Forside / Artikler

Artikler

Artikler

Her kan du læse populærvidenskabelige artikler om mange forskellige planterelaterede emner. De fleste artikler findes som pdf-filer, som du er velkommen til at gemme på din egen computer eller printe ud.

Kassavabonde fra Tanzania

Fattigmandskost – forbedring af kassava’s ernæringsmæssige værdi

Kassava er tropernes kartoffel. Molekylær forædling af kassavaplanten kan forbedre ernæringssituationen for millioner af mennesker i udviklingslandene.

Bælgplanter, bønner og bedre ernæring

Jern er et nødvendigt mikronæringsstof for alle organismer. Jernmangel er et væsentligt problem, for en stor del af verdens befolkning og især i udviklingslande, hvor folk lever af enkeltafgrøder. Da bønner er vigtige afgrøder i udviklingslande, er forøgelsen af mikronæringsstoffer i denne bælgplante et af målene. Ved at studere modelbælgplanten Lotus japonicus og relaterede arter kan vi bidrage til forædlingen af bønner med et højere indhold af for eksempel jern og zink.

Biofortificering af hvede

Gennem århundreder har fokus i forbedringen af vores afgrøder ligget i forædlingen mod højere udbytte, medens indholdet af essentielle mineraler stort set har været ignoreret. I de seneste år har forståelsen af de molekylære mekanismer, der ligger til grund for optagelse, transport og deponering af mineraler i planter lagt grunden til en mere målrettet angrebsvinkel for forbedring af den næringsmæssige værdi af vore afgrøder baseret på bioteknologi.

Længdesnit af bygkerner tilsat indikatorer for jern (blå farve, A) og zink ((rød farve, B).

Jern og zink i cerealier

Mangel på mikronæringsstoffer, især jern og zink, er et udbredt og voksende problem for mennesker i mange udviklingslande. Det skyldes, at cerealier som ris og hvede udgør den dominerende fødekilde. Konsekvensen er en række negative indvirkninger på menneskers sundhed, udvikling, arbejdsevne og generelle livskvalitet. For at bekæmpe fejlernæringen og de deraf afledte følgesygdomme er det en central udfordring at øge indholdet og biotilgængeligheden af mikronæringsstoffer i cerealier. BioZoom 1/2009.

Svampegeners funktion afsløres med genteknologi

Filamentøse svampe som Fusarium og Aspergillus kan danne et arsenal af biologisk aktive stoffer, hvoraf mange er giftige for både planter og dyr. Disse stoffer er uønskede i fødekæden, men de har et stort potentiale i den biomedicinske industri. Genetisk modificerede varianter af Fusarium graminearum er vigtige redskaber til undersøge de mekanismer, der styrer svampens produktion af komplekse stoffer.

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener, som benyttes i forbindelse med selektion af genetisk modificerede celler, er generelt uønskede i planter, som skal dyrkes kommercielt. En ny metode gør det muligt at fremstille genetisk modificerede bygplanter uden brug af selektionsgener.

Himlens gave - om kartoflen og dens historie fra Andesbjergene til Europa

Kartoflens historie og anvendelse fra dens oprindelse i Andesbjergenes højder i Sydamerika til Europa og de danske gryder er en historie om samspillet mellem en afgrøde og menneskets kultur. Kartoflen har været elsket som himlens gave og foragtet som djævelens æble og er i dag verdens fjerde største afgrøde.

Hvilken natur skal vi satse på?

Naturen har det skidt. Præcis hvor skidt ved vi ikke, fordi vi har forsømt forskning i biodiversitet. Nu ændrer klimaet sig og dermed også rammerne for naturen. Hvis vi vil kan vi prioritere naturen i samfundets tilpasning til de nye økologiske rammer. Men vil vi? Artikel fra Aktuel Naturvidenskab 1/2008.

Nye muligheder for plantebeskyttelse

Med moderne genteknologi kan vi nu udnytte planternes egne forsvarmekanismer til at fremstille afgrøder, der bedre kan forsvare sig selv. Aktuel Naturvidenskab 1/2008.

Fusarium på korn skader planter, husdyr og mennesker

Fusarium er blandt de vigtigste sygdomsfremkaldende svampe i kornmarkerne. Angreb kan medføre et uacceptabelt højt indhold af mykotoksiner i foder og fødevarer. Regnfulde somre samt dyrkning af hvede efter især majs øger risikoen for alvorlige angreb af Fusarium. Både praktisk jordbrugsforskning, udvikling af mere resistente kornsorter og grundlæggende genetiske og biokemiske analyser er i spil for at begrænse de skader, som forårsages af Fusarium-angreb.

Søg i