Det afhænger af situationen! Det er velkendt at Ørnebregner indeholder en række forskellige giftstoffer, hvoraf det kræftfremkaldende stof ptaquilosid nok er det mest problematiske ud fra et drikkevandssynspunkt. Stoffet findes i alle dele af Ørnebregnen - både de over- og underjordiske dele af bregnen indeholder ptaquilosid. Indholdet kan overføres til jorden og dermed til drikkevandsressourcer når det regner - både fra friske blade og fra visne plantedele. Men den mængde, der kan overføres, varierer kraftigt fra bevoksning til bevoksning og levetiden af ptaquilosid i jorden afhænger meget af jordbundstypen. To små tommelfingerregler er 1) der er mest ptaquilosid i Ørnebregner der gror under træer i f.eks. lysåben egeskov, og 2) ptaquilsid er mest stabil i svagt sure lerblandede sandjorde. Afstanden til drikkevandsmagasinet er naturligvis også vigtigt. Således forventer jeg at den største risiko finder vi i lokale private brøndboringer der indvinder vand fra lav dybde. Jeg anser det ikke sandsynligt at større boringer er forurenet.