Forside / Artikler

Artikler

Artikler

Her kan du læse populærvidenskabelige artikler om mange forskellige planterelaterede emner. De fleste artikler findes som pdf-filer, som du er velkommen til at gemme på din egen computer eller printe ud.

Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik

Stivelse er det vigtigste energidepot i planter og udgør også den største energikilde i menneskers kost. Ny viden om de enzymer, som danner og reorganiserer stivelse i planter, gør det muligt at fremstille stivelse, som ikke feder, og stivelsesbaserede bionedbrydelige materialer, der kan erstatte fossilbaseret plastik.

Hvede forsvarer sig aktivt mod sygdommen gråplet

Nye undersøgelser viser, at resistente hvedeplanter aktiverer en kaskade af forsvarsreaktioner, når de går til modangreb på svampen Septoria tritici, der er årsag til gråplet. Disse forskningsresultater kan være et skridt på vejen mod at finde effektive metoder til varig forebyggelse af alvorlige plantesygdomme.

Cisgene bygplanter

Nyttige egenskaber kan tilføres til fremtidens afgrøder ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af artsfremmede gener. Den nye strategi anvendes bl.a. til udvikling af byg, der kan forbedre fosforkredsløbet i landbruget.

Hvorfor dufter planter?

Planter bruger dufte til at tiltrække bestøvere og frøspredere, men de bruger også deres kemiske sprog til at holde fjender væk. Nogle insekter drager nytte af specifikke molekyler fra planter i deres forsvar eller i deres jagt på føde. For mennesker giver planters duft og smag ekstra krydderi på tilværelsen.

Sundt korn i et ændret miljø

Mange forskellige faktorer har indflydelse på, hvor hårdt kornplanter angribes af svampe-arter fra slægten Fusarium. Vi har undersøgt effekten af at dyrke byg ved lavt kvælstof-niveau. Detaljerede analyser af den samlede proteinmængde i bygkerner viser, at Fusarium-angreb kan føre til ændringer i kornets egne proteiner. Vi har også identificeret hidtil ukendte svampe-proteiner, som kan have betydning for udvikling af sygdom i planten.

Produktion af det bio-aktive stof fra broccoli i gær

Broccoli er sundt, det ved de fleste. Mange er tilmed klar over, at broccoli kan forebygge visse former for kræft. Alligevel spiser den brede befolkning for små mængder broccoli til at opnå den kræftforbyggende effekt. Det aktive stof i broccoli hedder glucoraphanin, og produktion af glucoraphanin i store mængder har et stort potentiale i forebyggelse af kræft. I denne artikel beskrives et igangværende speciale, som ved brug af gær som produktionsorganisme har til formål at opnå store mængder glucoraphanin.

På jagt efter nye biopolymerer

Hvordan finder vi nye typer af kostfibre og andre nyttige biopolymerer i et planterige, der indeholder over 300.000 arter? En nyudviklet HTP-teknik åbner nu dørene for large-scale analyser af diverse plantearter spredt ud over hele planteriget. Dansk Kemi 90/9, 2009.

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination

Under fremstilling af genetisk modificerede planter indsættes som regel gener, som gør planteceller modstandsdygtige overfor et antibiotikum eller et ukrudtsmiddel. Det gør det muligt at udvælge de transgene celler, men senere i forløbet er disse gener ofte uønskede. Ved hjælp af et enzym fra en bakterie kan man fjerne specifikke DNA-fragmenter ved en kontrolleret rekombination.

Søg i