Bioteknologi
Gensplejsning og planteforædling
Hvorfor piller vi ved generne og hvordan gør vi det? Hvad er forskellen på gensplejsning og planteforædling, og hvad er lighederne? Hvilke egenskaber kan man tilføre afgrødearterne ved hjælp af ny teknologi, og hvilken effekt vil dyrkning af de nye afgrøder have? Professor Sven Bode Andersen fra Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE fortæller.
I foredraget forklares det, hvordan man gensplejser planter, og der gives et overblik over, hvilke gener, der er på markedet, og hvad det betyder? Der gives eksempler på igangværende forskningsprojekter, og der lægges desuden op til en diskussion af vores opfattelse af os selv og vores planter og dyr. Hvor kommer vi allesammen fra, og er der en videnskabeligt begrundet årsag til skrækken for generne?
Læs mere om forskningen ved Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE.
