Dyrkningsarealet med genetisk modificerede (GM) afgrøder øges år for år, men flertallet i befolkningen har svært ved at få øje på fordelene, og det er forståeligt. Udviklingen af GM-afgrøder har hidtil været fokuseret på at lave afgrøder, der kan tåle kemiske ukrudtsmidler som glyphosat (Roundup), eller er modstandsdygtige overfor insektangreb. Det har været en ”top-down” proces, som konsumenterne ikke har haft indflydelse på.

De GM-afgrøder, der dyrkes i dag har resulteret i miljøfordele i landbruget, f.eks. i form af reduceret pesticidforbrug, men konsumenterne har ikke direkte gavn af afgrødernes nye egenskaber. Kød fra grise og kyllinger, som har spist gensplejsede sojabønner og majs, smager ligesom kød fra grise og kyllinger, som har spist konventionelle sojabønner og majs, og det er ikke billigere. Det skaber naturligvis usikkerhed hos forbrugerne på, om det virkelig er nødvendigt at bruge genetisk modificerede afgrøder. Men det ser faktisk ud som om, det bliver nødvendigt. Der er nogle akutte problemer med klima, fedme og miljø, hvor der skal nye løsninger til, og disse løsninger skal være på plads meget snart. Nye afgrøder, som er tilpasset til nye klimaforhold, skal udvikles, og det ser ud til, at det skal gå hurtigt. Der skal produceres langt flere fødevarer uden at øge mængden af kuldioxid i atmosfæren. Det bliver meget svært at klare disse udfordringer uden genteknologi.

Vi er nu i starten af en ny fase, hvor gensplejsning er rutine for mange af vores afgrøder. Det gælder f.eks. kartoffel, hvede, byg, ris og majs. Planteforskningen har det seneste årti produceret en mængde modelplanter med interessante kvaliteter. Forskningsresultaterne peger på, at det nu er tid til introduktion af 2. generation af gensplejsede afgrøder på markedet. Mange af de nye genmodificerede planter har kvaliteter, der gør dem egnede til sund mad eller til miljøvenlig produktion af bionedbrydelige materialer. Den nye viden kan vi f.eks. bruge til at lave planter, der oplagrer stivelse med nye egenskaber. De nye typer stivelse kan være råvarer til biomaterialer, eller de kan indgå som nye sunde kulhydrater i fødevarer. For eksempel er BASF Plant Science ved at introducere en ny kartoffelsort med meget amylopektin i stivelsen. Denne stivelse er egnet til papirfremstilling og nye materialer, og kartoflerne er tæt på at komme ud på markedet. Også en GM-kartoffel, som er resistent overfor kartoffelskimmel er på vej (1).

Måske kan forbrugerne acceptere papir med stivelse fra genmodificerede kartofler, men for fødevarer er der stadigvæk stor skepsis overfor gensplejsning. For at imødekomme denne utryghed ved gensplejsning er der blevet udviklet et såkaldt ”cisgenese” koncept (2). Her splejser man kun plantens egne gener. I min egen forskergruppe (3) laver vi gensplejsede kartofler ved at bruge de samme mekanismer, som planter selv bruger til at regulere geners aktivitet. Den forbedrede nye plante kan sammenlignes med de tusindvis af naturlige mutanter (f.eks. sukkermajs), der allerede bruges til fødevarer.

De genetisk modificerede kartofler, som er fremstillet i min forskergruppe, ophober sundere stivelse, som kun nedbrydes langsomt, når vi spiser den. Disse kartofler har dermed lav GI-værdi (4). Andre typer kartoffelstivelse fungerer som bioplast og kan erstatte plastik, som er lavet af mineralolie.

Brugen af gener, som koder for antibiotikaresistens, som selektionsmarkører ved fremstilling af gensplejsede planter er blevet kritiseret meget. Ved at bruge Danisco Biotechnology’s såkaldte positive selektionssystem, har vi undgået at bruge gener for antibiotikaresistens i vores GM-planter.

Måske kan de nye GM-planter være med til at synliggøre nogle af de fordele, som man kan opnå med genteknologi. Det er vigtigt, at der bliver sat en god dialog i gang – en ”bottom-up”-dialog, hvor vi som aktive konsumenter kan deltage i en diskussion om, hvilke bioteknologisk forbedrede produkter, vi faktisk ønsker i butikkerne.

Links

1. Vamling, K. (2008). Nu kommer GM-kartoflerne. Indlæg på Plantekongres 2008

2. Holm, P.B. (2008). Status for GM-afgrøder i Danmark og internationalt. Indlæg på Plantekongres 2008

3. Stivelsesgruppen ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE.

4. Nyvold, M. (2007). Dansk GM-kartoffel klar til Europa. Ingeniørens webavis.