Produktion af gulerodsfrø kræver en lang sommer med sol og varme. Regn og rusk giver svampeangreb og dårlige frø, og derfor produceres frø til danske gulerodsmarker i Frankrig eller Italien. Økologiske gulerodsfrø er en mangelvare, men ved dyrkning i tunneler kan der produceres økologiske frø af høj kvalitet i Danmark.