De kornprodukter, vi spiser til dagligt, kan indeholde farlige mængder af giftstoffer, der stammer fra svampe i kornet. Uventet viser det sig, at majs, som er gensplejset mod insektangreb, i gennemsnit indeholder mindre af disse giftstoffer, fordi svampene har sværere ved at få adgang til plantens væv. Er gensplejsning løsningen på problemet? For at kunne svare på det kigger vi først på svampegift og især de problemer de kan give for os.
Af David B. Collinge, Institut for Plantebiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole