Mad og sundhed

Krydderier og Kokkerier

I bogen "Krydderier og Kokkerier" findes detaljerede beskrivelser af 40 aromatiske krydderier og krydderurter, såvel almindelige som mere sjældent forekommende. Bogen er skrevet af en kok og en kemiker, og blandt meget andet kan man få den biokemiske forklaring på, hvorfor sennep smager skarpt, mens hele sennepsfrø er milde.

Forfattere: Torsten Vildgaard og Carl Th. Pedersen

For hvert krydderi findes beskrivelser af planten og dens voksested, krydderiets duft, smag og brug i madlavning samt dets medicinske anvendelse. De indholdsstoffer, som er årsag til krydderiernes karateristiske smag og/eller medicinske virkning, er beskrevet nøje, og disse afsnit suppleres med et register bag i bogen over indholdsstoffernes kemiske formler. Hver krydderibeskrivelse afsluttes med en ordbog, der angiver krydderiets navn på engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk.

For at vise krydderiernes mangfoldige anvendelses-muligheder er der udviklet opskrifter, som beskriver krydderiernes anvendelse i forretter, hovedretter og desserter. Bogen har ialt 60 opskrifter, hvor råvarerne kombineres på nye måder.

I denne bog kan man finde et væld af oplysninger om de 40 krydderier. På de 216 sider findes botanisk, kulturhistorisk og biokemisk stof, som ellers kun er tilgængelige i udenlandske værker og speciel faglitteratur. Bogen har endvidere en oversigt over relevant litteratur.

Beskrivelserne af krydderierne er udarbejdet af Carl Th. Pedersen, som er ekstern lektor ved Kemisk Institut, Syddansk Universitet. Opskrifterne er udarbejdet af kokken Torsten Vildgaard. Såvel krydderidelen som opskriftsdelen er rigt illustreret med farvefotos af Lars Gundersen.

Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Info: 20 x 26,5 cm, 216 sider illustreret med farvefotos, stift bind 2006

ISBN-10: 87-614-0388-1

Oprettet: 11. juni 2008 af Inga C. Bach    Opdateret: 18. jan 2010 af Mads Ovesen

Profiler

Emneord

eZ publish™ copyright © 1999-2012 eZ systems as