"I Vestafrika kommer en vigtig del af folks ernæring fra træerne i marken. De giver nemlig både proteiner, vitaminer og kulhydrater, og frugterne kommer på et tidspunkt, hvor folk ikke har mange landsbrugsafgrøder tilbage" siger seniorrådgiver Anders Ræbild fra Skov & Landskab ved den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
Anders Ræbild er forstkandidat fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (1996) og har en Ph.d. i Skovtræers økofysiologi, også fra Landbohøjskolen (1999).
Anders Ræbild var ansat ved Danida Skovfrøcenter fra 1999 til 2003, afbrudt af en ansættelse som juniorrådgiver for Rambøll i Niger i 2001. I 2004 blev han ansat som seniorrådgiver ved Center for Skov, Landskab og Planlægning under Landbohøjskolen.
Jeg er med i en tværvidenskabelig gruppe, som ikke bare omfatter naturvidenskabsfolk. Vi arbejder med at give folk i Afrika bedre muligheder for at udnytte træerne i deres marker. Det involverer mange aspekter, både biologiske og organisatoriske. Til at starte med er det vigtigt at forstå bøndernes behov og at kende de ting som regulerer folks brug af træer – hvem har lov til at høste og plante? Det giver os en basis for at foreslå og teste mere tekniske løsninger, så som brug af bedre sorter, andre træarter osv.
Mine ”egen” forskning omfatter genetik og forædling af lokale frugttræer, og hvordan man får træerne i markerne forynget. Procentuelt udgør træernes andel af kosten ikke så stor en andel, men de kommer med et vigtigt input, fordi de traditionelle landbrugsafgrøder ikke giver så mange vitaminer og proteiner. Det kan blade og frugter fra træerne hjælpe med. Derfor prøver vi at finde træer, som har en større produktion eller et bedre næringsstofindhold. Vi kigger også på, hvordan man får distribueret frø og planter af god kvalitet ud til bønderne – ingen let sag i et uland.
De første eksperimenter var nok forsøg med kromatografi af forskellige farver med kaffefiltre og vand. Jeg prøvede også at lave knaldgas, men det lykkedes mig ikke at lave krudt – i modsætning til min far, som var ved at sætte ild på sine forældres gård... Men det er en anden historie.
Jeg er vokset op på en gård, hvor der blev dyrket juletræer, og der blev snakket meget om træer i familien. Desuden tiltalte det mig at uddannelsen var så bred – det var ikke kun biologi, men også økonomi og organisation. Jeg har tit overvejet, om jeg skulle læse noget andet, men bagefter har jeg ikke fortrudt – tværtimod.
Jeg tror, at det er noget med, at når man har en basisviden, så kommer det automatisk, at man gerne vil vide mere. Man bliver opmærksom på en hel verden, som man ikke kendte tidligere. Efter botanikundervisningen blev jeg vild med at lære mærkelige træer at kende! Men jeg har også altid haft brug for at kunne bruge min viden til noget – hvis man ikke ser tingene i en større sammenhæng risikerer man let, at det man laver bliver irrelevant. Og det gode ved det er, at mennesker faktisk også er interessante.
Jeg har faktisk været en del omkring, både Sydamerika, Afrika og Asien. Fantastiske steder og oplevelser. Man kommer til at se tingene på en helt anden måde, end hvis man rejser som turist. Rent menneskeligt har det også givet mig meget – til at begynde med bliver du bliver nødt til at acceptere, at tingene ikke altid foregår, som du selv synes er bedst, og efterhånden må du erkende, at der som regel er en logik bag ved den måde, som fremmede kulturer fungerer på. Hvis jeg blev sat til at leve af det, jeg kunne dyrke på en mark i Burkina Faso, ville jeg være fortabt...
Ok ja, mit hus, mine venner og min familie. Desuden er der træerne i haven, som jo også skal passes, og brændet som skal hugges, og så alt tømrerarbejdet...
Prøv at rejse til et uland! Du vil blive overrasket over, hvor anderledes det er i forhold til det, du troede. Det er selvfølgelig vigtigt, at du har et nogenlunde åbent sind, men hvis du har det, vil du kunne få nogle fantastiske oplevelser.