Det er ikke så lige til. Det er korrekt at flere frøfirmaer gerne vil vide hvilken forskning der laves med deres frø, og at de derfor indgår aftaler med forskere som er interesserede i at udføre forskning med frøene. Der har været en del kritik i USA om hvorvidt firmaerne kun indgår aftaler med GMO-venlige forskere. I USA er det almen praksis at der ved køb af frø laves en såkaldt end-user agreement hvor man forpligter sig til ikke at bruge frøene til uafhængig forskning.

Monsanto blev efter eget udsagn overrasket, da der opstod polemik om denne praksis i USA. De skriver på deres hjemmeside at de har aftaler med 100 universiteter som bedriver fri forskning med deres frø. Tidligere underskrev man en aftale for hvert projekt, men dette blev for arbejdstungt. Derfor indførte man ”the blanket agreement”, som er en aftale hvor universitetsforskere uden at kontakte Monsanto kan bruge Monsantos kommercielle produkter til forskning med ganske få restriktioner, se http://www.monsanto.com/monsanto_today/for_the_record/academic_research_agreements.asp .

Monsanto skriver endvidere på deres hjemmeside at de har indset at mange forskere ikke er klar over at de må bruge Monsantos frø til fri forskning, og at de vil forsøge at udbrede denne viden.

Men hvordan er situationen i Europa? Det er ikke nemt at finde disse informationer. Vi har kontaktet Mattias Zetterstrand fra Monsanto, som henviste os til Monsantos afdeling i Bruxelles, som vi pt. afventer svar fra. Desuden har vi kontaktet andre relevante firmaer.

Forsættelse følger.

Jeg har brugt den genetisk modificerede stivelseskartoffel Amflora i min forskning. Den er udviklet af det svenske firma Amylogene HB, som siden er blevet overtaget af BASF Plant Science. Ved at underskrive en såkaldt Material Transfer Agreement (MTA) fik jeg fik tilladelse til at bruge Amflora i forskningsøjemed, længe før den blev godkendt til dyrkning i EU. Det er en standardprocedure, som er veletableret i forskningssammenhæng, Aftalerne indebærer oftest, at man kan lave fri forskning med materialet, men ikke kommercialisere resultaterne, og man skal oplyse firmaet om resultaterne før publicering. Jeg har ikke haft problemer med BASF i forbindelse med publicering af vores forskningsresultater. Det samme gælder for samarbejde med virksomheder som Danisco og Novozymes med hvilke vi har haft meget gode forskningsrelationer.

En køber af gensplejset udsæd fra et af de store firmaer (for eksempel Monsanto eller Syngenta) skal underskrive en kontrakt som blandt andet siger at køberen ikke må bruge udsæden til forskning med mindre han/hun får særlig tilladelse fra firmaet.

Efter en debat i de amerikanske nyhedsmedier og en høring i kongressen med efterfølgende kritik fra flere sider begyndte firmaerne at tilbyde aftaler med visse universiteter som gav universiteterne tilladelse til at bruge genmodificeret udsæd til forskning. Disse aftaler, som så vidt jeg ved er indgået med de enkelte universiteter (også Cornell), giver tilladelse til et bredt område af forskning og resultaterne kan frit publiceres. Der er således ikke tale om en tilladelse til at bruge udsæden til et specifikt forskningprojekt. Der er heller ikke tale om at firmaerne udøver censur af forskningsresultaterne.

Jeg må derfor konkludere at det tidligere eksisterende forbud mod at udføre forskning med genmodificeret udsæd uden tilladelse fra firmaerne ikke mere står i vejen for uafhængig forskning, indenfor de forskningsinstitutioner som har indgået en af de bredt omfavnende aftaler.

Folketinget vedtog den 27. maj 2010, at "at den frie og uafhængige forskning i de sundhedsmæssige og naturmæssige konsekvenser af genmodificerede fødevarer sikres, herunder at adgangen til GMO-frømateriale til forskning sikres."

Spørgsmålet er hvordan? Forskning koster penge - mange penge, hvis der skal komme pålidelige resultater ud af det. Hvad der forskes i, afhænger af hvad forskerne kan få bevillinger til, og det er politikerne med til at bestemme.

Vi har modtaget følgende udtalelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet:

Vedr. DMU's erfaring med industriens indflydelse på GMO forskningen:

DMU har til forskningsformål i det EU finansierede ECOGEN projekt, som løb fra 2002-2007, modtaget MON810 majsfrø og underskrevet Material Transfer Agreements (MTA) med Monsanto. Ordlyden i disse har efter vores erfaring ikke begrænset publiceringen af forsøgsresultater. Monsanto har dog heri krævet en kommenteringsfase på en måned før publiceringen. Monsanto har ikke inkluderet klausuler der begrænsede publiceringen eller muliggjorde at de eventuelt helt kunne stoppe publiceringen. Foruden sorter af Bt-majs fra Monsanto forsøgte vi at få raps-, roe- og majsfrø med herbicidtolerance, men det ville industrien i disse tilfælde ikke levere.

