Genetisk modifikation
Bliv klogere på GMO
Tirsdag den 13. oktober 2009 var jeg i Landstingssalen på Christiansborg for at høre den canadiske landmand Percy Schmeiser fortælle om sine oplevelser med GMO og Monsanto. Han var inviteret af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, og arrangementet blev annonceret under overskriften "Bliv klogere på GMO".
Percy Schmeiser blev for år tilbage anklaget af Monsanto for uretmæssigt at have opformeret og dyrket herbicidtolerant raps på sine marker. Han indledte sit foredrag med en gennemgang af, hvordan Monsanto anklagede ham for at have stjålet deres frø. Derefter kom han ind på, hvordan sagen har belastet hans familie. Blandt andet fik hans kone brystkræft, ifølge Percy Schmeiser, som følge af Monsantos fremmarch. Af historien om den lille mand mod systemet fremgik det klart, at manden og hans familie har haft en meget dårlig oplevelse med Monsanto og deres jurister, og man fik det indtryk, at det amerikanske retssystem er helt forskruet på dette område. Jeg er ikke jurist, så jeg vil undlade at vurdere objektivitet og saglighed af den juridiske side af sagen. Jeg var mere på hjemmebane, da Percy Schmeiser kom til den del af historien, som handlede om biologi.
Med hensyn til de biologiske konsekvenser af at dyrke gensplejsede planter leverede Percy Schmeiser den ene påstand efter den anden med gradvist mindre og mindre dokumentation. Pludselig stod manden og sagde, at man bliver steril og antibiotikaresistent (altså selve mennesket) af at indånde pollen fra GM-raps. At der er overdødelighed og sterilitet blandt dyr, der får GM-foder. At man bliver steril af at spise sterile planter. Jeg havde meget lyst til at spørge ham, om han så også mente, at man blev steril af at spise de konventionelt forædlede grønsager og bananer, som er sterile. Mange grønsagssorter danner ikke pollen, men det har næppe noget at gøre med mænds sædkvalitet. Den altdominerende sort af bananer er formeret ved kloning, fordi den er tetraploid og 100 % steril.
Derefter kom turen til genetisk modificerede planter, som er fremstillet til medicinske formål. Percy Schmeiser beskrev forurening af almindelige afgrøder med disse planter, så man kan risikere at spise medicin med sin almindelige salat. Hvad sker der, hvis en gravid kvinde spiser en p-pille plante? spørger han. Og hvad med en hjerteopereret patient, som lige er kommet hjem fra hospitalet, og intetanende kommer til at spise en plante, som indeholder blodfortyndende medicin? Det er skrækscenarier, som man tydeligt ser for sig, når de beskrives så malerisk, som Percy Schmeiser gjorde det. Men er de realistiske? Næppe. Percy Schmeisers udlægning manglede f.eks. totalt information om, at der gælder helt forskellige regler for GM-planter, som udvikles og dyrkes til brug som fødevare eller som foder, og GM-planter som udvikles og dyrkes til medicinsk brug. Det svarer til at sammenligne mikroorganismer, som er udviklet til fremstilling af ost, med mikroorganismer, som er udviklet til fremstilling af insulin og som dyrkes i gæringstanke på Novo.
Hvordan tog tilhørerne i Landstingssalen imod Percy Schmeisers fremstilling af GMO-sagen, og blev man klogere på GMO efter mødet i Danmarks fornemme parlamentsbygning? Der var kun få spørgsmål til Percy Percy Schmeiser efter foredraget, men en del snakken over kaffebordet med kommentarer som: "Det var noget værre noget", og "tænk hvad man bliver udsat for". Flere gange blev det sagt at "de multinationale virksomheder bare vil kontrollere vores fødevarer", og at "GMO er noget djævelskab".
Jeg hørte ingen positive kommentarer om GMO, men det var heller ikke et forum, hvor man havde lyst til at lufte den slags holdninger. Mødet havde karakter af et religiøst vækkelsesmøde, og det var tydeligt at Percy Schmeiser havde størstedelen af forsamlingen i sin hule hånd. For mig var det tåkrummende at se mit fagområde fremstillet så unuanceret.
