Artikler

Her kan du læse populærvidenskabelige artikler om mange forskellige planterelaterede emner. De fleste artikler findes som pdf-filer, som du er velkommen til at gemme på din egen computer eller printe ud.

Fusarium på korn skader planter, husdyr og mennesker

Fusarium er blandt de vigtigste sygdomsfremkaldende svampe i kornmarkerne. Angreb kan medføre et uacceptabelt højt indhold af mykotoksiner i foder og fødevarer. Regnfulde somre samt dyrkning af hvede efter især majs øger risikoen for alvorlige angreb af Fusarium. Både praktisk jordbrugsforskning, udvikling af mere resistente kornsorter og grundlæggende genetiske og biokemiske analyser er i spil for at begrænse de skader, som forårsages af Fusarium-angreb.

Hvorfor ændres klassifikationer?

Det kan give anledning til irritation, når velkendte familier, slægter eller arter splittes op i mindre enheder eller slås sammen til større. Imidlertid bør biologiske klassifikationer afspejle evolutionen; de er derfor ikke stationære, men ændrer sig i takt med at vor viden øges. URT 31:1

Danske plantenavne

Kært barn har mange navne, det gælder også mange danske planter, der ikke alene skifter videnskabelige navne, men tillige ofte udstyres med nye danske navne. I forbindelse med udgivelsen af ”Dansk flora” har forfatterne overvejet, hvordan problemet kan angribes. URT 30:4.

GM-afgrøder med sygdomsresistens

Er gensplejsede, sygdomsresistente afgrøder en mulighed, eller er det planteforskernes fantasi? MoMentum 2/2007.

Fra natur- til kulturlandskab

I de første 6000 år efter istiden var landskabsudviklingen helt styret af klima, planter og dyr. Med landbrugets indførelse for 6000 år siden begyndte mennesket at manipulere med omgivelserne og har siden da ændret landskabet. Undersøgelser af planterester i sedimenter fra søer og moser belyser landskabets udvikling gennem årtusinder. Geoviden 1/2007.

"Moder Majs": Majsen og dens rolle i Mesoamerika og Andesområdet

Majs udgjorde i høj grad fundamentet for de indianske civilisationer i Mesoamerika og til dels også for inkaerne. I takt med majsdyrkningens nærmest eksplosive vækst udvikledes de første store mesoamerikanske bysamfund. Også i det sydvestlige USA og i Andesområdet i Sydamerika blev majsen grundlag for store kulturelle ændringer. Majsens enorme betydning for de mesoamerikanske civilisationer ses tydeligt i områdets religion og mytologi.

Myrer som plantebeskyttere

Biologisk bekæmpelse kan være lige så effektiv eller endda bedre end kemisk bekæmpelse - og det på trods af at forskningen på området stadig træder sine barnesko. Fra MoMentum 1/2007.

Konkurrenceevnen kan udnyttes

Kornafgrøders konkurrenceevne over for ukrudt er større end hidtil antaget. Men vi må ændre dyrkningssystemet for at udnytte potentialet. Fra MoMentum 1/2007.

GMOer - status, muligheder og fremtid

Et stigende antal landmænd i såvel industrilande som udviklingslande vælger at dyrke GM-afgrøder. MoMentum 1/2007.

Søg i

eZ publish™ copyright © 1999-2010 eZ systems as