Kulturhistorie

Landbrugslandet - skabelse og iagttagelse

I bogen præsenteres resultatet af et forskningsprojekt, der bl.a. har søgt at inddrage landskabshensyn i de landbrugsmæssige beslutninger.

Forfattere: Katrine Højring, Egon Noe, Anne Gravsholt Busck og Emil Husted Erichsen

Hvad er det for oplevelsesmuligheder landbrugslandet tilbyder, og hvordan bliver de modtaget og organiseret i bevidstheden?

Hvad er det for holdninger og idealer – om produktion og om landskab – der gennem landmandens valg og beslutninger skaber det landskab, vi har til rådighed?

Og er det muligt at inddrage æstetiske hensyn i beslutningerne?

Landbrugslandet – skabelse og iagttagelse præsenterer resultatet af et forskningsprojekt, der har søgt svar på disse spørgsmål og som i dialog med landmænd og lodsejere i et lokalområde har undersøgt og udviklet mulighederne for i praksis at inddrage landskabshensyn i de landbrugs­mæssige beslutninger.

På baggrund af ny viden og praktiske erfaringer viser bogen en vej til at inddrage landskabets æstetiske perspektiver i håndteringen af landbrugslandets multifunktionalitet.

Bogen er et af resultaterne at et forskningsprogram under Direktoratet for Fødevareerhverv under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

225 sider, rigt illustreret.

Udgiver: Syddansk Universitetsforlag

Oprettet: 11. juni 2008 af Inga C. Bach    Opdateret: 05. sep 2008 af Inga C. Bach

Emneord

eZ publish™ copyright © 1999-2012 eZ systems as