Her kan du læse populærvidenskabelige artikler om mange forskellige planterelaterede emner. De fleste artikler findes som pdf-filer, som du er velkommen til at gemme på din egen computer eller printe ud.
|
Hvede forsvarer sig aktivt mod sygdommen gråpletNye undersøgelser viser, at resistente hvedeplanter aktiverer en kaskade af forsvarsreaktioner, når de går til modangreb på svampen Septoria tritici, der er årsag til gråplet. Disse forskningsresultater kan være et skridt på vejen mod at finde effektive metoder til varig forebyggelse af alvorlige plantesygdomme. |
|
Biofortificering af hvedeGennem århundreder har fokus i forbedringen af vores afgrøder ligget i forædlingen mod højere udbytte, medens indholdet af essentielle mineraler stort set har været ignoreret. I de seneste år har forståelsen af de molekylære mekanismer, der ligger til grund for optagelse, transport og deponering af mineraler i planter lagt grunden til en mere målrettet angrebsvinkel for forbedring af den næringsmæssige værdi af vore afgrøder baseret på bioteknologi. |
|
Jern og zink i cerealierMangel på mikronæringsstoffer, især jern og zink, er et udbredt og voksende problem for mennesker i mange udviklingslande. Det skyldes, at cerealier som ris og hvede udgør den dominerende fødekilde. Konsekvensen er en række negative indvirkninger på menneskers sundhed, udvikling, arbejdsevne og generelle livskvalitet. For at bekæmpe fejlernæringen og de deraf afledte følgesygdomme er det en central udfordring at øge indholdet og biotilgængeligheden af mikronæringsstoffer i cerealier. BioZoom 1/2009. |
|
Fusarium på korn skader planter, husdyr og menneskerFusarium er blandt de vigtigste sygdomsfremkaldende svampe i kornmarkerne. Angreb kan medføre et uacceptabelt højt indhold af mykotoksiner i foder og fødevarer. Regnfulde somre samt dyrkning af hvede efter især majs øger risikoen for alvorlige angreb af Fusarium. Både praktisk jordbrugsforskning, udvikling af mere resistente kornsorter og grundlæggende genetiske og biokemiske analyser er i spil for at begrænse de skader, som forårsages af Fusarium-angreb. |
|
Konkurrenceevnen kan udnyttesKornafgrøders konkurrenceevne over for ukrudt er større end hidtil antaget. Men vi må ændre dyrkningssystemet for at udnytte potentialet. Fra MoMentum 1/2007. |
|
PHIME – et nyt EU-projekt om tungmetallers betydning for folkesundhedenNogle tungmetaller som jern og zink er livsnødvendige næringsstoffer for levende organismer, men overdosis er skadelig. Andre tungmetaller kan være skadelige selv i meget lave koncentrationer, og ophobning af f.eks. cadmium og bly i landbrugsjord og fødekæder volder bekymring. Planters evne til at optage og transportere metaller spiller en meget vigtig rolle i tungmetallernes kredsløb. |
|
Vi spiser giftigt kornDe kornprodukter, vi spiser til dagligt, kan indeholde farlige mængder af giftstoffer, der stammer fra svampe i kornet. Uventet viser det sig, at majs, som er gensplejset mod insektangreb, i gennemsnit indeholder mindre af disse giftstoffer, fordi svampene har sværere ved at få adgang til plantens væv. Er gensplejsning løsningen på problemet? For at kunne svare på det kigger vi først på svampegift og især de problemer de kan give for os. |
|
|
Fosfor i planter - ressource og miljøfaktorStudier har vist, at planternes fosfatlager kan anvendes som erstatning for råfosfat, udvundet fra miner, til gavn for både miljøet og for forvaltningen af verdens begrænsede fosfatressourcer. |