Min karriere - eller hvad man nu kan kalde det - i korte træk

Jeg har beskæftiget mig med planteforskning, siden jeg blev færdig som hortonom i 1995. I nogle år havde jeg selv fingrene i suppen, men jeg er nu fuldt beskæftiget med formidling og administrative opgaver. Jeg har diverse kommunikationsopgaver ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE og er desuden redaktør af Planteforskning.dk.

Min forskning befandt sig i grænsefeltet mellem bioteknologi og planteforædling. Det begyndte så småt med mit speciale, som omhandlede resistens mod et virus, der angriber ærteplanter. I ph.d.-studiet eftersøgte jeg mitokondriegener, som forhindrer pollendannelse i blomsterne hos gulerod. Det er en egenskab, som gør det muligt at fremavle hybridsorter. Det næste projekt omhandlede resistens mod kålfluelarver, og mit sidste forskningsprojekt handlede om cellevæggens opbygning i hvede.

Forskningens fordybelse er både en gave og en forbandelse. Det er fedt at begrave sig i et emne og føle, at man er ekspert, men hvis forsøgene ikke flasker sig, og man ikke får de resultater, der kræves til en publikation, er det meget frustrerende. Jeg skal forhåbentlig blive ved med at beskæftige mig med planteforskning, men primært ved at formidle andres forskning til et bredt publikum.

Mit første eksperiment ...?

Da jeg var omkring 2½ år begravede jeg mine nye gummisko i en kartoffelmark. Forsøget mislykkedes, for da de blev fundet et par år senere, var de stadig ikke spiret. Et andet eksperiment var at putte et par dråber frugtfarve i en vase med vintergækker for at studere ledningsstrengene. Det havde jeg lidt større succes med.

Studievalg

Som teenager anede jeg ikke, hvad jeg ville være. Som 16-årig fik jeg rent tilfældigt valgt en uddannelse i Postvæsenet. Trods begrænset begejstring over at lære postvæsenets reglementer udenad blev jeg færdig. Efter 6 år bag skranken blev jeg overvældet af frihedstrang og kastede mig ud i et jordomsejlingsprojekt. Et sted i Sydøstasien - måske mens jeg traskede rundt i en regnskov og blev bidt af igler - fandt jeg den modenhed, som skulle til for at begynde at studere. Da jeg kom hjem, begyndte jeg på en uforudsigelig rejse igennem uddannelsessystemet, først med HF og siden på Landbohøjskolen (nu KU-LIFE).

At jeg valgte hortonomstudiet frem for biologi skyldtes dels arbejdsløshedsstatistikkerne og dels, at jeg blev inspireret af en hortonom, som havde arbejdet på et Danidaprojekt i Afrika. Da jeg begyndte på studiet, havde jeg en forestilling om, at jeg skulle bekæmpe ørkenspredning i Afrika. I stedet blev det bioteknologi, som jeg specialiserede mig i, men det betyder ikke, at jeg har mistet interessen for de andre emner.

Hvorfor er planter så interessante?

Jeg var så heldig at vokse op i et område med meget natur, og jeg fik tidligt kendskab til mange af de plantearter, der vokser på engene ved mit barndomshjem - f.eks. plettet gøgeurt på en bakke og kæruld i en hængesæk. Jeg er fascineret af den stædighed, hvormed planter kan hage sig fast på en tør og forblæst klippeside. Planter kan ikke stikke af, så de tilpasser sig betingelserne. Den samme utrolige evne til at tilpasse sig ses, når man dyrker planter i vævskultur. Det er da for vildt, at man kan isolere en enkelt plantecelle og fjerne dens cellevæg, hvorefter den kan regenerere til en helt normal plante.

Rejseaktiviteter

Mens jeg

læste, var jeg studentermedhjælp på University of Wales i en sommerferie og var på studietur til Israel. Som ph.d. studerende tilbragte jeg næsten 3 år på University of Wisconsin, USA. Jeg var meget glad for at være der, og det var lige før jeg ikke var kommet hjem til Danmark igen. Nu har jeg droppet nomadetilværelsen og tager kun til udlandet på kortere ophold.

Om jeg har et liv ved siden af?

Mit arbejde fylder meget i min bevidsthed og sluger også en del af min fritid, men jeg har et liv ved siden af. Jeg har mand, bonusbørn og kat, og så har jeg en stor have, hvor jeg pukler rundt med store sten og nusser om små bitte planter i stenbedet. For at få plads til at dyrke grønsager og bær har jeg en nyttehave i Skovmosen.

Et budskab til andre?

Jeg ved ikke om jeg vil kalde det et budskab, men jeg synes, at man skal lade sig begejstre. Om det er for kunst eller videnskab betyder mindre, men man bør vælge noget, der er svært tilgængeligt ind i mellem. Et stykke klassisk musik kan man høre igen og igen og stadig finde ny skønhed, mens man hurtigt bliver træt af det seneste pophit. På samme måde findes der skønhed og overraskelser i videnskabens kompleksitet. Prøv det.