Natur og miljø
|
Hvilken natur skal vi satse på?Naturen har det skidt. Præcis hvor skidt ved vi ikke, fordi vi har forsømt forskning i biodiversitet. Nu ændrer klimaet sig og dermed også rammerne for naturen. Hvis vi vil kan vi prioritere naturen i samfundets tilpasning til de nye økologiske rammer. Men vil vi? Artikel fra Aktuel Naturvidenskab 1/2008. |
|
Fra natur- til kulturlandskabI de første 6000 år efter istiden var landskabsudviklingen helt styret af klima, planter og dyr. Med landbrugets indførelse for 6000 år siden begyndte mennesket at manipulere med omgivelserne og har siden da ændret landskabet. Undersøgelser af planterester i sedimenter fra søer og moser belyser landskabets udvikling gennem årtusinder. Geoviden 1/2007. |
|
Færre kemikalier via ny teknologiRobotter med sprøjter eller laser er vejen frem til et lavere behandlingsindeks. MoMentum 1/2007. |
|
Havets græsser skal udforskes på Galathea-ekspeditionenHavgræsser er livsvigtige for livet i havene, men de har det skidt. Danske forskere får nu chancen for at kaste lys over de mekanismer, der får havets frodige græsenge til at bukke under. |
|
Gadetræernes trivsel i KøbenhavnElmesygen tog livet af mange af Københavns stolte gadetræer. For at bevare København som en grøn by, har Københavns Kommune plantet mere end 6000 nye gadetræer i løbet af de sidste 15 år. Der blev eksperimenteret med 4 forskellige plantemetoder, og i 2005 blev næsten halvdelen af træerne undersøgt. Generelt har træerne det godt, men både tilvækst og tilstand afhænger af plantemetoden. |
|
Alvorlig tilbagegang for enge og overdrevI disse år sker der gennemgribende ændringer i det danske landskab. Antallet af græssende dyr falder, og det går ud over enge, overdrev og strandenge med deres store rigdom af planter, svampe og insekter. Vejle amt har i 2005 undersøgt tilstanden på de naturmæssigt mest værdifulde græslandslokaliteter i amtet. Svampe 53/2006. |
|
Ny håndbog om bekæmpelse af Kæmpe-BjørnekloDet kræver langsigtede løsninger at stoppe spredningen eller forhindre fremtidige invasioner af invasive arter som Kæmpe-Bjørneklo. Der findes ingen standardmetode til bekæmpelse af planten, men en ny håndbog om Kæmpe-Bjørneklo udgivet af Skov & Landskab samler resultaterne af den nyeste forskning. |
|
God miljøkvalitet i søer og vandløbI år 2015 skal vi have en "god økologisk kvalitet" i alle vandløb og søer herhjemme. Det kræver EU's såkaldte vandrammedirektiv trods muligheder for undtagelser. At nå dette ambitiøse mål kræver en indsats langt ud over, hvad der indtil nu er planlagt. Aktuel Naturvidenskab 1/2005. |
|
Ukrudtsmidler fra landbruget påvirker kun i ringe grad vandplanter i søer og vandløbSmå mængder af de sprøjtemidler, som anvendes til bekæmpelse af ukrudt på markerne, havner i vandløb og søer. Med moderne ukrudtsmidler og den nuværende landbrugspraksis, vil denne forurening næppe lægge vandløbsstrækninger øde. |
|
Blåklokken, ammoniakken og økonomienDet koster penge at spare naturen for ammoniaknedfald. Bufferzoner omkring følsom natur er en mulighed og måske en nødvendighed for at kunne opfylde Habitatdirektivet. Man kan reducere det lokale udslip betydeligt, hvis der er stor husdyrtæthed eller store enkeltkilder. Dermed reduceres nedfaldet også betydeligt lokalt med bufferzoner omkring følsom natur. En arbejdsgruppe har foretaget nye beregninger på effekten og prisen. Politikerne skal foretage et valg: Får vi nok natur for pengene? Artikel fra Jord og Viden 6/2004. |