Bomuldsproduktion og tilknyttede problemer miljø, sundhed og økonomi var i fokus i Miljømagasinet på P1 den 2. april 2008 (1). Man kommer vidt omkring i udsendelsen og en række personer udtaler sig om bomuldsproduktion, børnearbejde, handelsforhold og forbrugerindflydelse.

Her fokuseres på de biologiske aspekter af bomuldsproduktion.

Fakta om bomuldsproduktion

Der dyrkes bomuld i 69 forskellige lande på 30-35 millioner hektar (2). Bomuld produceres dels af nogle få storproducenter i bl.a. USA, dels af millioner af småbønder i lande som Uzbekistan, Indien og Kina.

Bomuld kan angribes af mange forskellige skadedyr, og forbruget af pesticider, især insekticider, i bomuldsproduktionen er meget stort. Nogle af skadedyrene har udviklet resistens overfor nogle insekticider. Derfor bruges ofte nogle meget giftige insekticider i høj dosis. Pesticidforbruget i bomuldsproduktion medfører omfattende skader på miljøet, og mangel på beskyttelsesudstyr under håndtering af pesticider giver forgiftninger.

Gensplejsede bomuldssorter (Bt-bomuld) med resistens overfor visse skadedyr dyrkes i stigende omfang. Ifølge International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications (ISAAA) udgjorde Bt-bomuld 43 % af verdens samlede bomuldsareal i 2007 (3). Bt-toksinet slår larver af bestemte arter af møl og biller ihjel, men planterne er ikke beskyttet mod de mange andre typer af skadedyr. Reduktion i forbruget af insekticider på Bt-bomuld kan give bedre betingelser for nytteinsekter, men reduceret sprøjtning kan også medføre opblomstring af de skadedyr, som ikke bekæmpes med Bt-toksin (2).

Økologisk bomuldsproduktion udgør kun en forsvindende lille del af den samlede bomuldsproduktion. Blandt producenter er der fokus på at implementere IPM-produktion af bomuld. IPM står for Integrated Pest Management, og i disse dyrkningssystemer kombineres foranstaltninger, som forebygger skadedyrsangreb, med kemisk bekæmpelse, når der er behov.

Bomuld kræver meget vand, og i nogle områder med stor bomuldsproduktion er kunstvanding årsag til overudnyttelse af sparsomme vandressourcer eller ophobning af salte i jorden. Det gælder f.eks. for Uzbekistan, hvor vand fra Aralsøen er blevet brugt til kunstvanding. For at sikre fortsat bomuldsproduktion på jord, som er ødelagt af salt, er gensplejset bomuld med salt- og tørketolerance under udvikling.

Hvilken produktionsform er bedst?

En række personer udtaler sig om bomuldsproduktion til Miljømagasinet. Der nævnes en række fordele ved økologisk produktion, mens konventionel produktion og dyrkning af gensplejset bomuld kritiseres. Men hvem er de interviewede eksperter, på hvilken baggrund udtaler de sig, og findes der andre eksperter, som ser anderledes på sagen?

En af de interviewede er journalist Tom Heinemann, som står bag DR-dokumentarfilmen ”Når tilbud dræber” fra 2006. Filmen handler om miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af tekstilproduktionen i Indien. Tom Heinemann siger, at den gensplejsede bomuld ikke lever op til det lovede, at indiske landmænd får gæld, fordi de må købe dyre frø og sprøjtemidler, og at selvmord hos indiske landmænd er udbredt pga. uoverskuelig gæld.

Også talskvinde Sam Burcher fra Institute of Science in Society (I-SIS) (4) retter en hård kritik mod brugen af gensplejset bomuld. Hun udtaler bl.a., at pesticidforbruget er øget med 150 % i de amerikanske Bt-bomuldsmarker.

Juliette Williams, direktør for Environmental Justice Foundation (EJF) (5) udtaler sig ikke specifikt om foretrukne dyrkningsmetoder, og hun nævner både IPM og økologisk produktion som alternativer til den nuværende produktion. Juliette Williams kommer ikke ind på Bt-bomuld i indslaget.

