Beskriv din forskning i korte træk:

Som ung studerende med interesse for kemi og planter blev jeg grebet af naturmedicin. Jeg havde en lærer i plantefysiologi, Frederick Nartey, som var ghaneser og fra Ashanti stammen. Han var en fantastisk inspirerende person og havde adgang til ghanesiske lægeplanter via familiemedlemmer i Ghana, idet mange af disse fungerede som medicinmænd. Så sammen isolerede vi farmakologisk stærkt aktive indolalkaloider fra disse planter. Det var Fredrick Nartey, som fik mig interesseret i cassava-plantens giftige indholdsstoffer tilhørende gruppen af cyanogene glucosider. Hvis vi kunne finde ud af hvorledes disse blev dannet og reducere niveauet ville mange afrikanere kunne opnå en bedre ernæringssituation. Planters forsvarsstoffer, deres betydning for samspillet med andre organismer og modstandsdygtighed mod insekter og svampe har været et af mine primære forskningsområder lige siden.

Cassava er en meget vigtig kulhydratkilde bl.a. i Afrika. Millioner af afrikanere i fattige landdistrikter er helt afhængige af cassava da de grundet lange tørkeperioder og udpint jord ikke kan dyrke andet. Under disse forhold er det vigtigt at cassavaplantens stivelseholdige rodknolde forarbejdes grundigt, før de spises. Ellers kan konsekvensen være alvorlig forgiftning med cyanid. Vi har bl.a. studeret hvordan det enzymsystem, der danner stofferne, er opbygget, hvilken betydning stofferne har for planten, og hvordan mængden af stofferne afgør, hvilke dyr, insekter og mikroorganismer, der æder planten. Samtidig har vi opdaget helt nye funktioner af disse stoffer i planter. Ved hjælp af gensplejsning kan vi slukke for de biosynteseveje, som fører til dannelsen af cyanogene glycosider i cassava og andre vigtige kulturplanter. Vi har nu med afrikanske elitesorter af cassava som udgangspunkt fremstillet gensplejsede cassavaplanter uden indhold af cyanogene glucosider. Vi venter pt. på at få lov til at afprøve hvorledes disse klarer sig når de dyrkes i Afrikanske lande. I andre projekter projekter arbejder vi med dhurra, mandler, eucalyptus og byg.

Jeg har nydt det store privillegium at have haft fire fantastiske mentorer. Fredrick Nartey under mit MSc studium, Peder Olesen Larsen da jeg var PhD studerende, Eric E. Conn da jeg var post doc på University of California, Davis og Diter vonWettstein i min lange periode som seniorforsker på Carlsberg Laboratorium. Den opdragelse jeg har fået af de fire personer prøver jeg at give videre til de mange unge mennesker jeg dagligt omgås. Og som holder en i gang.

Du deltager jævnligt i den offentlige debat som fortaler for dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, men for tiden er der mere medvind til økologisk produktion, hvor det ikke er tilladt at bruge genetisk modificerede planter. Tror du at der er en fremtid for GMO i europæisk landbrug?

Der vil blive stillet meget store krav til fremtidens kulturplanter, og så nytter det ikke, at det økologiske landbrug har fine fornemmelser i forhold til genteknologien. Det sikrer selvfølgelig på kort sigt en markedsmæssig niche. På lang sigt betyder det at økologien får langt mindre indflydelse på udviklingen af fremtidens jordbrug. Et stigende globalt befolkningstal kombineret med fortsat inddragelse af landbrugsjord til andre formål betyder, at udbyttet per arealenhed i det næste årti vil skulle forøges drastisk for at kunne imødekomme det globale fødevarebehov. De forventede klimaforandringer betyder, at planter samtidig skal kunne modstå mere ekstreme vækstbetingelser (kulde, varme, tørke, salt, oversvømmelse) og være mere modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme. Der har økologerne hårdt brug for de forbedrede egenskaber, der kan opnås ved brug af genteknologi. Samtidig er der et stort ønske om, at vi ud fra planter skal kunne udvikle bioenergi. I fremtiden vil planter også skulle kunne tjene som grønne fabrikker, der på miljøvenlig måde producerer stoffer (bioaktive naturstoffer, polymerer, simple finkemikalier) som i dag produceres i den kemiske industri på basis af fossile brændstoffer. Hvis disse forventninger skal opfyldes, må det bedste fra alle de teknologier, der er til rådighed bringes i anvendelse.

