De mest dyrkede GM-afgrøder er sojabønner, som er blevet gjort tolerante over for det kemiske ukrudtsmiddel glyphosat. Genet for glyphosattolerance er også sat ind i majs og bomuld, ofte sammen med et gen, som koder for Bt-toksin. Tolerancen overfor glyphosat gør det muligt at bekæmpe ukrudt meget effektivt med glyphosat, uden at afgrøden tager skade. I forhold til mange andre ukrudtsmidler er glyphosat er meget lidt giftigt for mennesker og for langt de fleste dyr, men det kan skade vandlevende organismer. Det skal selvfølgelig ikke havne i hverken grundvand eller vandløb. Når glyphosat anvendes med omtanke og i korrekt dosering, er risikoen for forurening meget lille. Bt-toksin er giftigt for visse skadelige insekter, og man får bekæmpet disse skadedyr uden at skulle sprøjte med kemiske insektmidler. Mange insekticider er relativt giftige for andre end de skadedyr, man ønsker at slå ihjel, men Bt-toksin er ikke giftigt for mennesker eller dyr.

De glyphosattolerante afgrøder dyrkes overvejende i Nord- og Sydamerika, Asien og det sydlige Afrika. Man er så småt begyndt at dyrke dem i Europa, men her har de fået en ublid medfart. De har fået et dårligt rygte, som de faktisk ikke fortjener. De glyphosattolerante afgrøder har ikke kun gjort livet lettere for landmanden. De har også og sparet miljøet for en række giftige pesticider. Det vigtigste ved disse afgrøder er imidlertid, at de er med til at beskytte sårbar landbrugsjord mod erosion. Landmanden kan slippe for at pløje og harve jorden for at bekæmpe ukrudt, og i stedet kan han så direkte i stubben fra den foregående afgrøde. Visse steder i verden kan man ikke pløje, uden at jorden blæser væk eller bliver ødelagt af regnskyl. Det medfører udpining af jorden og kan ende med, at tidligere god landbrugsjord bliver omdannet til gold ørken, og det er derfor meget vigtigt at begrænse jordbearbejdningen.

Store dele af de nordamerikanske og sydamerikanske stepper dyrkes i dag med glyphosat som en kemisk plov. På disse områder har der tidligere været store problemer med erosion, og siden opdyrkningen er enorme mængder humus er blevet ført bort med vind og vand. Dyrkning af herbicidtolerante afgrøder er med til at bevare de følsomme jorders dyrkningsværdi, og også på mindre udsatte jorde gør de gavn. Den pløjefri dyrkning bevirker, at der opbygges større mængder organisk stof i jorden, og dermed udledes der mindre CO2 til atmosfæren. Dertil kommer forbedrede livsbetingelser for nyttige jordbundsdyr og for større dyr som f.eks. lærker. Hvis jeg var regnorm, ville jeg foretrække sprøjtning med glyphosat frem for pløjning, som er en virkelig regnormedræber, og var jeg en lærkeunge, ville ukrudtsharven være et dødsensfarligt våben.

Med stigende efterspørgsel på planteprodukter er der behov for at øge udbyttet på det opdyrkede areal, hvis rovdriften på de arealer der er tilbage med oprindelig natur skal standses. De herbicidtolerante afgrøder har ikke bidraget overvældende til udbytteforøgelse på verdensbasis, men de er med til at forebygge at nuværende landbrugsarealer går tabt.

Jamen, vil skeptikerne sige, er der ingen ulemper ved at bruge glyphosattolerante afgrøder eller Bt-afgrøder? Jo det er der, og mange gange skyldes ulemperne, at vi mennesker ikke kan styre os. Vi skal bare bruge løs af ny teknologi. Den umådeholdne brug af Roundup-Ready sojabønner på store arealer i Midt-Vesten af USA har medført en massiv påvirkning af ukrudtet. Man har fordrevet de følsomme ukrudtsarter med mere hårdføre arter, og hvert år udvikler *moder natur* en ny variant af en ukrudtsart, der er resistent overfor glyphosat. Det er anskuelighedsundervisning i darwinisme og lige efter bogen om arternes udvikling. Den store udbredelse af Roundup-Ready sojabønner får naturen til at svare igen. Og det i de områder, hvor vi hører om kampe mellem tilhængere af Darwins teorier om arternes oprindelse og tilhængerne af intelligent design - de såkaldte kreationister, der lægger sig tæt op af biblens skabelsesberetning. I det sekulariserede Europa ryster vi på hovedet af amerikanerne. Vi forstår dem simpelthen ikke. Enhver må kunne se, at det er Darwins teorier, der gælder. Se bare på naturens svar på de amerikanske gensplejsede sojabønnemarker.

I Europa er vi skræmt til døde over at skulle belemres med gensplejsede sojabønner og al deres væsen. Årsagerne til frygten er forskellige slagord, som fænger: *mennesket leger Gud*, udvikling af *superukrudt* og meget mere. Hvor er proportionerne henne? Tænk på, hvordan vi i forkvaklet egoisme har udviklet hunderacer, som ikke længere har en chance for at overleve i naturen. Det er der ingen der gør af!