Venlig hilsen

Paul Henning Krogh og Gösta Kjellsson

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, afd. for terrestrisk Økologi

Vi har modtaget følgende udtalelse fra Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet:

På DTU har vi lavet dyreforsøg med GM-planter, men de var frembragt til formålet, så vi har ikke haft brug for kommercielle GM-sorter til vores forskning.

På DTU udføres også forskning med genetisk modificerede mikroorganismer fra forskellige firmaer, og her har der ikke mig bekendt været begrænsninger mht. forskning og publicering af resultater. Betingelserne om at firmaerne orienteres om forskningsresultaterne og får mulighed for at kommentere på artikler, der vedrører deres materiale, er efter min opfattelse meget normalt. Det er klart, at vi hverken som forskere eller som myndighedsrådgivere kan holde negative effekter skjult.

Venlig hilsen

Jan W. Pedersen
DTU Fødevareinstituttet
Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering

Der findes GMOstormere i Danmark og Europa, som mener deres fornemste opgave er at miskreditere GMO. Guderne skal vide at gensplejserne lover guld og grønne marker, men indtil videre er det blevet ved herbicidresistente og BT afgrøder (BT sorter producerer selv insektgift). Hvis GMOstormerne ikke kan finde substantielle negative ting om selve teknikken og de frembragte sorter af afgrøder, går de i kødet på de multinationale firmaer som forsker i GMO og rent faktisk har leveret varen i form af afgrøder som har gjort det nemmere for landmanden at bekæmpe ukrudt; og for BT afgrødernes vedkommende har medført et stort fald i forbruget af endog rigtig giftige insektmidler med deraf kraftig reduktion af forgiftningstilfælde i u- som ilande. For at sætte trumf på kommer GMOstormerne med det ene forældede tilfælde efter det andet om, at de multinationale firmaer hindrer den frie forskning. Samtidig tager de selve GMO sorterne som gidsel i en fordelingspolitisk debat, der har noget med økonomi og politik at gøre og ikke noget med selve GMO sorterne. Hvad vil GMOstormerne opnå andet en publicity og holde gryden i kog? Måske bevillinger til at forske i konsekvenserne ved at dyrke GMO? Hvis det er tilfældet skal der forhåbentlig mere end hentydninger til faren for GMO og lyksagelighederne ved at dyrke økologiske afgrøder.

Der er kommet svar fra Ivo Brants, Monsanto, Bruxelles:

Monsanto has no European blanket approval system in place comparable to US (ARL).

This difference is driven by the lack of commercial approvals in Europe (note that ARL in US is for commercial products only). Research with events awaiting approval require rigid stewardship follow up. As resources are limited, Monsanto is forced to evaluate engagement with research projects with non-commercial events on a case by case basis.

Ivo Brants, Monsanto

P1 Orientering behandlede problematikken i et længere indslag 10. juni. Her fortæller insektforsker Dave Andrews om den klage han og godt en snes andre amerikanske forskere har sendt til EPA over praksis omkring GMO-forskning. Dave Andrews er pt. midlertidigt tilknyttet forskningscenter Flakkebjerg.

Hør programmet her.

Virksomhederne bør naturligvis tillade, at forskere laver forsøg med de kommercielle sorter. Jeg ved ikke, om der har været tilsvarende problemer med medicinalindustrien, hvor der er endnu flere penge involveret. Der bør gælde regler, som sikrer fri forskning, uanset om man vil undersøge, om der er bivirkninger ved medicin eller ved en GM-sort.

Når det er sagt, så må der også stilles krav til forskningens kvalitet. Der har været flere eksempler på, at der er draget konklusioner, som ikke er underbygget af resultaterne. Det kan vel ikke undre, at virksomhederne er utilfredse med at udokumenterede påstande bruges i visse interesseorganisationers kampagner og fører til negative avisoverskrifter.

Jeg kender ikke Dave Andrews eller hans forskning. Jeg fandt ikke hans publikationer ved den søgning, som jeg lige har lavet.

Jeg synes det fremgår tydeligt af ovenstående kommentarer, at det mildt sagt er problematisk at lave fri forskning omkring GMO afgrøder og deres indflydelse på folkesundheden. Denne forskning vil i de fleste tilfælde være for sent, da de fremmede gener allerede er ud i naturen

Per Pinstrup-Andersen og Jens C. Streibig vil jeg gerne spørge: I mener altså at de hundredvis, hvis ikke tusindvis af dokumenter på nettet, hvoraf mange er skrevet af forskere, som påpeger de store problemer ved dyrkning af GMO mad/afgrøder og de næsten kriminelle metoder som GMO giganterne anvender for at påtvinge os deres produkter, er grebet ud af luften?

