Beskriv din forskning i korte træk

Siden jeg begyndte på mit ph.d.-studium har jeg arbejdet med forskellige aspekter af naturstoffer i planter. I mit ph.d.-projekt var fokus på biosyntese af det cyanogene glucosid dhurrin i den afrikanske kornart sorghum og karakterisering af de involverede enzymer. Som postdoc i USA studerede jeg reguleringen af gener, som er involverede i biosyntesen af flavonoider i bælgplanter.

Siden jeg kom tilbage til Danmark i 1992 og etablerede min egen forskergruppe, har min forskning især drejet sig om glucosinolater, en gruppe naturstoffer som findes i korsblomstrede plantearter og som kendes for deres karakteristiske skarpe smag i sennep. Vi arbejder med opklaring af synteseveje og identifikation af de involverede gener, og i de senere år har vi fået øget fokus på regulering og transport af disse stoffer i planterne samt overførsel af syntesevejen til organismer, som normalt ikke danner glucosinolater.

Glucosinolater er interessante af flere grunde. Flere undersøgelser har vist, at personer, der spiser meget broccoli og kål, mindsker deres risiko for at udvikle kræft i lunge, tarm, bryst og prostata. Den kræftforebyggende effekt tilskrives glucosinolater, og det tyder på, at selv relativt små mængder har en effekt. I planterne bidrager glucosinolater til plantens forsvar mod skadedyr og skadevoldende mikroorganismer. Et øget indhold af glucosinolater i afgrøder kan således både fremme helbredet og nedsætte forbruget af sprøjtemidler.

Du har læst biologi med kemi som bifag på Københavns Universitet. Hvad var begrundelsen for dit studievalg?

Det var en kombination af et ønske om at bidrage til at redde verden fra forureningsdøden og så en drøm om måske at kunne have et arbejde som Jacques Cousteau’s. Grænser for vækst var det helt store diskussionsemne, da jeg gik i gymnasiet i begyndelsen af 70erne. Vi fik tudet ørerne fulde med katastrofemeldinger om forurening, befolkningstilvækst og fødevaremangel. Forskning og forædling af moderne afgrødesorter har i høj grad bidraget til, at fødevareproduktionen er fulgt med befolkningstilvæksten, men verdens befolkning stiger fortsat i antal – og hvad der er endnu værre for miljøet – meget store befolkningsgrupper bliver rigere og får råd til en livsstil, som langt fra er bæredygtig. Der er nok at tage fat på for kommende forskere.

Planterne kom først ind i billedet, da du i 1985 gik i gang med dit ph.d.-studium på Landbohøjskolen (nu KU-LIFE). Hvorfor valgte du planter som forskningsområde?

Det skyldes faktisk flere tilfældigheder. Jeg havde botanik på studiet og kendte en del til planters biologi, men jeg interesserede mig mere for andre områder. Jeg var nok blevet kræftforsker, hvis ikke min eks-kæreste havde været studerende hos den professor, som jeg gerne ville have haft som specialevejleder. Jeg fik i stedet et specialeprojekt på Carlsberg Laboratoriet og skrev et klassisk proteinkemisk speciale om skumstabilitet i øl.

At jeg blev ph.d.-studerende på Landbohøjskolen skyldes en tilfældig eksponering til min kommende mentor, Birger Lindberg Møllers forskningsområde. Hos nogle venner mødte jeg, Peter Høj, som var Birgers første ph.d.-studerende. Peter inviterede mig til at komme på besøg i deres laboratorium, hvor jeg hørte om Birger’s forskning i biosyntese af cyanogene glucosider i cassava. Birgers begejstring og entusiasme for området smittede af på mig, og mødet med ham blev afgørende for mit karrierevalg. Jeg fik et kandidatstipendium i Birgers forskningsgruppe og kom til at arbejde med biosyntese af dhurrin, og lige siden har naturstoffer i planter været omdrejningspunkt for min forskning.

Som så mange andre forskere har jeg oplevet at fordybelse i en problemstilling avler mere interesse. Man finder svar på et spørgsmål, men svaret leder frem til flere nye spørgsmål, der pirrer nysgerrigheden. Nysgerrig efter at forstå komplicerede sammenhænge er den drivende kraft for mange forskere.

Forskningen kan undertiden bevæge sig i uventede retninger. Jeg kom til at beskæftige mig med biosyntese af planters forsvarsstoffer. Det er interessant, at nogle af disse stoffer har vist sig at have en kræftforebyggende effekt.

Hvordan forholder du dig til kvoteordninger som middel til at øge kvinders andel på ledelsesniveau i forskningen?

Jeg går ind for kvoteordninger, eftersom at kvinder statistisk set ansætter kvinder og mænd ansætter mænd (alt andet lige), måske fordi kvinder og mænd taler forskellige sprog eller har forskellige kulturer. Jeg tror kun at vi kan opnå lige muligheder ved i en overgangsordning at øge kvinders andel ved kvoter. Jeg har selv opnået at mit netværk blev udvidet ved at jeg blev valgt ind i et ekspertpanel i Sverige, hvor kvoteordninger gælder. Jeg ved så ikke, om jeg kom i betragtning pga. kvoteordningen eller ej.

Du er dybt engageret i din forskning. Bliver der også tid til fritidsaktiviteter?

Når man arbejder med forskning, fylder arbejdet også meget i fritiden, men der er visse fritidsaktiviteter, som der skal være plads til. For eksempel spiller jeg basketball på 36. år. Jeg spiller på et helt unikt hold sammen med en stribe pensionerede landsholdsspillere (er dog ikke selv landsholdmateriale), og vi kan stadig slå nogle af de unge hold i 1.div. øst. Det sammenhold vil jeg ikke undvære, selvom jeg har nok så travlt på arbejde. Det er selvfølgelig også et must, at der er tid til at være sammen med min mand og min søn.

Hvordan påvirker din viden om samspillet mellem planters indhold af bioaktive naturstoffer og human sundhed dine kostvaner?

Jeg er vel nærmest skabsvegetar, da jeg spiser mange grønsager, men det er mest af hensyn til mit generelle velbefindende. Dog husker jeg at spise broccoli jævnligt. Når man spiser broccoli, frigives stoffet sulforaphan, som tilsyneladende mindsker kroppens risiko for at udvikle kræft. Den kræftforebyggende effekt af sulforaphan er påvist i en stribe dyreforsøg, og helt nye forskningsresultater tyder på samme effekt hos mennesker.