Forbruget af olie og andre fossile brændstoffer er enormt, og de færreste er i tvivl om, at vores energiforbrug skal dækkes af andre kilder i fremtiden. Den energi, som er lagret i kul, olie og naturgas, blev dannet via fotosyntese for millioner af år siden. Nutidige planters evne til at lagre solens energi i organisk materiale udnyttes stigende grad til energiproduktion, men der stilles spørgsmål ved, om det er bæredygtigt at dyrke planter til brændstof.

Biobrændstoffer kan ikke skæres over en kam. Det er ikke ligegyldigt, om energien kommer fra oliepalmer på ryddede regnskovsarealer på Borneo eller fra tørketålende jatrophabuske i Afrika, fra energipil på marginaljord i Vestjylland, fra vilde græsser på den amerikanske prærie eller fra sukkerroer, som har groet på Lollands fede muld. Det er heller ikke ligegyldigt om biomassen brændes af i kraftvarmeværker eller bruges til produktion af biogas, biodiesel eller bioethanol.

Bioethanol af 1. generation, hvor kun letnedbrydelige kulhydrater udnyttet, er blevet stærkt kritiseret, bl.a. fordi den stigende efterspørgsel på afgrøder som majs og hvede har fået fødevarepriserne til at stige. Ligeledes har brugen af palmeolie som brændstof fået nogle alvorlige skud for boven, fordi der er eksempler på, at der fældes regnskov i Sydøstasien, for at få plads til flere oliepalmer.

1. generations bioethanol har dog også fortalere. Det påpeges, at produktionen er bæredygtig, hvis der dyrkes de rigtige afgrøder, og hvis fermenteringsprocessen er effektiv. Der er også eksperter, der mener at prisstiginger på råvarer kan være en økonomisk gevinst for U-lande, hvor størstedelen af befolkningen lever af landbrugsproduktion.

Bioethanol af 2. generation, hvor sværtnedbrydelige kulhydrater i planternes cellevægge omsættes til ethanol har et noget bedre omdømme, men er der tilstrækkelige mængder af restprodukter fra landbruget, kommer halm og andre planterester til at mangle et andet sted i kredsløbet, så landbrugsjorden bliver mindre frugtbar?

Med den store husdyrproduktion i Danmark er det oplagt at producere biogas, men adskillige projekter er gået i stå af økonomiske årsager. Dertil kommer diskussioner om placering af biogasanlæg. Endelig må man huske på, at man hverken får gylle eller slagteriaffald til biogasanlæggene, med mindre man har en stor husdyrproduktion og dermed også en stor planteproduktion - enten lokalt eller i andre dele af verden.

Forskere verden over arbejder på højtryk for at forbedre teknologierne til at omsætte den energi, som planter har bundet i komplekse molekyler, til en form for brændstof, som vores transportmidler kan køre på. Udviklingen går hurtigt, og det produkt, som har de største fordele med den nuværende teknologi, er ikke nødvendigvis den bedste på længere sigt.

Skal biobrændstoffer sættes på standby til de bedste teknologier er udviklet?

Er de andre alternativer til olie bedre (sol-, vind-, bølge og atomkraft mm.), og er metoderne klar til brug?

Hvor stor andel af fremtidens energiforsyning kan biobrændstof dække?

Hvilke planter skal levere energien, og hvor skal de dyrkes?

Vil der stadig være tilstrækkelig plads til fødevareproduktion og natur?

Har kritikerne ret i at kuren er værre end sygdommen, hvis man bruger biobrændstof for at nedsætte udledningen af CO2?

Planteforskning.dk inviterer forskere og andre interesserede til at deltage i debatten.