MVH

Maarten Bijl

Kære Maarten Bijl,

Har du nogle konkrete eksempler på de "tusindvis af dokumenter på nettet, hvoraf mange er skrevet af forskere"?

mvh

Inga C. bach

Kære Inga,
Bare Google ovenstående streng så får du 870.000 resultater...du kan selv pille dem fra som du ikke synes er forskere!
MVH
Maarten

http://www.saynotogmos.org/scientists_speak.htm

Jeg vil medgive Maarten Bijl, at Monsanto og andre, der ligge i læ af dette firma, har udnyttet deres monopolstilling; det er dem der ejer generne, der har magten. Men det har vel ikke noget at gøre med GMO teknologien?
For nu at trække google-kortet får jeg følgende resultater
Søgeresultaterne 2.150.000 for GMO crops are good.
Og
Søgeresultaterne ca. 201.000 for GMO crops are bad.
Og
Søgeresultaterne ca. 289.000 for GMO crops and health hazard*.
Og sådan kan vi blive ved…
Det kan godt være, at Scientists against GMO giver 870.000 hits, men forskere er absolut ikke sandhedsvidner; videnskaben tager jo altid fejl, den har endnu ikke løst et problem uden at skabe ti nye.
Man kan selvfølge godt mistænke de multinationale, at de bare har overdænget internettet med gode historier, men det er vel lige så langt ude, som at påstå at der findes forskere der per definition er imod GMO uden at have noget konkret på teknologien, andet end det trivielle "man kan jo aldrig vide hvad der sker".
Den Nord- og Sydamerikanske landmand har fået en rationaliseringsgevinst der har gjort, at der i dag er ca. 150 mio. ha med GMO'er. For et par år siden var der ca 0% landmænd der dyrkede Roundup Ready sukkerroer, nu er det ca 95% af sukkerroeavlerne der benytter sig at disse GMO sukkerroer.
Og hvad med BT afgrøder som har sænket forgiftninger hos landmænd, der tidligere sprøjtede med rigtig giftige insektmidler?

Tak for dit indlæg Jens. Det var bestemt ikke antallet af hits du skulle hæfte dig ved...selv om der kun havde været 1000 havde der været nok at vælge imellem!
Det er nemlig rigtig som du siger at forskere ikke er sandhedsvidner. De kradser lige i overfladen, får en aha oplævelse og tror de kan styre og tage patent på det hele.
Jeg er af den mening at den balance der er i den totale gen masse, som er opbygget igennem millioner af års evolution ikke kan forbedres af nogle velmenende forskere i dette lillebitte øjeblik i tiden. Selv om du måske synes det er et trivielt argument.
Og hvodan tror du det ser ud med drikkevandet i USA og Syd Amerika?
Det er sikkert rigtigt at Indiske bønder ikke sprøjter så meget med insekt middler på deres BT bomuld, i stedet for drikker de det efter at være kommet i bundløs gæld til Monsanto og co.
Men når alt dette er sagt, tror jeg bestemt at vi kan udnytte GM i lukkede systemer hvor bakterier kan producere lægemiddler mm. Men aldrig i naturen!

Kære Maarten
Ud af de 870.000 Google hits, som du henviser til, plukker du ”Say no to GMOs”. Jeg vil tillade mig at antage, at skribenter på et website med sådan en titel måske er en smule forudindtagede.

I dine kommentarer nævner du både folkesundhed, natur og forretningsmetoder, og du skærer alle GM-afgrøder over én kam. Hvis en diskussion af GMO skal give mening, bliver vi nødt til at skille tingene ad.

Skal diskussionen handle om biologi eller om politik/økonomi?

Venlig hilsen

Inga

Kære Inga,
Så må du da lige forklare hvad du mener med forudindtaget? Jeg regner med at disse forskere har afvejet pros og cons for gmo mod hinanden og fundet at der er flere ulemper end fordele. Hvis det er forudindtaget, så ja, så er de forudindtaget! Du regner vel ikke med at Monsanto ville give dem plads på deres hjemmeside?
De fleste forskere på denne side er vel også forudindtaget for gmo?
Men jeg vil da medgive dig, at Monsanto og co's modbydelige forrretnings metoder de sidste 20 år eller mere ikke har medvirket til at skabe et positiv image omkring gmo og godt kan have påvirket nogen til at tage afstand fra gmo bare på den baggrund.

Så svaret er ja...det handler om biologi, folkesundhed, politik, forurening, økonomi osv.
Vi er nødt til at tage det hele med hvis gmo i den frie natur skal stoppes!
Mvh
Maarten

Kære debattører

Denne tråd handler om, hvorvidt seriøse forskere frit kan undersøge GMO og publicere deres forskningsresultater i videnskabelige tidsskrifter.

Jeg vil gerne bede alle debattørere om at holde sig til dette emne i denne tråd.

Hvis man ønsker at diskutere et andet emne, kan man kontakte redaktionen. Hvis redaktionen vurderer, at emnet er relevant for Planteforskning.dk, kan vi åbne en ny debattråd.

Venlig hilsen

Inga C. Bach, redaktør