Bioteknologi

Ændret stivelse - sundere korn?

Angreb af Fusarium i kornplanternes aks reducerer udbyttet og kan i værste fald medføre, at hele høsten må kasseres på grund af et højt indhold af svampetoksiner. Da svampen lever af kernernes stivelse, kan svampeinfektioner muligvis begrænses ved at ændre stivelsens egenskaber.

Cisgene bygplanter

Nyttige egenskaber kan tilføres til fremtidens afgrøder ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af artsfremmede gener. Den nye strategi anvendes bl.a. til udvikling af byg, der kan forbedre fosforkredsløbet i landbruget.

Sundt korn i et ændret miljø

Mange forskellige faktorer har indflydelse på, hvor hårdt kornplanter angribes af svampe-arter fra slægten Fusarium. Vi har undersøgt effekten af at dyrke byg ved lavt kvælstof-niveau. Detaljerede analyser af den samlede proteinmængde i bygkerner viser, at Fusarium-angreb kan føre til ændringer i kornets egne proteiner. Vi har også identificeret hidtil ukendte svampe-proteiner, som kan have betydning for udvikling af sygdom i planten.

Produktion af det bio-aktive stof fra broccoli i gær

Broccoli er sundt, det ved de fleste. Mange er tilmed klar over, at broccoli kan forebygge visse former for kræft. Alligevel spiser den brede befolkning for små mængder broccoli til at opnå den kræftforbyggende effekt. Det aktive stof i broccoli hedder glucoraphanin, og produktion af glucoraphanin i store mængder har et stort potentiale i forebyggelse af kræft. I denne artikel beskrives et igangværende speciale, som ved brug af gær som produktionsorganisme har til formål at opnå store mængder glucoraphanin.

På jagt efter nye biopolymerer

Hvordan finder vi nye typer af kostfibre og andre nyttige biopolymerer i et planterige, der indeholder over 300.000 arter? En nyudviklet HTP-teknik åbner nu dørene for large-scale analyser af diverse plantearter spredt ud over hele planteriget. Dansk Kemi 90/9, 2009.

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination

Under fremstilling af genetisk modificerede planter indsættes som regel gener, som gør planteceller modstandsdygtige overfor et antibiotikum eller et ukrudtsmiddel. Det gør det muligt at udvælge de transgene celler, men senere i forløbet er disse gener ofte uønskede. Ved hjælp af et enzym fra en bakterie kan man fjerne specifikke DNA-fragmenter ved en kontrolleret rekombination.

Biofortificering af hvede

Gennem århundreder har fokus i forbedringen af vores afgrøder ligget i forædlingen mod højere udbytte, medens indholdet af essentielle mineraler stort set har været ignoreret. I de seneste år har forståelsen af de molekylære mekanismer, der ligger til grund for optagelse, transport og deponering af mineraler i planter lagt grunden til en mere målrettet angrebsvinkel for forbedring af den næringsmæssige værdi af vore afgrøder baseret på bioteknologi.

Svampegeners funktion afsløres med genteknologi

Filamentøse svampe som Fusarium og Aspergillus kan danne et arsenal af biologisk aktive stoffer, hvoraf mange er giftige for både planter og dyr. Disse stoffer er uønskede i fødekæden, men de har et stort potentiale i den biomedicinske industri. Genetisk modificerede varianter af Fusarium graminearum er vigtige redskaber til undersøge de mekanismer, der styrer svampens produktion af komplekse stoffer.

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener, som benyttes i forbindelse med selektion af genetisk modificerede celler, er generelt uønskede i planter, som skal dyrkes kommercielt. En ny metode gør det muligt at fremstille genetisk modificerede bygplanter uden brug af selektionsgener.

Nye muligheder for plantebeskyttelse

Med moderne genteknologi kan vi nu udnytte planternes egne forsvarmekanismer til at fremstille afgrøder, der bedre kan forsvare sig selv. Aktuel Naturvidenskab 1/2008.

Søg i Artikler

eZ publish™ copyright © 1999-2012 eZ systems as