Redaktionen har modtaget et forslag fra Anders Rosendahl om at tage en sag fra 1999 om genetisk modificerede kartofler (Pusztai-affæren) op til debat. En publikation i The Lancet i august 1999 førte til en voldsom debat blandt både forskere og lægfolk. Publikationen og en del af den efterfølgende debat kan findes her: http://www.thelancet.com. Søg på Pusztai.

Anders Rosendahl skriver:

"Først og fremmest tak for en god hjemmeside. Det er med stor interesse, jeg følger debatten om planteforskning, herunder genmodifikation, som der blandt forskerne synes at være konsensus om er en god ting. I den forbindelse kunne jeg tænke mig at foreslå en debat om Pusztai-affæren: http://en.wikipedia.org/wiki/%C3%81rp%C3%A1d_Pusztai.

Artiklen citerer professor Pusztai for følgende udsagn om et forsøg med en genmodificeret kartoffel: "We had two kinds of potatoes - one GM and the other non-GM. I had expected that the GM potato, with 20 micrograms of a component against the several grams of other components, should not cause any problems. But we found problems. Our studies clearly show that the effects were not due to that little gene expression, but it depended on the way the gene had been inserted into the potato genome and what it did to the potato genome."

Jeg synes, det helt interessante er, at professor Pusztai går stik imod den konsensus, jeg opfatter, der er blandt danske forskere. I formodning om at professor Pusztai forskning er almindeligt anerkendt, kunne det være yderst interessante at følge en kvalificeret debat om følgende spørgsmål:

- Når professor Pusztai's forsøgsresultater påviser, at problemerne udspringer af den måde, genet var sat ind i kartoflen, kan man så generalisere og sige, at der er problemer med teknikken (GMO) som så, eller skal problemet føres tilbage til den måde, genet var sat ind i den pågældende kartoffel? Eller skal forklaringen findes et helt tredje sted?

Denne diskussion har utvivlsomt pågået i forskerkredse i årevis. I lyset af at den udbredelse genmodificerede afgrøder har fået på verdensplan samtidig med afgrøderne nu i større grad ses som et reelt alternativ i landbruget herhjemme, kunne det være særdeles interessant at få diskussionen bredere ud og i det omfang det er muligt få bekræftet eller aflivet myter."

Opfordringen fra Anders Rosendahl er sendt videre til forskere, som arbejder med udvikling af GM-afgrøder eller med risikovurdering af GM-afgrøder.