En videnskabeligt funderet debat om brugen af ny teknologi er vigtig. Percy Schmeisers historie kunne have været et sagligt indspark fra landmændenes virkelighed, men arrangementet var i stedet et studie i usaglighed og hjemmestrikkede teorier. Blev jeg klogere på GMO? Jeg blev i hvert fald klogere på nogle af de mekanismer, der føder befolkningens angst for den mad de spiser.

Fra godt indspark i GMO-debatten til vækkelsesmøde
Jeg deltog, som Kirsten Pernille Sølvhøj Søgaard, i mødet med Percy Schmeisers d. 13. oktober og havde på mange måder en lignende oplevelse. Jeg er på ingen måde ekspert på GMO-området og havde derfor set frem til, at blive klogere på både GMO-afgrøder og få et indsigtsfuldt oplæg om Monsantos mere eller mindre hårde metoder i kampen mod den lille canadiske landmand. På sidstnævnte punkt fik jeg, hvad jeg var kommet efter. Schmeisers oplæg satte spørgsmålstegn ved de store GMO-firmaers patenter, og om den måde man i øjeblikket patenterer de forskellige GMO-afgrøder på er optimal. Samtidig gav P. Schmeisers oplæg også indsigt i, hvordan Monsanto, i hvert fald for år tilbage, ikke var bange for at anvende mere eller mindre kunstfærdige juridiske spidsfindigheder og pres for at få landmænd til at rette ind. Alt sammen i forsøg på at få den nævenyttige Schmeiser ned med nakken. Så vidt kunne vi alle stille os på Schmeisers side mod det "store" uvæsen Monsanto! Derefter knækkede filmen...
P. Schmeiser tog os derefter på en tur gennem en række forskellige GMO-problematikker. Skrækeksempler på alt fra mulig forringelse af menneskers sædkvalitet ved indånding af pollen fra GMO-planter til antibiotikaresistens ved fortæring af GMO-afgrøder mv. Man fornemmede en vis uro i salen efter denne "vækkelsessvada". Flere var måske bange for at bevæge sig ud af Landstingssalen efter mødet - for kan pollen ikke transporteres over utroligt store afstande?
Jeg er på ingen måder pro indførelsen af GMO i EU, men jeg mener vi bør diskutere GMO-spørgsmålet på en mere saglig og langt mere nuanceret måde end ved at stille dommedagsprofitier op.
Så kære arrangører (Økologisk Landsforening m.fl.): Mindre hallelujah og flere hard facts i kommende arrangementer!
Intet nyt fra vestfronten
Det er rystende, men desværre ikke overraskende, at toneangivende organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening kvitterer for den meget saglige vidensyntese på denne måde.
Jeg kan godt følge dem et stykke ad vejen. Det er en meget effektiv måde at påvirke folk i deres retning, total afvisning af GM-afgrøder, og faren for at blive hængt op på at løbe med en halv vind er ikke til stede. Pressen er altovervejende på deres side, forskerne kan ikke råbe særlig højt og succeskriteriet er bare at efterlade en utryghed hos befolkningen.
Men øv hvor det forpester debatten. Jeg som forsker tror ikke længere på noget de siger før jeg selv har kontrolleret fakta. Når jeg gang på gang må konstatere at NGO’ernes påstande ikke holder, vender jeg mere og mere det døve øre til. Deres kildeangivelser er jo som regel så dårlige, at det er et større detektivarbejde at fact-checke og jeg har jo også andet at lave. Mon ikke mange kolleger har det ligesådan?
Hvor ville det dog være forfriskende hvis NGO’erne kom op af skyttegraven og gik konstruktivt ind i debatten. Erkendte at der er forskel på GMO’er og at det sammen med måden man vælger at anvende dem kan have både positive og negative konsekvenser for miljø og sundhed.
Så kunne NGO’erne blive en langt bedre sparringspartner for forskningsmiljøerne mht. hvor fokus skal være for at udvikle miljøvenlige eller humanitære GMO’er og for politikkerne mht. reguleringen.