Bioteknologi er jo meget andet og mere end GMO, og bioteknologien spiller allerede i dag en stor rolle i konventionel forædling af sorter, som også benyttes i økologisk jordbrug. Tidligere var planteforædling baseret på udvælgelse af direkte synlige egenskaber såsom flere eller større frugter eller flottere farvede bær. Nu kan vi ved hjælp af de molekylære redskaber vi har fået i hænde måle os frem til alle mulige andre egenskaber. Forædling baseret på naturlig variation kommer til at spille en meget stor rolle. Men der er mange vigtige egenskaber, som kun vanskeligt kan indbygges ind i planter uden brug af gensplejsning.

Du er meget produktiv som forsker og har desuden en lang række administrative opgaver. Beskæftiger du dig nogensinde med andet end forskning?

Jeg er nok temmelig bevidst om hvad jeg bruger tid på. Så af fjernsyn er der kun tale om Dead-line og hvis der ellers kommer en fodboldlandskamp på DR eller TV2. Min hustru og jeg kan godt lide kunst og en weekend uden en kunstudstilling eller to er en sjældenhed. Badminton, løbeture og den daglige cykeltur til arbejdet bruger jeg til at holde mig i ordentlig form. Og så kan jeg godt lide at lave ting med mine hænder. Så er det synligt for en selv, at der et udrettet noget, det er det ikke altid når man forsker! Jeg holder meget af ordentligt værktøj. Det er en skøn fornemmelse at sætte et plankeværk op eller lægge en sti eller indkørsel med granitbrosten. Og at vide at malerierne på væggen i vores hus sidder lige og i den rette højde på væggen. Sjusk og klamphuggeri irriterer mig når det er lavet af personer der godt kunne gøre det bedre.

Vores to børn har taget uddannelser i Cambridge, Adelaide, Nairobi og Cairo og har været væk fra os i mange år. Men de er nu hjemme igen, så der kommer mere familieliv også med de to børnebørn tæt på. Tiden jeg bruger på laboratoriet omfatter også en del skæg og ballade. Alle er utrolig gode til at finde på sjove ting og til at holde fester så snart der er en anledning. De mange fremragende unge mennesker af mange forskellige nationaliteter som jeg omgås hver dag holder gang i hjulene og udvider ens synsfelt. Det er bestemt ikke et kedeligt job jeg har. Men det hjælper da at jeg aldrig haft behov for at sove ret meget.

Hvilken karrierevej ville du vælge, hvis du netop havde afsluttet din studentereksamen?

Det ved jeg simpelt hen ikke. Jeg kunne godt tænke mig at være arkæolog i mit næste liv. Den æstetik der ligger i gamle kulturer er jeg meget fascineret af. Men ens karriere betinges af tilfældigheder, af hvor ens interesse bliver vagt. Det kan være en lærer i skolen, et familiemedlem, eller en bog der sætter én i gang. Jeg ville ikke vælge en beskæftigelse jeg ikke har lyst til og ikke personligt kunne stå inde for. Planlægning efter hvor de store penge kunne tjenes er ikke er nogen god rettesnor. Jeg er helt overbevist om at god forskning gør en forskel og er glad for at jeg er endt som planteforsker. Planteforskning på molekylært niveau har haft nogle hårde årtier med faldende bevillinger. Det har givet hård men sund konkurrence mellem planteforskerne så området nu står meget stærkt i Danmark, mens andre områder synes at være faldet noget i søvn. Den aktuelle fødevarekrise viser at de manglende investeringer nu begynder at give bagslag. Så som planteforsker ser fremtiden nu pludselig meget lys ud.