Bogens udgivelse er støttet Udenrigsministeret og forordet er skrevet af Connie Hedegaard, som på udgivelsestidspunktet var klima- og energiminister. Den er skrevet af journalist Malene Haakansson, som er ansat hos Folkekirkens Nødhjælp. Bogen er på 143 sider og er rigt illustreret med fotografier af Mikkel Østergaard. Den er udgivet på Informations Forlag. ISBN:978-87-7514-254-5

Anmeldt af Pernille Sølvhøj Roelsgaard

Nogle gange kan man være heldig og få en af de læseoplevelser, hvor man forsvinder ind i bogen. Hvor man levende kan se personerne for sig, føler med dem og bare sluger side efter side. Det er ikke ofte, at den slags page-turner bøger er feltberetninger om klimaforandringer. Ikke desto mindre var det den oplevelse havde jeg med bogen ”Når regnen falder forkert – Etiopiens kamp mod klimaforandringerne”. Når man er borger i et lille land mod nord, hvor få har for meget og færre har for lidt, kan man godt komme til at glemme, hvorfor vi skal tage klimaændringerne alvorligt. Vi mærker ikke noget særligt til den globale opvarmnings konsekvenser herhjemme – måske bliver vejret bare lidt bedre på de danske breddegrader. Men klimaforandringerne er presserende i Afrika, hvor millioner af menneskers daglige brød er truet af klimaforandringer. Som Connie Hedegaard skriver i forordet, er det ikke fair at de fattigste verdensborgere betaler den højeste pris – og disse fattige bønder har ikke engang været med til at udlede CO2 ækvivalenterne.

”Når regnen falder forkert” er skrevet af journalist Malene Haakansson, som har boet 1,5 år i Etiopien. Her følger hun familien Kassa, en familie på otte medlemmer i Etiopiens højland. Der zoomes ind på familien Kassas hverdagsproblemer, skæbne- og gudetroen, og et barnebarn født udenfor ægteskab af en handikappet datter. Om en søn som sparer op af sine hårdt tjente penge for at kunne tage en uddannelse og forsørge sine søskende og gamle forældre. Det er forbløffende set fra en dansk synsvinkel at de etiopiske bønder ikke er mere bevidste omkring klimakrisens årsager – at Vesten har haft et umådeholdent overforbrug i mange år. At vi i Vesten ikke er villige til at sætte vores forbrug ned. På et tidspunkt i løbet af bogen stilles spørgsmålet om vi – i Vesten – er ligeglade med de fattige i Afrika? Tja. Jeg ville ønske at jeg kunne svare nej. Men man kan desværre godt få tanken om at det er sådan fat.

I løbet af bogen skifter scenen fra familien Kassas slidte plastiksandaler, hvor sulten bliver en kronisk tilstand. Vi zapper til de bonede gulve i Bonn, hvor vi inviteres med til forhandlingerne på klimamødet. Her følger man krigen mellem i- og u-lande for at få placeret CO2 kvoterne og Vestens forsøg på at købe aflad. Mens der forhandles løber tiden; gennem bogen stiger antallet af etiopiere som har brug for nødhjælp fra 4,9 millioner til 5,3 millioner mennesker. Der er brug for handling lige nu. Vi må være os vores historiske ansvar bevidst.

I teorien står alle døre åbne for en bæredygtig udvikling i Afrika, og der er mange potentielle grønne jobs – alle naturressourcer er til rådighed; vind, vand, sol, råstoffer. Interviews med jordbrugs- og klimaforskere samt etiopiske myndigheder viser også frustrationen over situationen i Etiopien. Landet er nummer 171 ud af 182 lande på FN’s Human Development indeks. Danmark er nummer 16. Etiopien er verdens tredjemest underernærede land, kun overgået af Indien og Bangladesh, og er det mest underernærede land i Afrika. Ifølge bogen er børnenes IQ 15 point lavere i Etiopien end det globale gennemsnit. Korruption og mismod sætter dagsordenen. Et land som Etiopien kan ikke bære meget mere på sine skuldre.

Bogen indeholder også mere tekniske afsnit, som tager fat på FNs klimapanels statusrapporter. Her står at FNs eksperter forventer at høstudbyttet i flere afrikanske lande vil være reduceret med op mod 50% i 2020, samt at klimaforandringerne sandsynligvis vil tvinge marginallandbrug i knæ. Vækstperioden for afgrøderne forventes samtidig at blive reduceret på grund af klimaforandringerne. Interviews med blandt andre lederen af Etiopiens Nationale Meteorologiske Instituts Research afdeling, den danske klima attaché samt Etiopiens landbrugsminister giver også disse afsnit tyngde.

Malene Haakansson har skrevet en levende og rimelig letlæst indføring i klimaforandringer på første række. Den er ment som en almindelig debatbog, men kan også bruges i den videbegærlige gymnasieklasse.