Forside / Artikler

Artikler

Artikler med plantearten Kartoffel

Her kan du læse populærvidenskabelige artikler om mange forskellige planterelaterede emner. De fleste artikler findes som pdf-filer, som du er velkommen til at gemme på din egen computer eller printe ud.

Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik

Stivelse er det vigtigste energidepot i planter og udgør også den største energikilde i menneskers kost. Ny viden om de enzymer, som danner og reorganiserer stivelse i planter, gør det muligt at fremstille stivelse, som ikke feder, og stivelsesbaserede bionedbrydelige materialer, der kan erstatte fossilbaseret plastik.

Himlens gave - om kartoflen og dens historie fra Andesbjergene til Europa

Kartoflens historie og anvendelse fra dens oprindelse i Andesbjergenes højder i Sydamerika til Europa og de danske gryder er en historie om samspillet mellem en afgrøde og menneskets kultur. Kartoflen har været elsket som himlens gave og foragtet som djævelens æble og er i dag verdens fjerde største afgrøde.

Nye muligheder for plantebeskyttelse

Med moderne genteknologi kan vi nu udnytte planternes egne forsvarmekanismer til at fremstille afgrøder, der bedre kan forsvare sig selv. Aktuel Naturvidenskab 1/2008.

Kartoflen - Sund delikatesse eller fedende fyld

Jævnligt debateres det, om kartofler er sunde eller usunde. Svaret må være et rungende "Ja, hvis.....". Kartofler er blevet kastebolde i fedmedebatten, fordi de indeholder meget stivelse og derfor antages at have højt glykæmisk index (GI). Men kartofler har ikke altid høj GI, og deres kulinariske og sundhedsmæssige værdi afhænger både af sortens genetiske sammensætning, dyrkningsbetingelser, behandling under transport, opbevaring og tilberedning.

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel – en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen, Phytophthora infestans. En ny type kartoffelskimmel har bredt sig i Europa, og det giver nye smitteveje og øget pres mod resistente kartoffelsorter. Hvis udbyttetab og sprøjtemiddelforbrug skal begrænses, er det nødvendigt at følge og forstå ændringer i den måde kartoffelskimmel opfører sig på og at udvikle nye resistente kartoffelsorter. Et fælles EU-projekt ved navn Eucablight samler trådene.

Kartoflens genetiske puslespil - klassisk forædling og ny teknologi

Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar til jagt på eksotiske gener og i stand til at forudsige forbrugernes krav til kartofler årtier ud i fremtiden. Det tager næste 30 år at udvikle en ny kartoffelsort, hvis nogle af generne skal krydses ind fra vilde kartoffelplanter. Læs om hvorfor kartoffelforædling er en kompliceret sag.

Søg i