Bioaktive naturstoffer

Ørnebregner og drikkevand

Af Inga C. Bach, redaktør
Indlæg oprettet d. 11.01.10 kl. 16:00

En læser har et hus i Sverige med masser af ørnebregner på grunden. Hun har hørt, at ørnebregner indeholder et giftstof, og nu spekulerer hun over, om det er farligt at drikke vandet fra en brønd på grunden. Hun vil også gerne vide, hvor man kan få målt, om der er giftige stoffer i vandet.

Det giftige stof i ørnebregner er omtalt i artiklen Naturlige pesticider og grundvandet.

Kommentarer

Af Lars Holm Rasmussen
Kommentar oprettet d. 03.02.10 kl. 21:28

Det afhænger af situationen! Det er velkendt at Ørnebregner indeholder en række forskellige giftstoffer, hvoraf det kræftfremkaldende stof ptaquilosid nok er det mest problematiske ud fra et drikkevandssynspunkt. Stoffet findes i alle dele af Ørnebregnen - både de over- og underjordiske dele af bregnen indeholder ptaquilosid. Indholdet kan overføres til jorden og dermed til drikkevandsressourcer når det regner - både fra friske blade og fra visne plantedele. Men den mængde, der kan overføres, varierer kraftigt fra bevoksning til bevoksning og levetiden af ptaquilosid i jorden afhænger meget af jordbundstypen. To små tommelfingerregler er 1) der er mest ptaquilosid i Ørnebregner der gror under træer i f.eks. lysåben egeskov, og 2) ptaquilsid er mest stabil i svagt sure lerblandede sandjorde. Afstanden til drikkevandsmagasinet er naturligvis også vigtigt. Således forventer jeg at den største risiko finder vi i lokale private brøndboringer der indvinder vand fra lav dybde. Jeg anser det ikke sandsynligt at større boringer er forurenet.

Skriv indlæg i debatten   |   Opret bruger

Emneord

eZ publish™ copyright © 1999-2012 eZ systems as