Artikler med emnet Ernæring (Mennesker og dyr)

Her kan du læse populærvidenskabelige artikler om mange forskellige planterelaterede emner. De fleste artikler findes som pdf-filer, som du er velkommen til at gemme på din egen computer eller printe ud.

Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik

Stivelse er det vigtigste energidepot i planter og udgør også den største energikilde i menneskers kost. Ny viden om de enzymer, som danner og reorganiserer stivelse i planter, gør det muligt at fremstille stivelse, som ikke feder, og stivelsesbaserede bionedbrydelige materialer, der kan erstatte fossilbaseret plastik.

Fattigmandskost – forbedring af kassava’s ernæringsmæssige værdi

Kassava er tropernes kartoffel. Molekylær forædling af kassavaplanten kan forbedre ernæringssituationen for millioner af mennesker i udviklingslandene.

Bælgplanter, bønner og bedre ernæring

Jern er et nødvendigt mikronæringsstof for alle organismer. Jernmangel er et væsentligt problem, for en stor del af verdens befolkning og især i udviklingslande, hvor folk lever af enkeltafgrøder. Da bønner er vigtige afgrøder i udviklingslande, er forøgelsen af mikronæringsstoffer i denne bælgplante et af målene. Ved at studere modelbælgplanten Lotus japonicus og relaterede arter kan vi bidrage til forædlingen af bønner med et højere indhold af for eksempel jern og zink.

Biofortificering af hvede

Gennem århundreder har fokus i forbedringen af vores afgrøder ligget i forædlingen mod højere udbytte, medens indholdet af essentielle mineraler stort set har været ignoreret. I de seneste år har forståelsen af de molekylære mekanismer, der ligger til grund for optagelse, transport og deponering af mineraler i planter lagt grunden til en mere målrettet angrebsvinkel for forbedring af den næringsmæssige værdi af vore afgrøder baseret på bioteknologi.

Jern og zink i cerealier

Mangel på mikronæringsstoffer, især jern og zink, er et udbredt og voksende problem for mennesker i mange udviklingslande. Det skyldes, at cerealier som ris og hvede udgør den dominerende fødekilde. Konsekvensen er en række negative indvirkninger på menneskers sundhed, udvikling, arbejdsevne og generelle livskvalitet. For at bekæmpe fejlernæringen og de deraf afledte følgesygdomme er det en central udfordring at øge indholdet og biotilgængeligheden af mikronæringsstoffer i cerealier. BioZoom 1/2009.

"Moder Majs": Majsen og dens rolle i Mesoamerika og Andesområdet

Majs udgjorde i høj grad fundamentet for de indianske civilisationer i Mesoamerika og til dels også for inkaerne. I takt med majsdyrkningens nærmest eksplosive vækst udvikledes de første store mesoamerikanske bysamfund. Også i det sydvestlige USA og i Andesområdet i Sydamerika blev majsen grundlag for store kulturelle ændringer. Majsens enorme betydning for de mesoamerikanske civilisationer ses tydeligt i områdets religion og mytologi.

Terpener bidrager til gulerødders aroma

Terpener udgør hovedparten af flygtige forbindelser i gulerødder. Mange af disse forbindelser bidrager væsentligt til gulerodens karakteristiske aroma og smag. Isolering af flygtige komponenter fra gulerødder afhænger meget af opsamlingsmetoden og indholdet meget af sorten. Dansk Kemi, 87, 2006.

Nyt projekt om jordskokker

Vi skal kende dem bedre, hvis vi skal spise flere jordskokker. Danmarks JordbrugsForskning skal undersøge dyrkningsmæssige egenskaber og spisekvalitet af forskellige sorter i samarbejde med Årstiderne og en producent.

PHIME – et nyt EU-projekt om tungmetallers betydning for folkesundheden

Nogle tungmetaller som jern og zink er livsnødvendige næringsstoffer for levende organismer, men overdosis er skadelig. Andre tungmetaller kan være skadelige selv i meget lave koncentrationer, og ophobning af f.eks. cadmium og bly i landbrugsjord og fødekæder volder bekymring. Planters evne til at optage og transportere metaller spiller en meget vigtig rolle i tungmetallernes kredsløb.

Kartoflen - Sund delikatesse eller fedende fyld

Jævnligt debateres det, om kartofler er sunde eller usunde. Svaret må være et rungende "Ja, hvis.....". Kartofler er blevet kastebolde i fedmedebatten, fordi de indeholder meget stivelse og derfor antages at have højt glykæmisk index (GI). Men kartofler har ikke altid høj GI, og deres kulinariske og sundhedsmæssige værdi afhænger både af sortens genetiske sammensætning, dyrkningsbetingelser, behandling under transport, opbevaring og tilberedning.

Næste » 1 2

Artikler

Artikler med emnet Ernæring (Mennesker og dyr)

Søg i