag. Ofte vil man dog kunne få lov mod at betale en afgift hvis man i sin såsæd vil have de fordele som f.eks. Monsatos udviklingsarbejde kan tilbyde.
"Er du også klar over, at ved at gå sådan ind for GMO, så vælger du også en total udryddelse af genetisk variation af kulturplanter, hvilket vil sige at den symbiose mellem sygdomme, der hele tiden forandrer sig og kulturplanter der ændrer sig i takt for at undgå de nye sygdomme, helt går tabt.Det vil sige i et GMO land, vil du ved en enkel sygdom kunne udrydde hele landets fødevare produktion"
Ovenstående er helt vendt på hovedet. Ved genetisk modifikation introducerer man jo netop yderligere genetisk variation i kulturplanterne. De enkelte sorter er naturligvis så genetisk ensartede som det nu kan lade sig gøre. Sådan er det jo også for konventionelt forædlede sorter.
"Hvordan ved du noget om, hvad GMO gør ved naturen? Hvem ved det? Hvad er facts? Ja, facts er at der ingen genetisk variation er i GMO planter og at de spreder sig fra majs til f.eks. spinat. Det er det eneste vi ved med sikkerhed."
Er det transgenerne du mener spredes fra spinat til majs? Hvordan? Ved krydsning? Det vil jeg gerne se. En enkimbladet plante krydset med en tokimbladet...
Varieret og levende tænkning
Hej Claus
Tak for dine spørgsmål. Det er lige netop det, jeg efterlyser - spørgsmål både ved argumenter for og imod GMO - og positiv nysgerrighed. Jeg kan kun anbefale dig at se den oscar nomineret meget faglige og saglige film "Food Inc.", som kan give dig impulser til yderligere forskning i anden retning end udelukkende litteratur for GMO. Der er desværre mange i USA, der netop fører den kamp, jeg skitserer, hvor de bliver sagsøgt fordi en tilstødende GMO mark har ført GMO frø over på deres mark. Jeg kan godt forstå at du spørger, fordi det lyder for skørt til at være sandt, derfor er det ekstra vigtigt at folk som du selv og andre unge prøver at forske lidt i dette fænomen. Jeg har også rapporter fra nettet om landmænd, der i selvsamme sager fra Monsanto er blevet ruineret. Prøv med et åbent sind at forske lidt videre.
Genetisk variation i GMO?????? Også her en opfordning til at søge lidt udenfor rammerne. Prøv at kigge på katastroferne i USA med GMO majs og epidemier grundet den manglende genetiske variation, hvor alle planter bliver ramt og dør. Prøv at forske i såsædsfirmaerne, i biologisk mangfoldighed, i forældlingsmetoder, i genbanker, i in situ og ex situ, i hvor mange planteforædlings firmaer, der er lukket, i landsorter og i landsorter kontra renliniede sorter. Jeg håber, du bliver forskrækket og meget nysgerrig, for vi må sætte vores håb til sådanne unge mennesker som dig, til at lave om på situationen, hvilket jeg må tro på kan lade sig gøre - udenfor universitet. God jagt.
Prøv lige at kigge i reglerne for markedsføring af såsæd, prøv at se på lovgivningen især såsædlovgivningen, og se om du ikke kommer frem til et bevidst og succesfuldt forsøg på at forbyde hjemmeavl af såsæd, og en lovgivning, som alene tjener planteforædlernes kommericielle interesser på bekostning af bøndernes selvbestemmelsesret?
Det er vel spørgsmålene, der er interessante ikke svarene! Håber du finder værdifuldt materiale i din søgen og at der bliver rokket lidt ved din forestilling om GMO.
Ingen dokumentation
Hej Christina
Normalt er det sådan, at dem som fremsætter påstanden selv forventes at levere dokumentationen når den drages i tvivl. Jeg synes du kører lidt på frihjul hvad det angår.
Mht. at lave egen såsæd savner jeg ethvert belæg for dine påstande, blot skal man som nævnt betale en afgift hvis man nyde godt af andres udviklingsarbejde. GMO eller ej. Det kan du og andre læse mere om her: http://www.sortsejere.dk/hjemmeavlet/
Afgifterne er størrelsesordenen 20 kr pr 100 kg korn.
Jeg tror ikke helt du fangede hvad jeg skrev om genetisk variation. Ved genetisk modifikation introducerer man indiskutabelt mere variation i arterne. Det ligger jo ligesom i at man tilfører dem gener fra andre arter. Faktisk er der en del forskning i at bruge GMO teknikkerne til at re-introducere noget af den variation som er gået tabt ved årtusinders forædling. F.eks. gener for sygdomsresistens. Det er selvfølgelig rigtigt at den enkelte GMO sort er genetisk ensartet, men sådan er det jo også for konventionelle sorter. Man skal jo bruge noget såsæd der bliver modent omtrent på en gang og leverer et nogenlunde ensartet produkt.
Mht. at bønder bliver sagsøgt pga. utilsigtet dyrkning af GMO, savner jeg stadig dokumentation. Jeg ved at en canadisk bonde rejser verden rundt og fortæller om dette, men han er faktisk dømt for bevist at opformere GMO frøene til såsæd uden at betale afgift. Altså pirateri. I dansk perpektiv er problematikken irrelevant. Vores sameksistenslov sikrer tværtimod kompensation hvis man lider tab pga. en sådan forurening. §9-12, "Lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder".
Sandheden?
Hej igen Claus
Dokumentation er vel ikke mere sandruelig end den, der leverer den?!
Tror du ikke, vi skal vende os til at mærke dybt inde i os selv, om det dog kan være rigtigt, det der enten bliver skrevet om eller sagt. Vi har i dag så travlt, at den lille bitte følelse af sandhed tit smutter fra os. For mig kom den følelse i forbindelse med GMO. Det virker helt forkert for mig, at vi manipulerer med naturen, som er så fuldendt i sig selv. Efter denne erkendelse kom der så alle mulige sager, som bekræftigede mig i denne holdning. Selv når jeg læser dine udemærket argumenter, må jeg alligevel holde mig til min sandhed, og den ligger meget langt fra din sandhed. Vi kan hver især dokumentere os til døde i denne diskussion, men kommer vi mon videre af det?
Jeg vil slutte mit indlæg med et udpluk fra en rapport om sortsudvikling:
Forudsætningen for at en afgrøde kan tilpasse sig er, at der er en genetisk forskel mellem planterne. Hvis alle er ens, så vil alle klare sig lige godt eller lige dårligt. Kun hvis der er forskel, vil de bedst egnede kunne udvælges. Det gælder uanset om der er tale om en bevidst planteforædling, eller der er tale om en mere eller mindre naturlig eller tilfældig tilpasning til ændrede vilkår.
God jagt på sandheden!
Myte 7 !
Hej Pernille,
I går kunne vi høre, hvad alle GMO fræks og andre interesserede allerede vidste, at mange af vores drikkevandslag er forurenet af glyphosat fra Rounduppen. Hvordan mon det ser ud i USA og syd amerika, hvor RR afgrøder har mange år på bagen? Det synes i forskere måske er en ubehagelig bagatel, men jeg synes det er totalt uacceptabelt!
Myte 7: Roundup,kommer aldrig i grundvandet!
MVH
Maarten