Af Gitte Kjeldsen Bjørn og Kai Grevsen, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Havebrugsproduktion og Inga C. Bach, Planteforskning.dk

Jordskokker kom til Europa fra det amerikanske kontinent i 1500-tallet. De blev hurtigt udbredt i Europa og blev dyrket mange steder. Knoldene blev anvendt som grønsag, men i det 19. århundrede blev jordskokken stort set fortrængt af kartofler. I dag dyrkes jordskokker primært i private haver, men der er stigende interesse for at dyrke den kommercielt. Jordskokker har mange ernæringsmæssige og kulinariske kvaliteter, og hvis forbrugerne lærer at værdsætte dem, er der et stort potentiale for erhvervsmæssig dyrkning; især når man finder frem til de bedste sorter og de optimale metoder til dyrkning, høst og opbevaring.

Dyrkning af jordskokker

Produktion og håndtering af jordskokker er arbejdskrævende. For nogle sorter bliver planterne op til 3 meter høje, og knoldene beskadiges let under maskinel optagning. Der er stor forskel på de forskellige sorter af jordskokker, og valg af dyrkningsegnede sorter med et højt udbytte og regelmæssige knolde af god kvalitet er vigtigt.

I mange år har en samling af jordskokker stået stort set ubenyttet hen ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Årslev. Samlingen består af 17 forskellige sorter af jordskokker, og er en del af samlingerne under Nordisk Genbank. Disse og andre nordiske sorter vil nu blive evalueret i samarbejde med Aarstiderne og en avler på Fyn.

Sorterne vil bl.a. blive vurderet med hensyn til modningstidspunkt, udbytte, kvalitet og farve. Desuden undersøges kvalitetens afhængighed af høsttidspunkt. I projektet indgår også forsøg med metoder til at forlænge sæsonen for jordskokker. Blandt andet skal der laves forsøg med forskellige former for vinterdækning (halm, plast, fiberdug mm.) så knoldene kan høstes, selv om der er frost. Der indgår også forsøg med opbevaring på køl koblet med forskellige tidspunkter for optagning.

Jordskokker er relativt nøjsomme planter og er ikke særligt følsomme for sygdomme eller skadedyr. De egner sig derfor fortrinligt til økologisk produktion og kan dyrkes på de fleste jordtyper. Ved at dyrke sorter med forskellige modningstidspunkter og ved at forbedre muligheden for at opbevare jordskokker, kan sæsonen forlænges, og det forventes, at der kan leveres danske jordskokker fra august frem til maj.

Det sunde sukker

Selvom jordskokker kan minde lidt om kartofler, er der mange forskelle. Kartoffelplanten hører til natskyggefamilien ligesom tomat og peberfrugt, mens jordskok hører til samme familie som solsikke og mælkebøtte, nemlig kurveblomstfamilien. Både kartoffelknolde og jordskokker er stængelknolde (rhizomer) og fungerer som lager- og formeringsorgan for planten, men indholdsstofferne er forskellige. I kartofler lagres energien som stivelse, men jordskokker indeholder i stedet et andet sukkerstof – inulin.

Inulin nedbrydes ikke af menneskets fordøjelsesenzymer og passerer stort set ufordøjet igennem i mavesæk og tyndtarm. Det nedbrydes af tyktarmens mikroflora, og medvirker derfor til udvikling af en sund tarmflora. En række undersøgelser har vist, at fødevarer med højt indhold af inulin har en række sundhedsfremmende egenskaber, f.eks. en forebyggende effekt mod tyktarmskræft. Selvom inulin er et sukkerstof, tåles det af diabetikere. I projektet vil jordskokkernes indhold af inulin blive undersøgt.

Den kulinariske kvalitet

Grønsager er ikke sunde, hvis ikke de bliver spist. Spisekvaliteten er derfor meget vigtig, når der vælges sorter til dyrkning. Jordskokker har en karakteristisk nøddeagtig smag, men sødmen varierer og afhænger bla. af inulinkoncentrationen. Vurdering af jordskokkernes spisekvalitet en er del af projektet, og sidst på året bliver jordskokkernes smag sat på prøve i restauranten hos Aarstiderne.

Finansiering

Midlerne til undersøgelser af sorter kommer fra Plan Danmark fonden og midler til undersøgelser af hvordan man udvider sæsonen kommer fra Innovationsloven, DJF og involverede avlere.

Yderligere oplysninger: Seniorrådgiver Gitte Kjeldsen Bjørn eller Seniorforsker Kai Grevsen, Afdeling for Havebrugsproduktion

Forskningscenter Årslev, Danmarks JordbrugsForskning, telefon: 8999 3227, mobil: 2096 7789, e-mail: GitteK.Bjorn@agrsci.dk

Videre læsning:

Grøn Viden Havebrug 152/2003.