Det Biovidenskabelige Fakultet

Ekspert i stivelse

"Kartofler er mere forskellige end du tror", siger Andreas Blennow, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Andreas Blennow er uddannet som Master (1988) og Ph.d. (1992) i bioteknologi på Lunds Universitet, og kom til Danmark i 1996, hvor han nu arbejder som forsker og underviser i plantebioteknologi ved Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Uddannelsen har været i tæt samarbejde med planteforædlingsfirmaet Svalöf/Weibull AB. Andreas Blennow har som postdoc ved Australian National University, Canberra, etableret sig som en førende forsker indenfor stivelse med henblik på at forstå, hvordan stivelse oplagres og nedbrydes i planter, og hvordan det kan bruges til at generere nye funktionelle typer af biopolymerer i planter med bioteknologiske fremgangsmåder. Andreas Blennow har publiceret mere end 50 artikler i anerkendte internationale tidsskrifter og mange populærvidenskabelige artikler. Han har et bredt internationalt kontaktnetværk, de seneste år udvidet med især Russiske, Polske og Japanske forskergrupper. Han har også meget kontakt med erhvervet med henblik at styrke interaktion mellem akademi og industri. Undervisningen omfatter vidt forskellige universitetskurser med fokus på bioteknologi, plantebiologi og nanoteknologi. Andreas Blennow har blandt andet initieret kurset Nanobiotechnology på LIFE-KU med henblik at introducere nanoteknologi for bioteknologer. Læs mere her.

Beskriv din forskning i korte træk.

I min forskergruppe arbejder vi med at opklare, hvordan stivelse ophobes og nedbrydes i planter. Kartoffel, byg og Arabidopsis thaliana er vigtige modelplanter som vi bruger. Det er vigtigt at være på forkant med forskning indenfor disse områder for at få planter, der kan producere mad, energi og bionedbrydelige materialer på en miljøvenlig måde, der er afpasset til nye klimaforhold. Den viden som vi får frem, kan vi bruge til at lave planter, der oplagrer stivelse med helt nye egenskaber. Det kan f.eks. være råvarer til biomaterialer, bioplast, energi eller nye sunde kulhydrater. Planterne kan være genetisk modificerede planter, som vi bruger som modeller, mutanter eller vildtyper og ”gamle” sorter med ønskede egenskaber.

Hvad var dit første eksperiment som barn?

Planter kan bruges til mange ting. Til mine forældres beklemmelse og irritation har jeg erfaret, at man kan lave musikinstrumenter ud fra plantedele, en fløjte af piletræ, græsstrå eller mælkebøttens stængel. Straks (eller flere år derefter) bliver man nysgerrig og vil undersøge, hvordan naturen skruer disse plantedele sammen.

Hvad fik dig til at læse til Bioteknolog?

Jeg startede som biolog, fortsatte som kemiker og til sidst endte jeg som noget, der mit imellem. Og det har været vildt fascinerende at have været med i udviklingen med forskning indenfor biologi, genetik og kemi og se bioteknologien vokse frem. Som specialestuderende i 80erne var jeg den første til at hjælpe planteforædlere på Svalöf AB med at gensplejse kartoffel med Agrobacterium. Nu er transformation af mange plantearter rutine, og vi kender også gensekvenserne for flere og flere flere planter. Derfor kan vi først nu for alvor bruge denne teknologi og viden til at forbedre vores afgrøder.

Hvad er det der er så interessant ved planter?

Det meste af det vi spiser kommer jo fra planter, og stivelse er faktisk det, vi spiser mest af på jorden. Tænk på konsumtionen af ris i Asien. Ris består af 80 % stivelse! Med inspiration fra planteriget kan vi lære, hvordan man effektivt og i store kvantiteter kan oplagre energi (stivelse, olie), bygge stærke og lette materialer (cellevægge) og producere nye mediciner.

Hvor har dit studium og arbejde bragt dig hen i verden?

En længere tids ophold i Australien, et noget kortere i USA og konferencer over hele kloden gør, at man nemt finder at forskning er et spændende og lærerigt job. Forskningen går tå tværs af kulturer og landegrænser, og det er spændende at være med til at binde nationer sammen for at løse akutte og fælles problemer.

Beskæftiger du dig nogensinde med andet end forskning?

Musik, natur, gode venner og familien. Alt dette inspirerer til nye idéer, tiltag og fremgangsmåder. Jeg tror ikke at nogen selv kan klare at løse udfordrende opgaver indenfor forskning uden at lade sig inspirere af nye indgangsvinkler!

Har du et budskab, som du gerne vil udbrede?

Jeg tror at nye typer af planter er nødvendige for at løse fremtidens problemer med ændret klima, øgede sundhedsproblemer og øget befolkningstilvækst, som vil medføre en enorm miljøbelastning. Disse planter kan kun fremstilles ved stærke forskningsindsatser og en god kommunikation mellem forskere og konsumenter. Genteknologi? Ja, og den skal bruges på en fornuftig måde.

Oprettet: 11. marts 2008 af Inga C. Bach    Opdateret: 22. jan 2010 af Mads Ovesen

Relaterede artikler

Nyheder og debat

eZ publish™ copyright © 1999-2012 eZ systems as