Havde DR-journalisterne spurgt andre kilder, havde de fået et andet svar. International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications (ISAAA, 3) oplyser, at dyrkning af Bt-bomuld har medført udbyttestigninger, reduceret pesticidforbrug og øget indkomst til bomuldsavlere i bl.a. Kina og Indien.

Om Indien oplyser ISAAA, at arealet med Bt-bomuld er steget kraftigt hvert år siden 2002, hvor dyrkning blev tilladt. I 2007 var der Bt-bomuld på 6,2 millioner hektar i Indien, dyrket af 3,8 millioner ressourcesvage bønder. Det oplyses endvidere at der var udbyttestigninger på op til 50 %, at forbruget af insekticider blev reduceret til det halve samt at indkomsten steg med op til 250 US$ per hektar.

Introduktion af Bt-bomuld i Indien har dog ikke været problemfri. Det fremgår af artikler fra Science and Development Network (SciDev.Net) (6). I følge SciDev.Net er der meget ringe kontrol med kvaliteten af de frø, som indiske bomuldsavlere kan købe, og der er også dårlig kontrol med, at de retningslinier, der skal forebygge hurtig udvikling af resistens hos skadedyrene, bliver overholdt, og det har medført resistens hos bomuldsuglen.

Om non-profit organisationerne

Både I-SIS, EJF, ISAAA og SciDev.Net er non-profit-organisationer, som bl.a. har til formål at gavne fattige bønder i U-landene, men de har vidt forskellige holdninger og løsningsmodeller.

I-SIS ledes af Mae Wan Ho, som i mange år har spillet en fremtrædende rolle i anti-GMO bevægelsen. Organisationen finansieres af medlemskontingenter, salg af T-shirts mv.

EJF er en britisk velgørende organisation som finansieres af donationer. På hjemmesiden fremgår det, at organisationen arbejder for etisk og bæredygtig bomuldsproduktion uden tvungen børnearbejde og dødelige pesticider.

ISAAA arbejder for, at bioteknologi kommer til at gavne fattige ulande. ISAAA støttes af statslige bistandsorganisationer fra en række lande, f.eks. det svenske SIDA, samt biotek-virksomheder som Monsanto.

Bag SciDev.Net står en lang række personer med mange års erfaring fra især forskning og forskningskommunikation. F.eks. har redaktøren tidligere været nyhedsredaktør på det videnskabelige tidsskrift Nature. SciDev.Net får støtte fra statslige bistandsorganisationer i UK, Sverige og Holland.

Forbrugernes rolle

Efter Miljømagasinets behandling af problemstillinger omkring produktion af bomuld vil de fleste lyttere formentlig have fået det indtryk, at økologisk dyrkning af bomuld uden pesticider og uden gensplejsede sorter er den eneste vej frem, hvis man vil indgå forgiftning af mennesker og miljø med pesticider og bølger af selvmord hos gældsramte landmænd.

Miljøordfører for Socialdemokraterne Torben Hansen mener, at forbrugerne, især statens indkøbere, skal stille krav ved indkøb. Han siger: ”Vi skal ikke være et land som understøtter børnearbejde og økologiske katastrofer i ulande” og ”Der skal være styr på økologien”.

Projektforsker Henrik Engelyng fra Dansk Institut for Internationale Studier spørger:”Vil man have et storlandbrug og plantagedrift med bomuld eller vil man have en masse småbønder?”.

Via krav til producenterne og efterspørgsel på bomuld, der er produceret på en bestemt måde, kan både tekstilbranchen og almindelige forbrugere få stor indflydelse på, hvordan man dyrker bomuld i andre dele af verden, men hvad skal vi kræve, og er vi villige til at betale en højere pris for bomuld?

Links:

1. "Grønt" tøj på mode. Miljømagasinet.

2. Deguine JP, Ferron P, Russell D (2008). Sustainable pest management for cotton production. A review. Agronomy for sustainable development 28(1): 113-137

3. International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications (ISAAA)

4. Institute of Science in Society (I-SIS)

5. Environmental Justice Foundation (EJF).

6. Science and Development Network (SciDev.Net)