Forside / Artikler

Artikler

Artikler

Her kan du læse populærvidenskabelige artikler om mange forskellige planterelaterede emner. De fleste artikler findes som pdf-filer, som du er velkommen til at gemme på din egen computer eller printe ud.

Insektresistens i ulandene

Det kan virke som en uoverkommelig opgave at løse fødevaremanglen i verdens ulande, og der findes ingen magisk løsning. Resistens mod skadelige insekter er blot ét af mange områder, der skal satses på. MoMentum 1/2007.

Færre kemikalier via ny teknologi

Robotter med sprøjter eller laser er vejen frem til et lavere behandlingsindeks. MoMentum 1/2007.

Global forædling - lokalt problem

Der er behov for at sikre lokal tilpasning i den traditionelle resistensforædling. MoMentum 1/2007.

Terpener bidrager til gulerødders aroma

Terpener udgør hovedparten af flygtige forbindelser i gulerødder. Mange af disse forbindelser bidrager væsentligt til gulerodens karakteristiske aroma og smag. Isolering af flygtige komponenter fra gulerødder afhænger meget af opsamlingsmetoden og indholdet meget af sorten. Dansk Kemi, 87, 2006.

Meldugsvampens fascinerende biologi

Meldugsvampe kan kun vokse på levende plantevæv, og svampene indgår i et kompliceret samspil med plantens celler for at kunne optage næringsstoffer fra værten uden at dræbe plantecellen. Forskning i dette samspil forventes på lang sigt at føre til udvikling af nye former for resistens, som kan beskytte afgrødeplanter mod meldug.

Da planterne gik på land - Cellevæggens opbygning og funktion

Cellevæggene er afgørende for planternes vækst og udseende. Det komplekse polysaccharid rhamnogalacturonan II (RG-II) er en vigtig bestanddel af højere planters cellevægge. Biosyntesen af RG-II har indtil for nylig været et mysterium, men nu er to gener med funktion i syntesen af denne polymer identificeret og karakteriseret. Disse resultater er publiceret i tidskriftet ”The Plant Cell”.

Allergenfri æbler

Mange mennesker, der er allergiske over for birkepollen, er også allergiske over for æbler. Det skyldes ligheder mellem et protein i æbler og det allergene protein i birkepollen. Ved hjælp af genteknologi er det muligt at nedregulere det gen, som koder for allergenet i æbler, så allergikerne kan spise dem. Dansk Kemi 87/11.

Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier

Verdens fødevareproduktion ville revolutioneres, hvis man kunne overføre bælgplanters evne til symbiose med kvælstoffikserende bakterier til basisafgrøder som ris, hvede og majs, men symbiose er en kompliceret proces, der ikke umiddelbart kan flyttes. Væsentlige dele af symbiosens mange trin er opklaret af forskere fra Aarhus Universitet. For nyligt identificerede de et protein, som er afgørende for bælgplanters evne til at danne rodknolde. Disse resultater er netop publiceret i Nature.

Nyt projekt om jordskokker

Vi skal kende dem bedre, hvis vi skal spise flere jordskokker. Danmarks JordbrugsForskning skal undersøge dyrkningsmæssige egenskaber og spisekvalitet af forskellige sorter i samarbejde med Årstiderne og en producent.

Søg i