På Politikens hjemmeside kunne man den 1. april 2008 læse følgende overskrift: ”GMO-majs kan føre til forgiftning”. Underteksten lød: ”Forsøg på vandlopper giver mistanke om, at GMO-majs i mad giver ringere næringskvalitet. Forsøgene betød dårligere vækst og mindre afkom”.

Skal vi være bekymrede for vores egen sundhed og reproduktion?

Artiklen har desværre faktuelle fejl, og budskabet i artiklen er en misfortolkning af det videnskabelige kildemateriale.

Kilden til historien er den norske forsker Thomas Bøhn, som har foretaget et fodringsstudie med dafnier - ikke vandlopper. Dafnierne fik enten almindelig majs eller en specifik type genetisk modificeret majs, nemlig Bt-majs, som er gjort resistent overfor larver af visse skadedyr. Resultaterne blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Archives of Environmental Contamination and Toxicology. Politiken har historien fra www.Forskning.no, som har historien fra Norges Forskningsråds hjemmeside.

I den journalistiske omtale af Thomas Bøhn’s forskningsresultater antydes det, at mennesker kan blive forgiftede af at spise gensplejset majs, men det er faktisk slet ikke den problemstilling, som de refererede data handler om. Thomas Bøhn’s forskning går ud på at undersøge, om Bt-majs er skadelig for andre organismer i naturen end for de natsværmerlarver, som man ønsker at bekæmpe.

Den Bt-majs (MON 810), som Thomas Bøhn har arbejdet med, har fået indsat et gen, som får planten til at danne proteinet Cry1Ab, der er giftigt for natsværmerlarver. Det indsatte gen kommer fra en bakterie, der lever i jorden, og som også findes i tarmene hos nogle arter af natsværmere. For at undgå at blive fordøjet i natsværmerens tarm, danner bakterien dette giftstof. Planter, som danner Cry1Ab, er resistente mod angreb fra de natsværmerlarver, som ellers kan gøre meget stor skade på afgrøden. Genet, som giver planten evnen til at syntetisere Cry1Ab, er også indført i bomuld, ris og kartofler. Heraf er Bt-bomuld mest udbredt.

Thomas Bøhn fremhæver det problematiske i, at koncentrationen af Cry1Ab er meget højere i de vegetative dele af majsplanten end i majskernerne i den undersøgte sort. Proteinet nedbrydes relativt langsomt, og når afgrøderester af majs nedmuldes, kan der ophobes Cry1Ab i jorden. Herfra kan planterester med Cry1Ab trænge ud i vandløb mv. Det er tidligere blevet påvist, at Bt-toksiner kan være giftige for nogle af de vandlevende organismer. Fodringsforsøget med dafnier havde til formål at undersøge langtidseffekten af Cry1Ab.

I forsøget fik dafnierne majs som den eneste fødekilde – 10 dafnier fik Bt-majs og 10 andre dafnier fik almindelig majs. De blev observeret over 42 dage, og der var tre gentagelser af forsøget – 60 dafnier i alt. Majs er en ganske unaturlig diæt for en dafnie, der normalt spiser planteplankton, men dafnier anvendes ofte som forsøgsorganismer, når kemikalier skal afprøves for toksicitet.

Thomas Bøhn’s resultater indikerer, at dafnier tåler Bt-majs dårligere end almindelig majs, når de udelukkende lever af majs i hele deres livscyklus. Hvad kan man konkludere ud fra disse forsøg om risikoen for mennesker? Ingenting.

I dette tilfælde er dafnier dårlige som modelorganisme til at forudsige en effekt på mennesker. Det skyldes, at dafnier er leddyr ligesom de natsværmere, som man ønsker at slå ihjel med Cry1Ab. Dafnier og natsværmere er betydeligt tættere beslægtet med hinanden end med mennesker, som hører til hvirveldyrene. Man bør selvfølgelig undersøge sagen nærmere, hvis et stof er giftigt for en modelorganisme som dafnier, men den potentielle effekt på mennesker kan vurderes langt bedre, hvis der laves forsøg med pattedyr.

Til sidst i Politikens artikel nævnes, at Thomas Bøhn vil fortsætte sit arbejde i andre organismer, men her har mange andre forskere været i gang, bl.a. i forbindelse med risikovurderingen og godkendelse til dyrkning. Dokumenter vedr. godkendelsen findes på Agbios databasen. Med hensyn til virkningsmekansmen for Cry1Ab dokumenterede Natalya B. Griko i 2007, at Cry1Ab binder til et protein, der kun eksisterer i leddyr. Der er blevet forsket intenst i Cry1Ab proteinet og en søgning på NCBI databasen viser, at der siden 1996 er udgivet mindst 296 videnskabelige artikler om dette emne.

Det er vigtigt, at gensplejsede afgrøder undersøges grundigt, før de godkendes til dyrkning og til anvendelse som fødevarer. Men det er også vigtigt, at man ikke afviser nye afgrøder og dermed de fordele, som de kan give, på et forkert grundlag. Misfortolkninger af forskningsresultater i medierne påvirker befolkningens holdninger og dermed også politikernes holdninger og lovgivningen på området.

Politikere er sat i verden for at afspejle befolkningens mening. Ellers bliver de ikke valgt. Befolkningen har opgivet at høre på videnskabsfolkene, fordi de ikke er til at forstå, og journalistikken kommer ned midt imellem og fortæller gruopvækkende nyheder, for det er det der sælger bedst. Herved kommer vi til at danse omkring hinanden uden aldrig helt at kunne forstå hvad sagen drejer sig om. Det må der kunne gøres noget ved.