Nogle planter dufter og smager godt, andre smager bittert eller er dødeligt giftige. Disse karakteristiske egenskaber hos forskellige plantearter skyldes som regel indholdsstoffer, som ikke indgår i planternes primære metabolisme. Vi ser på biokemien og undersøger hvorfor planter laver disse stoffer.
Der findes flere hundrede tusinde planteindholdsstoffer, som ikke indgår i planternes primære metabolisme. Mange af disse stoffer udgør en del af planternes forsvar mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer og planteædende dyr.
Kemisk kommunikation
Planter kommunikerer med både deres allierede og deres fjender ved hjælp af kemiske stoffer. De bruger både farver og dufte til at tiltrække bestøvende dyr.
Læs mere i følgende artikler:
Kemien bag blomsters farvestoffer
Giftige planter
Produktion af giftige indholdsstoffer udgør en del af planters forsvar imod at blive ædt. Der er eksempler på, at giftstoffer i vilde planter er blevet brugt til mord og henrettelser. Se f.eks. "Ricin og gamle paraplyer" og "Skarntyde til Sokrates".
Giftige indholdsstoffer findes også i vigtige kulturplanter. Som regel er koncentrationen af giftige stoffer lavt i kulturplanter, men i kassava er indholdet af cyanogene glukosider så højt, så knoldene kun er spiselige efter grundig forarbejdning. Alligevel er cyanidforgiftning et stort problem. Se Fattigmandskost – forbedring af kassava’s ernæringsmæssige værdi.
Også kartofler indeholder giftige stoffer. I artiklen Kartoflen - Sund delikatesse eller fedende fyld kan du læse om kartoflens indholdsstoffer.
Plantestoffer og sundhed
At mange planter indeholder giftige stoffer kan virke afskrækkende, men nogle af planternes stoffer har vist sig at forebygge alvorlige sygdomme. Det gælder f.eks. grønsager fra kålfamilien. For at kunne bruge specifikke planteindholdsstoffer til medicinske formål, forsøges det at flytte hele biosynteseveje over i produktionsorganismer som f.eks. gær. Læs mere i artiklen Produktion af det bio-aktive stof fra broccoli i gær.