Gensplejsede planter har været genstand for en polariseret debat især i Europa. På Planteforskning.dk er "for-imod"-debatten aflyst. I stedet lægges op til en nuanceret dialog på grundlag af et solidt fagligt fundament. I dette tema henvises til materiale om denne teknologi og dens anvendelsesmuligheder.
GMO, som dyrkes i dag
Når der tales om genetisk modificerede planter, er det som regel markafgrøder som herbicidtolerant soja eller eller majs eller bomuld, der er resistent overfor sommerfuglelarver, der er i tankerne. Det er da også de mest udbredte GMO. Især de herbicidtolerante afgrøder har ry for kun at gavne producenternes økonomi, men de kan også spille en rolle for klimaet, fordi disse afgrøder gør det muligt at binde mere CO2 i jorden.
Læs f.eks. debatindlægget: Herbicidtolerante GM-afgrøder beskytter sårbar jord
og Preben Bach Holms kapitel i bogen "Jorden brænder".
Fremtidens GMO
Der arbejdes på at udvikle genetisk modificerede afgrøder med mange andre egenskaber end herbicidtolerance og insektresistens. For eksempel er man nået langt med at udvikle hvede med biotilgængeligt fosfor.
Se følgende artikler og debatindlæg:
Fosfor i planter - ressource og miljøfaktor
GMO i Danmark kan gavne U-landsbønder
Kinesisk fytasemajs ventes markedsført i 2009
En anden egenskab, som er i fokus er plantestivelses fysiske og kemiske egenskaber. Det kan du læse mere om i artiklen "Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik.
GMO og ulandene
Ofte argumenteres for at den fattige landbefolkningen i ulandene kune have stor gavn af genetisk modificerede afgrøder. Et eksempel er kassava, som ikke er giftig. Se Fattigmandskost – forbedring af kassava’s ernæringsmæssige værdi.
Se flere eksempler i Where's the Super Food? fra The Scientist.
GMO som redskab i den grundvidenskabelige forskning.
Langt de fleste gensplejsede planter kommer aldrig udenfor laboratoriernes mure. De er fremstillet med henblik på at øge forståelsen af planternes grundlæggende biologi. Inaktivering at et gen i en såkaldt knock out mutant eller indsættelse af en ekstra kopi i en forsøgsplante kan f.eks. bidrage til opklaring af det pågældende gens funktion.
Læs mere i følgende artikler:
Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier
Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination
Svampegeners funktion afsløres med genteknologi
Hvordan gensplejser man en plante?
Forskerne har afprøvet mange forskellige strategier til at få sat et ektra stykke DNA ind i planters arvemasse. Det har vist sig at de mest effektive metoder er: Transformation ved hjælp af Agrobacterium og transformation ved hjælp af beskydning med en genkanon.
Læs om transformationsmetoder i følgende artikler:
Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener